Igen ikke de bedste fotos! De lyse halesider, lyst under halen og lys bræmme langs flanken blev også set i felten. Desuden ses på det nederste foto, at der forrest på halsen ikke er nogen tydelig grænse mellem lyst hoved og forreste del af brystet, hvilket også blev set i felten. Det hele var bare lyst. Nok ikke noget, der taler for en ren Sortbrun And.
Rasmus Strack skriver tirsdag 3. oktober 2006 kl. 22.13
Disse fotos er overbelyste, derfor de farver der nu er på fuglen. Det lyse på halen er ikke noget problem hvis det er brunlig, hvilket jeg syntes at det var, det er ikke som påstået hvidt. Hvis fuglen er en han i eklipsedragt vil den få hunlignende fjer, derfor kan undersiden forklares. Ligeledes vil kontrasten imellem hals og bryst være svagere på eklipsedragter. Jeg syntes at folk glemmer at fuglen kun havde hvidt på bagkanten af vingespejlet, den havde intet foran vingespejlet. Jeg har set en del lignede Gråænder igennem, og alle disse havde hvid på begge sider af vingespejlet. Jeg syntes ligeledes at det glemmes i farten af fuglen vitterligt var større end de Gråænder den lå med. Jeg påstår ikke at dette er en ren Sortbrun and, men jeg mener at der som minimum er Sortbrun and i den. Dette begrundes med følgende; Størrelsen, kun lys bagkant på vingespejlet (der i øvrigt virker violet!), intet hvidt i halen, næbbet gulgrønt med lille sort næbnegl.
Jeg tager til Hejrede igen i weekenden, men forventer ikke det store. Dette gøres ene og alene for at få fotos der viser fuglen som den ser ud. Hvis fuglen er en mørk Gråand, er den på ingen måde mindre spændende end hvis det viser sig at være en Sortbrun and eller hybrid i eklipsedragt.
Mvh Rasmus Strack
Ib Jensen skriver tirsdag 3. oktober 2006 kl. 23.36
Det er korrekt, at anden kun havde hvid bagkant på spejlet. Denne bagkant sås faktisk til tider ganske tydeligt på trods af den ret store afstand. De lyse (ikke hvide) områder på fuglen er reelle. Næb, hoved, undervinger, ryg og spejl så vel ok ud for sortbrun, så noget Sortbrun And er der sikkert i den, men ren? - næppe!
Det nederste foto er vist rigtignok lidt overbelyst. De to øverste synes jeg svarer meget godt til indtrykket i felten - bortset fra at den ikke var så grynet og uskarp i teleskopet :-)
Kombineret med Rasmus´beskrivelse andetsteds på Netfugl har jeg forsøgt at forklare denne fugl lidt nærmere. Den er nemlig meget interessant, og burde have fået alle med interesse for feltbestemmelse til at drøne mod Maribosøerne, hvis man altså havde tid.
Rasmus beskriver den som større end Gråand. Dette kombineret med nogle i forhold til Gråand afvigende karakterer sandsynliggør, at fuglen har gener fra Sortbrun And i sig. Hybrider er ikke ukendte, da Gråand og Sortbrun And synes nært beslægtede, og har været et klassisk problem i bl.a. USA gennem tiderne.
Jeg har gennemset mit materiale fra østlige USA sept.-okt. af Sortbrun And. Der kan skrives meget ud fra dette, og jeg har koncentreret energien om et par væsentlige karakterer, også til de, der vil forsøge at genfinde fuglen.
Sortbrun And er en stor og maskulin udgave af Gråand, især med kraftigere bagkrop - der i flugten kan give en ederfugleagtig form. Dette kan være værd at have i tankerne ved genopsøgning af fuglen.
Sortbrun And er jordbrun, på tæt hold ses dog lidt finere vatring, men på enhver afstand vil en Sortbrun And være mere ensartet mørk i en koldere sortbrun grundfarve end normale Gråænder (undtaget er de mørke Grånder, der går under betegnelsen parkænder). Undergumpen er på afstand helt mørk, ligesom det meste af halen, omend smalle lyse rande på halefjerene ofte ses. De kan mod mørke omgivelser give indtryk af en afstikkende lys rand.
Brystet står tydeligt ud mod en koldt gråligt strube og kind. Disse partier kontrasterer igen til mørkere isse, og hos en del kan kontrasten faktisk minde en del om Sortand huns.
Spejlet er purpurskinnende af en anden farve en Gråandens blå. Forskellen er påfaldende når de to arter ses side om side. Undertiden ses en smal, ukomplet lys indramning fortil, men reglen er, at spejlet ikke omgives af noget lyst.
Næbbet er typisk grøngult, farvet som umoden banan. Det virker tydeligt mindre "modent" end Gråandens.
Undervingedækfjerene er hvide, og står tydeligt ud mod mørk krop. Hånddækfjerene har mørkt, og står ret tydeligt frem i undervingen, lidt ala musvågers lyse vingefelter.
Eftersom denne fugl både er stor (ifølge beskrivelsen)og mørk, samt mangler Gråandens tydelige hvide indramning for- og bagtil af vingespejlet, taler det for at der er gener fra Sortbrun And i fuglen. I hvertfald kalder det på stor RESPEKT at melde en potentiel ny art for landet ud, så andre har mulighed for at se fuglen og få fremskaffet en dokumentation, der med al respekt for de fotos, der findes på Netfugl, må kunne forbedres.
Jeg vil gerne følge op på Mallings kommentarer om denne and, som jeg undrer mig meget over blev afskrevet lynhurtigt af en stribe observatører, der, mig bekendt, ikke er belastet af tidligere erfaring med arten. Man gad ikke en gang gå ned og kigge nærmere på fuglen!
Det var vi nu nogle stykker der gjorde alligevel, og vi kunne konstatere, at den har en meget mørkbrun grundfarve, svagt vatret. På bugen var den lysere og mere meleret end på resten af kroppen. Hovedet er lysere gråbrunt med mørkere stribning og en næsten sort øjenstribe. Jeg så den aldrig rigtigt godt fra siden, og har ikke selv set de lyse fjer, som andre mener at have set på halesiderne.
Spejlet havde den rigtige violette farve, som jeg kender fra USA og Canada – et klart anderledes skær end på de omkringstående Gråænder, og kun med et svagt hvidt bånd på bagkanten. Næbbet er ensfarvet i en klar gullig farve.
Den virkede måske lidt mere plump, men var ellers på størrelse med Gråænderne, hvilket også passer med de seks bøger jeg har checket efter i – Gråand: 50-65 cm, Sortbrun And: 53-61 cm.
Når den baskede med vingerne, så lyste undersiden skrigende hvidt op. Den kontrasterede skarpt og klart til flankerne, men jeg fik ikke set om der også var kontrast til svingfjerene
Jeg synes der er mange ting som peger på Sortbrun And, og ikke rigtig noget der taler voldsomt i mod – det er ikke en han i yngledragt, men eklipsedragten er kun vagt beskrevet i litteraturen: mest som hunlignende men i Wildfowl står dette: ”head and neck less strikingly pale, with stronger streaking and bill more olive as on female”. Denne beskrivelse synes jeg passer godt på fuglen fra Hejrede Sø, som jo netop mangler kontrasten mellem krop og hals.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om der kan være tale om en hybrid for dem har jeg ikke erfaring med, men det ærgrer mig gevaldigt, at kun de færreste gad at bruge lidt tid til at studere fuglens dragtkarakterer nærmere, og få taget nogle billeder af den. Det var den klart spændende nok til – også selv om den aldrig skulle blive endeligt bestemt til Sortbrun And. Hvis vi ikke kigger på kendetegnene, så får vi aldrig erfaring til at bestemme arterne! Jeg håber at Rasmus genfinder den i weekenden og kommer tilbage med yderligere beskrivelse af kræet.
Go’ obs fra Feehaar
PS:: Jeg er Rød-Grød-fraveblind, så andre kan snildt have en anderledes opfattelse af fuglens farver end mig.
Litterartur:
Wildfowl. An identification guide to ducks, geese and swans of the world. Madge & Burn. Chistopher Helm, 1988.
Field Guide to the Birds of North America. National Geographic Society, 1999.
Handbook of the Birds of the World, Vol. 1. del Hoyo, Elliott &sargatal (eds.). Lynx Editions, 1992.
The Birds of the Western Palearctic, Concise Edition, Vol. 1. Snow & Perrins (eds.). Oxford University Press, 1998.
A field guide to the Rare Birds of Britain and Europe. Lewington, Alström & Colston. Harper Collins Publishers, 1992.
Fuglene I Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Beaman, Madge og Olsen. Gads Forlag 1998