Til debatten om det første billede jeg uploadede af en ad. rosenterne. Dette burde være samme art, og den er både rosenfarvet og meget langbenet. Stemme nærmest som splitterne.
En oversigt over forekomsten af denne art i Danmark findes her: [fund oversigt].
Kommentarer:
Torben Sebro skriver onsdag 9. juli 2008 kl. 11.10
I mangel af bedre (et forum) kommer her et spørgsmål: Jeg er på vej til Azorerne (Sao Miguel/Ponta Delgada) på en sidste-øjebliks-rejse i morgen. I de juli-rapporter, jeg har fundet, er det meget forskelligt, hvor let det er at finde rosenterne på Sao Miguel. Er der nogen, som kender særlige tricks?
Jeg har været på Sao Miguel 2 gange i juli måned, dog begge gange ca. 14 dage senere. I 1998 så jeg ingen Rosenterner selvom jeg kiggede meget efter dem. I 2005 derimod så jeg enkelte fugle i havnen i Ponta Delgada samt min. 40 fugle ved Mosteiros i NV - fugle der tilsyneladende trak forbi Ø-V.
Bemærk at Fjordterne er meget almindelig på Azorerne. Rosenternen kan dog meget let bestemmes på stemmen, som er helt forskellig fra Fjordterne - et tørt 'tjer-rek', som en blanding af Splitterne og Sortklire kald.
Hej Torben,
Var på Sao Miguel i præcis denne periode sidste år og så een Rosenterne selvom jeg ligesom Christian kiggede meget. Den så jeg i fjordterne kolonien ved Vila Franca Do Campo. I øvrigt kan jeg varmt anbefale hval turene fra netop Vila Franca Do Campo.
Vi så øresvin, alm delfin, atlantic spotted dolfin samt flere kaskelotter, læg dertil kuhls i tusindvis, flyvefisk og karette skilpadde. God tur. Mvh Henrik
Torben Sebro skriver onsdag 9. juli 2008 kl. 22.38
Tusind tak for svarene. Jeg pudser kikkerten en ekstra gang og håber på lidt held.
Jeg var der midt i september, og så flere rosenterner mellem de mange fjordterner rastende på ydersiden af den lange ydermole i havnen i Ponta Delgada. Der var både adulte og 1K-fugle.
Torben Sebro skriver fredag 18. juli 2008 kl. 10.42
En hurtig opfølgning i forlængelse af mit spørgsmål ovenfor:
I den forløbne uge (10.-16. Juli) har jeg haft op til 6 rosenterner i havnen i Ponta Delgada – mest uden for den store ydermole, men også inde i selve havnen.
Yderligere så jeg 3 forbiflyvende et par kilometer øst for Ponta Delgada, og 2 forbiflyvende ved Mosteiros i det nordvestlige hjørne af øen.
De første dage forvirrede det mig noget, at de gamle rosenterner havde langt mere rødt på næbbet end forventet i forhold til felthåndbøgernes billeder. Selv på afstand var det røde til tider tydeligt. Dog ikke i nærheden af næbbet hos fjordterne, som – uden sammenligning i øvrigt - nærmest kunne give mindelser om rovterne.
Jeg troede jo nærmest, at jeg bedrev grundforskning &61514;, men efter at være kommet hjem kan jeg se det røde på næbbet beskrevet i Beaman/Madge/Olsen: ”Op til 50% sidst i yngletiden”. Det var tilsyneladende mere reglen end undtagelsen, at mellem en tredjedel og halvdelen af næbbet var ”støvet” rødt. Jeg så kun en enkelt fugl, som havde næsten helt sort næb – kun rødt helt inde ved basis.
I det skiftende lys var det i øvrigt ofte svært at vurdere, hvor lyse fuglene var, når jeg så dem alene – også fjordternerne kunne se næsten hvide ud på afstand, men ved direkte sammenligning skilte rosenternerne sig markant ud. Også i kraft af de mørke yderste håndsvingfjer, som kunne se ud som en bred ”streg” forrest på hånden.
Generelt synes jeg ikke, at fuglene sagde ret meget, men når de gjorde, var især den todelte stemme, som jeg oplevede som noget i retning af et urent tju-vik, der afslørede dem.
Igen: Tak for hjælpen – også til Tommy Frandsen, som jeg har fået fine tips af.
Angående rødt på Rosenternes næb i yngletiden er dette noget, der formentligt mest ses i yngletiden, i forbindelse med ungefodringen. det er rigtigt, at op til 50% af næbbet kan være rødt; normalt er der dog tale om mindre, og mest udbredt på overnæbbet.
Jeg har studeret dette på skind fra yngletiden. På skind blegner de røde partier godt nok, men de bevarer en afstikkende lys farve, forskellig fra sort -som også på skind er sort. Blandt de europæiske fugle er dette set indtil de forlader ynglepladserne. Under et besøg i en koloni nær Edinburgh i Skotland ult. juli såsrød næbbasis hos alle adulte - varierende fra omkring halvdelen af næbbet, til - mere almindeligt - inderste 30%, undertiden kun som en lille rød plet.
At den jyske fugl for norle år sidne havde rent sort næb kan skyldes, at det var en ikke-ynglende, omstrejfende fugl.
Den lyse overside er meget påfaldende når man ser den sammen med fjordterner, men mindre påfaldende ved obs. af artsrene flokke - det karftige sollys i de "varme lande" spiller givet ind. Ved direkte sammenligning kan forskellen være udpræget. Jeg har her opfattet Fjordterne ca. som gennemsnits adulte Sølvmåger, rosenterner som adult Gråmåge.
Kaldet, der ikke høres så ofte, er to-tonet, som torben også skriver. Det kan sammenlignes med Splitternes, og også med en "hæs Sortklire".
Torben Sebro skriver mandag 21. juli 2008 kl. 12.04
Hej Klaus
Tak for kommentaren.
På siden "Birding Azores", som er en rigtig god hjemmeside, er der flere billeder af rosenterne. Et af dem viser en juli-fugl (lig flere af dem, jeg så) med meget rødt næb. Det må vel være noget nær maksimalt rødt.
Det er maximalt rødt, dækkende ca. 50% af næbbet. Bemærk, at der fortsat er mere sort end hos Fjordterne; jeg har sjældent set Fjordterne med blot rød næbrod, som hos Rosenterne, men så er der heldigvis oversiden (på billedet, du refererer til ser man fint, hvor lysegrå overrsiden er - og at der ikke er kontrast til den gråhvide overgump) og den ret smalle mørke vingeforkant at gå efter.
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Torben Sebro skriver onsdag 9. juli 2008 kl. 11.10 
