Hjemlige Sortand har kun et lille område med gult på næbbet, og det inkluderere ikke den sorte næbknop - sammenlign med galleriets efterhånden ret gode samling af Amerikansk Sortand, og bemærk således et næseboret hos hjemlige fugle ligger ret tæt på det overvejende sorte næb, samt amerikanerens kraftigere hoved, bredere hals og helt anderledes afstikkende orangegule "bær" på næbbet.
Som det ses af de aktuelle diskussioner af en afvigende Sortand på Samsø, varierer næbtegningen hos Sortand noget. Maximalt kan den strække sig op til næbknoppen, og give mindelser til Amerikansk Sortand. I kraftig medsol og flimmer over vandet kan de gulorange tegninger på Sortandrikkens næb godt eksponeres giftigt kraftigt! Nærobservationer er nødvendige ved bestemmelse af Amerikansk Sortand, men den orangegule "byld", der hos amerikaneren vil "dække næbknoppen" er dog så tydelig, at selv bestemmelse af forbiflyvende fugle kan forsvares, hvis man ser fuglen tilstrækkeligt godt.