En lille fiks bjergsag på blot 10 centimeters længde. Hannen som er fotograferet er farvestrålende med både fremtrædende violette og blå partier. Hunnen noget mere uanseelig - overvejende beige.
Denne art har de sidste ti år været lidt af et mysterium. Da jeg begyndte rejserne i Kirgisien blev den aldrig iagttaget i større antal - 2-5 eksemplarer på en rejse var ikke usædvanligt. Dette beror antageligt mere på tilfældigheder, for de sidste par år, har vi iagttaget den i noget større antal. Og idag vil jeg strække mig så langt som at sige, at den lokalt dvs. fra 2000 m.o.h og opefter - er almindelig. M.a.o finder man artens kernebiotoper, dvs lave enebær- og/eller thujabuske - finder man også arten. Og heldigvis for det!
Man hører den ofte før man ser den; et halemejselignende kald - om end noget svagere og hæsere afslører ofte fuglen. Den er ikke speciel sky, og sætter man sig ned, kommer fuglene ofte ganske nær.
I april 2007 oplevede vi ganske mange eksemplarer og dage med 50 eller flere var mere reglen end undtagelsen. Dette eksemplar er fotograferet en varm og solrig morgen mens den var ifærd med at indsamle redemateriale.
Vi havde sat net op for at indsamle DNA, men de små bæster kravlede gennem netmaskerne... gad vide hvor ofte det sker med andre arter; eksempelvis stribede græshoppesangere på Christiansø... Selv fuglekonger på 8 cm bliver hængende - men altså ikke Tit-warblers.
Iøvrigt er Violsanger foreslået som dansk navn; det mener jeg nu er lidt misvisende og egentlig ikke særlig kønt. Den er ikke specielt beslægtet med Sylviidae. Den er helt sin egen og med blot en nær slægtning udgør de samtlige tit-warblers på denne klode - dvs i Himalaya-bjergene og i det vestlige Kina.
English version