Wowh! Det er ikke bare et sjældent billede, men også et sjældent syn, at få den lille lusker at se så fornemt. Stort tillykke med det skud.
Med hensyn til farverne, leder det jo unægteligt tankerne hen på racen L.S. magna, der i flg. Beamann, Madge og Olsen lever i Østtyrkiet og Transkaukasien. (Hmmmm. Hvad skulle den dog i Janderup Enge ?) Måske er bræmfældningen ikke helt fuldstændig - måske dukker der mere mørkt op i den nederste del af det blå, lige som der måske kunne gemme sig lidt mere til en lys stribe mellem blåt og rust - når de sidste spidser knækker af. Under alle omstændigheder et herligt billede.
mvh
Wilhelm
Det er ikke ualmindeligt at Sydlig Blåhals ikke har noget synligt hvidt i det blå felt. Det synes derimod at blive eksponeret under sangen, hvor det glimter som en stjerne (deraf det svenske navn: vitstjärnig blåhake).
Jeg har igennem mange år i det østlige Jotunheimen i Norge, ofte set Blåhalse der ikke har nogen Rødbrun "stjerne", desuden kan striberne under det blå variere meget (i ovennævnte område), bl.a. kan der mangle en lys, en sort eller Rødbrun stribe, i nogle tilfælde mangler der 2 striber. Nogle englænder har i samme område lavet en undersøgelse af Blåhalse hvor det viste sig at hunner kan være næsten lige så kraftig farvet/tegnet som hanner, desuden kan hunner også finde på at synge - der er mange spændende "hemmeligheder" derude, fint billede - hilsen Henrik
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver onsdag 2. maj 2007 kl. 10.03 
