I KMO's bog står der, at hannen har rødgul ansigtshud og hunnen har orangegul ansigtshud.
Så er denne vel en han?
Kan nogle spørge Rasmus Klump? Han må have stor erfaring?

Mvh JAE

Feltbestemmelse af fugle gennemgår løbende revisioner, og skulle jeg idag have skrevet om Hvid Pelikan ville jeg - efter at have fået et større materiale - nok formulere det sådan her:

Adulte har nøgen rosa til lyserød hud omkring øjet. I yngletiden bliver farven varmere, hos mange hunner orange, særligt i tøjleområdet. Undertiden mere rødtonet hos hanner, men det synes som om farven hos en del vinter og sommer er ret ens.
Dette er baseret på fotos af flokke af adulte fra Kenya i maj (2004).

Da aftenlys spiller ind tror jeg ikke at vokshudens farve kan anvendes til kønsbestemmelse her.

Fuglens ene vinge ser ud til at passe til fældningen, der iflg. Cramp & Simmons kan ses tre steder i vingen hos adulte fugle på én gang. Men det er forstyrrende, at den ene vinge afviger fra den anden, hvor ingen sådanne fældningshakker ser ud til at være tilstede. Det er meget sjældent at vildfugle har afvigende fældning, ligesom vingeskader, der resulterer i noget, der ligner fældningshakker i en vinge, men ikke i en anden, mest ses hos rovfugle, der gennem året har været i kamp om føden.

Fuglens alder må være langt over et år. De ungfugle jeg har set gennem årene har alle haft brunlige indslag (generelt mindre end juvenile) mnen fortsat indslag). Cramp & Simmons 1977 nævner at ungfugle indleder fældningen af juvenildragten i 2k efterår. Fuglen må logisk set være 3k+, men som nævnt i ovennævnte kilde: fældning og dragtudvikling er "poorly known".

Søger man på Hvid Pelikan i Tarsiger.com's billedarkiv popper straks et smukt foto frem af en adult Hvid Pelikan i flugt fra Burgas søen i Bulgarien (fra august måned). Denne fugl viser ligesom Mønfuglen asymmetriske fældningsmønster med bl.a. et stort hak i højre vinge (midt på arm) samt et mindre i venstre vinge i overgang mellem arm og hånd. Så spørgsmålet er om det nu er så usædvanligt endda...;-)

Pelikaner fælder tilsyneladende kun en begrænset del af svingfjerene årligt. Da de formentligt er udsat for en del forfælgelse må man regne med, at eventuelle skader efter beskydning vil kunne ses i lang tid efter anskydningen.