Har lige læst en bestemmelsesartikel i Brisish Birds om Kaspisk Måge (Marts, 2010). Det er ganske vist den første artikel af to, hvor den første behandler det mere basale i forbindelse med bestemmelsen (alligevel fylder artiklen hele hæftet og er kræs), mens anden del, som udgives senere, vil beskæftige sig med de meget problematiske fugle samt hybrider.
Artiklen byder på en interessant oversigt, hvor kendetegnene indenfor en given alder er listet op efter, hvor kraftigt de peger på en art (Kasp, Middelh. og Sølvm), hvor den kraftigste indikation er diagnostisk. Under diagnostisk findes kun én karakter for Kaspisk. Det drejer sig, måske ikke overraskende, om kaldet, og ikke mindst hvordan dette udføres. Artiklen konkluderer således at en Kaspisk Måge som kalder/skriger og bruger med lange kald, med vingerne strakt op i luften mens den har hovedet opad i en 90 graders vinkel, ER en Kaspisk Måge. Det er ikke noget jeg tidligere har bemærket, selvom kendetegnet ikke er nyt for mig, men jeg syntes det er interessant om det er noget andre har lagt mærke til, og evt. vil kigge efter fremover.
Det bliver interessant hvordan anden del af artiklen behandler denne karakter i forhold til de problematiske fugle. Noget kunne tyde på, at har man en fugl der driller, bør man vente på den giver sig til at kalde!
Hvem er forfatteren til nævnte epos? Med fare for at lyde højrøvet burde han eller de anbefales et mågekursus,hvor der lægges vægt på jizz og helhedsindtryk:) Joda, der kommer nok ét til marts i Blåvand.
Mount Everest blev besteget i 1953, og er siden besteget igen og igen - nogle bjergbestigere når målet så besværligt og spektalært som muligt,og det givet nok credit i visse kredse, men er til gengæld livsfarligt.:)
Jan Jörgensen skriver lørdag 27. marts 2010 kl. 08.35
Chris Gibbins, Brian Small & John Sweeney Klaus.
I varje fall Brian lär sig mer och mer om måger (blink)
Jan Jörgensen skriver søndag 28. marts 2010 kl. 20.45
I rättvisans namn kanske man skulle framhålla att de nämnda författarna förmodligen talar en aning utifrån brittiska förhållanden. I varje fall den ena av författarna, nämnligen Chris Gibbins, har observerat ett större antal chachinnans/chachinnans lika trutar i områden som vi ofta förknippar med förekomst av ett större antal hybrider, tex Polen, Litauen samt Lettland, men också flertalet bilder från Rumänien samt mellanöster. Tittar man genom ett antal av hans bilder ser man flertalet individer med sk "non textbook" utseende dvs allt ifrån yngre till äldre individer som uppvisar - mer eller mindre - karaktärer som vi vanligtvis inte omedelbart förknippar med arten i den specifika dräkten som anges, rätt eller fel, det är vad nämnda fotograf och författare vill titta närmare på.