Se bestemmelsesartikel i Birding World December 2002 side506.
M.v.h.
Munken

Hej Jørgen!

Spændende fugl, men det er svært at se detaljer på de lidt mørke fotos. Især vingebåndet ser godt ud men umiddelbart synes jeg, at den sorte næbnegl på spidsen af næbbet ser for bred ud (især på de pics, hvor den basker med vingerne). Men som sagt er det svært at være helt sikker ud fra disse fotos. Måske du kunne supplere med kommentarer fra felten?
Mvh DN

Ang. mulig Lille Bjergand. Det kan anbefales at lave en billedsøgning på AltaVista. Internetadressen er http://dk.altavista.com/image/default. Skriv "lesser scaup" i søgefeltet. Det giver ca. 240 fund.
Mange fugle har mindre sort på næbneglen end Munkens; men check lige det 5. billede : http://www.ejphoto.com/lesser_scaup_page.htm.
Mvh Troells Melgaard

Så selv fuglen fredag eftermiddag, og den voldte lidt problemer.
I form og størrelse var fuglen som en Troldand, hvilket også passer på Lille Bjergand. Fuglen var en 1K, hvilket sås ved det brunlige øje, de smalle og ret spidse halefjer.
På nogle punkter syntes fuglen at ligne Lille Bjergand (størrelse. blis, ret bredt næb), men nogle detaljer foruroliger:
1) Hovedform lidt forkert: Højeste punkt lidt foran øjet, hvorefter nakken skrånede let nedad. I hvile opfattedes en vinklet nakke med nogle få strittende fjer (der kunne være fremvoksende top).
Lille Bjergand har en fyldigere hovedform med tykke "basunkinder" og mere fyldig nakke med bredere viklel bagtil, ikke tendens til antydet top (men svært at se på videostills).
Lille Bjergand har typisk relativt større hoved/kortere krop end Troldand.

2) Ryg- og skulderfjer sortbrune, klart mørkere end flanker. De to bjergandearter burde ikke have så mørke fjer her.

3) Næbneglen virkede for bred (sås i scope på nærafstand godt af flere observatører), og med lidt for meget mørkt ud over næbneglen ( i visse belysninger var hele næbspidsen mørk).
Trold- og Bjergand har næbnegl som en trekantet pastil over næbspidsen (bred i kanterne, som ligesidet trekant). Lille Bjergand har typisk meget smallere næbnegl, længere end bred (men undertiden mere formet som hos Trold- og Bjergand).

Målinger på skind (Zoologisk Museum, København) i mm.

Næbnegl
længde bredde
Bjergand 8.5-11.8 6.0-8.8
Lille Bjergand 7.3-10.3 5.1-6.8

Ser man næbbet fra siden opfattes næbneglen som så smal som næseboret. Hos Bjergand er næseboret meget smalere og mindre end næbneglen.

Næsebor
længde bredde
Bjergand 4.5-7.7 1.0-1.8
Lille Bjergand 6.0-9.5 1.3-2.0

Næseboret hos Troldand ligner i øvrigt Lille Bjergands (mens Taffeland har det største næsebor indenfor de aktuelle aythua-arter).

Vingetgningen ser på video-stillsene spændende ud, idet vingebåndet virker gråt, med hvidere yderste armsvingfjer. I felten kunne vi dog se, da fuglen lettede og fløj ca. 100 meter, at vingebåndet forekom jævnt hvidt til ca. midt ud på hånden.
Undervingen er diskuteret af ireren Martin Garner i den af JMP nævnte artikel i Birdind World.
Her nævnes det, at Lille Bjergand har mørkegrå forkant på armen samt grålige store dækfjer, så et hvidt midterparti i vingen (armhuler, små og mellemste dækfjer) fremstår. Bjergand og Troldand hævdes at have hvide undervinger. Hvis man checker et større materiale end ireren må have været igennem ser man dog, at en del bjergænder har grå store dækfjer (se fotos i Blomdahl et al. 2003: Flight Identification of European Seabirds). Man ser dog ofte en tendens til, at de mellemste dækfjer hos Lille Bjergand har mørke spidser (ser ud til at være lysere hos de to andre arter). Garner påstår at svingfjerenes underside er grå hos Lille Bjergand. Dette gælder jo naturligt nok hånden, men da vingebåndet over armen er hvidt som hos Trold- og Bjergand, må påstanden nok efterprøves nøjere. Iøvrigt er det store forskelle i, hvordan man opfatter vingebånd i sollys (hvor hvidt gennemskinnes tydeligt) eller gråvejr (hvor genemlysningen ikke ses på samme måde).
En krakiler ville givet spørge sig selv om, hvordan det så står til med hybrider. TroldXTaffeland er jo et skattet vinterindslag blandt visse af os. Taffeland har grå undervinge, og ved evt. hybridisering kan altså forekomme hybrider med undervinge meget tæt på Lille Bjergand. Fremtidige undersøgelse påkrævet.

I det hele taget er det altid spændende med diskussioner omkring de svære fugle, der dukker op hid og did. Der er fortsat en del dunkle punkter i vor viden om bestemmelse af dykænderne, og nye optagelser af Mosedefuglen kan vise andre karakterer.

En teknisk fejl gjorde, at den viste tabel blev ulæselig.

Nyt Forsøg:

Næbnegl
længde Bjergand 8.5-11.8 mm.
længde Lille Bjergand 7.3-10.3 mm.
bredde Bjergand 6.0-8.8 mm.
bredde Lille Bjergand 5.1-6.8 mm.

Næsebor
længde Bjergand 4.5-7.7. mm.
længde Lille Bjergand 6.0-9.5 mm.
højde Bjergand 1.0-1.8 mm.
højde Lille Bjergand 1.3-2.0 mm.

Jeg havde lejlighed til at se fuglen i torsdags, da jeg tilfældigt mødte JMP i Mosede Havn umiddelbart efter at han var blevet opmærksom på fuglen. Det blæste ret kraftigt og observationsforholdene besværliggjordes yderligere af fuglens grimme tendens til hele tiden at dykke.
Jeg havde dog på det tidspunkt samme indvendinger imod Lille Bjergand, som KMO anfører ovenfor.
Jeg var desuden af den opfattelse at fuglens krop virkede temmelig langstrakt og at hovedet dermed virkede ret lille.
Det er min erfaring at Lille Bjergand (i forhold til Troldand!) har en tydeligt kortere krop, hvilket igen bevirker at hovedet kommer til at fremstå påfaldende stort.
Når det er sagt, skal jeg dog ikke undlade at erkende at det foreliggende billedmateriale bestemt ser interessant ud!

Kys fra SeK

Vingebånd sås af både Jørgen Hulbæk og undertegnede hvor fuglen strakte vingen helt ud og holdt den ude, det var som på fotoet helt hvidt på armen, hvorefter det blev mellemgråt ved en fuldstændig skapt overgang og blev herefter mere og mere mørkt udefter. Der kommer bedre billeder af dette.
Munken

Næbspidsen var som det øverste foto, selve neglen var sort, derefter kom et varierende mørkegråt felt som gik lidt ud til siderne, derefter et blåt felt osv. Prøv iøvrigt og se hvormeget næbspidsen varierer på fuglen vist i ovennævnte artikkel. Da fuglen er en 1k så er issefjerene måske ikke rigtig udvokset endnu, derfor måske den lidt anderledes hovedfacon og størrelse.

På det nederste foto ses de for Lille Bjergand karakteristiske basunkinder og indadbuet svej på næbkant, som for ydernæbbet til at virke som skeform. På det øverste ses konformt overnæb.

Hvad skete der egentlig med den Lille Bjergand fra Buunshåb ved Viborg, nov. 1998?? Jeg er godt klar over, at den ikke er blevet godkent, men den er ikke under behandling og jeg har heller set, at den skulle være blevet forkastet. Den havde da den helt perfekte sorte negl på næbbet, men jeg har hørt noget om en "fejl" i vingetegningen, iagttaget på en video, som SU skulle være i besiddelse af. Og det sidste stemmer jo ikke overens med at den slet ikke skulle være sendt ind!

P.S.: Jeg er i øvrigt enig med Malling mht. den sorte negl på næbspidsen af fuglen i Mosede Havn. Hvis den virkelig er så bred som billederne antyder, så er der næppe tale om en "ren" Lille Bjergand.

Den Amerikanske field Advanced Birding ved Kenn Kaufman skriver vedr, næbnegl hos Lille Bjergand hun: The bill tip. "This seems to be more variable on females, and harder to see at any rate, since their bills tend to be darker overall." Vi er ved at skaffe fotos af næb med mørk spids, der findes mange.
Med hensyn til hovedform skriver Kaufman," The peak on the Lesser`s crown is often ( or even usually( sleeked down, briefly, just before dive. Head shape may also appear odd on bird in the midst of molting the head feathers.

Kaufmanns kommentar til Lille Bjergand hun gælder næbspidsen, ikke exakt næbneglen. Men kig også på de fotos, der findes i Galleriet af Lille Bjergand hunner fra Californien, foreviget af KMO (der er i besiddelse af flere fotos af arten, dog alle fra januar 2000).

Jeg havde igen i dag lejlighed til at studere den famøse ”aythya” i Mosede Havn.
Fuglen sås atter liggende mellem 50 og 300 meter syd og sydvest for den sydlige havnemole, hvor den ivrigt fouragerede (dykkede) ganske alene.
Jeg fik ved denne lejlighed et noget andet indtryk af fuglen, end første gang jeg så, endskønt betingelserne var nogenlunde de samme (frisk SØ-vind, høje bølger og irriterende modlys!).
Under disse omstændigheder var det ikke helt nemt at iagttage specifikke fjer og næbdetaljer. Jeg fik dog et lidt andet indtryk af fuglens proportioner end tilfældet var ved mit første visit.

Fuglens næb virker for mig noget forskelligt fra typiske troldænders, ved at være noget længere og mere bredt ud mod spidsen. (spadeform). Netop denne karakter var ret markant hos den Lille Bjergand fra Harboøre Tange i marts-april 1997 og var i øvrigt manglende hos Viborg-fuglen i 1998 (som udfra video-optagelser viste sig at være en afvigende Troldand!).
Jeg har desværre ikke set Mosedefuglens næb godt nok til at kunne redegøre for næbneglens eksakte udbredelse og må derfor forlade mig på hvad andre har set. Det er udfra JMP’s fotos rimeligt vanskeligt at bedømme udbredelsen af sort på næbspidsen. Flere observatører, mener dog at det sorte også rager ud på hver side af næbneglen (hvilket ikke burde være tilfældet hos en ”ren” Lille Bjergand!).

Hovedformen er ret interessant idet fuglen, modsat den opfattelse jeg fik ved mit første besøg, har en tydelig vinklet nakke lig Lille Bjergand. Endskønt dette måske er knap så tydeligt som på de mest typiske Små Bjergænder, virker det anderledes end den hovedform man ser hos Troldand.

Blissen er ligeledes overordentlig Lille Bjergand-agtig, idet denne er tydelig todelt, formet af to ovaler på hver side af næbbet (Harboørefuglen havde en næsten tilsvarende blis).

Fuglens størrelse er umanerlig svær at bedømme, da den næsten konstant ses alene. Ved en enkelt lejlighed svømmede fuglen dog sammen med tre hunner af Sortand og virkede her overraskende lille og kompakt. Det ville dog utvivlsomt forenkle tingene væsentligt, såfremt den på et tidspunkt fik selskab af nogle andre ”aythya’er”!

Oversidens tegning taler umiddelbart imod Lille Bjergand, ved at være klart mørkere end fuglens flanker og bryst. Dette er ikke rigtigt typisk for Lille Bjergand, der i ydertilfælde har noget mere svagt mørkere ryg end flanker. Jeg har således ikke kunnet finde fotos af Lille Bjergand, hvor kontrasten mellem ryg og flanker har matchet fuglen i Mosede havn (der findes dog tegnede illustrationer af dette). Det er desuden værd at bemærke at fuglen tilsyneladende ikke har nogle af de typiske ”Bjergande-skæl” på ryg og flanker.

Vingetegningen er noget af det vigtigste ved bestemmelsen af Lille Bjergand (og var i øvrigt det, som Viborg-fuglen faldt på i sin tid!).
Det lykkedes mig ikke (på trods af at fuglen baskede to gange, mens jeg kiggede på den) at få set hverken under eller overvingens tegninger godt nok til at kunne beskrive dem. JMP’s billeder viser dog både overvinge og undervinge, som i uhyggelig grad ligner Lille Bjergand og som tillige er det klart vægtigste argument for denne art.
Disse fotos er dog ikke af helt optimal kvalitet og den præcise overgang mellem overvingens hvide armsvingfjer og grålige håndsvingfjer er fortsat lidt diskutabel. Der skal derfor lyde en kæk opfordring til folk om at besøge Mosede Havn i de næste dage. Vingetegningen er svær at se når fuglen basker, men rimelig nem hvis fuglen flyver (især hvis man ser den bagfra!).
Især vil det være ideelt, hvis også andre fotografer (evt. udstyret med bedre kameraer?) kunne forevige fuglens vingetegning.

Kys fra SeK

Smukt at se, hvordan Mose(de)anden bliver gennemset som få andre ænder herhjemme.
De helt store spøgsmål nu er:
1) hvordan ville fuglen se ud, hvis den lå sammen med troldænder?
2) hvor mørk ryg må bjergænderne have?

Der har været skrevet ret meget omkring den akstuelle fugl, med referencer til et par tidligere fund fra Danmark. Et spar svar på nogle spørgsmål trænger sig på.
Viborg-fuglen fra 1998 blev aldrig indsendt til SU, der således ikke har taget stilling til observationen. Præcist som med den herostratisk berømte stevnsværling blev fuglen "taget i opløbet", og aldrig rapporteret. Selve arbejdet med at udrede fuglens identitet blev ike gjort i SI-regi. Jeg mindes selv Viborgfuglen, som jeg har fotos af. Fuglen var lidt mindre end de Troldænder, der færdedes sammen med, men i øvrigt normalt umulig at finde i selv den lille flok Troldænder, den færdedes sammen med. Allerede her blev vi mistænksomme. Viborg-fuglens hovedform var dog usædvanlig, kantet ca. som Lille Bjergand, men hovedet var for lille og for lidt fyldigt i forhold til den "kalorierige amerikaner, Lille Bjergand".
Det var en vigtig karakter at Viborgfuglen havde sortbrun ryg, som hos de Troldænder, den flød rundt sammen med. Vingebåndet blev formentligt afsløret ved en videogennemgang langt senere, hvor man ser en diffus overgang mellem armsvingfjerenes hvide baser og de inderste håndsvingfjers lidt mere gråtonede. Der var altså ikke tale om en skarp overgang, som Lille Bjergand har i mere 95% af tilfældene (men faktisk er den sete overgang hos Viborgfuglen mulig indenfor arten).
Næbbet var, som påpeget af SK, ikke afvigende fra Troldandens.
Med hensyn til Harboøre ´97, så havde denne hun et helt lyseblåt næb, kun med den meget smalle negl sort. Altså et ideelt næb for arten. Da såvel Viborg 98 som Mosede 03 har anderledes tegnet næbspids vil den på afstand muligvis se anderledes ud, med de nævnte fuglen større indslag af mørkt.

Det kunne være meget interessant, hvis nogle har erfaring med juvenil Lille Bjergands ryg. Hos Bjergand ser det ud til, at ryggen (incl. skulderfjer) er mere gråbrune, og altså lysere end Troldandens.
I litteraturen finder man illustrationer af, at Lille Bjergand skulle være mørkere (f.eks. Wildfowl af Madge & Burn). Men hvor meget er tegnerfejl og hvor meget autentisk? Burns ilustrationer viser jo, at også vinter hunnen skal have mørk ryg, og det passer slet ikke - samme fejl er næsten repeteret i "Håndbogen" (Madge, Beaman & Malling Olsen 1998 - check i øvrigt Håndbog opdatering på netfugl). Vinter Lille Bjergand har den tegning, der fremgår fint af de fotos, man finder på galleriet.
Da jeg scopede fuglen forleden virkede ryg- og skulderfjer helt ensartet sortbrune, og forekom i grundfarven ret friske. Hvis der var tale om juvenile fjer må de være bevaret temmeligt godt! Juvenilfjer - burde de ikke være mere slidte og let falmede så langt fremme på efteråret?

I øvrigt vil jeg ydmygt spørge JMP hvad han mener med udtrykket "konformt overnæb" i et tidligere indslag. Hvis der er tale om, at næbbet virker normalt i formen er det jo OK at bruge ordet konformt, men bogstavsmæssigt nært beslægte ord er jo konveks og konkav.

Til orientering har vi sendt et foto til KMO fra UK 2001 af en netop godkendt Lille Bjergand hvor ryggen ser tilsvarende mørk ud som Mosedefuglen.

Yeps, tak for det. Det rører dog stadig ikke ved det faktum, at det ville være fint med fotos af Mosede-anden på nettet, der viser, hvordan fuglen så ud fra siden - eller flere kommentarer omkring, hvordan man opfattede vingebånd, karakterer m.v. fra en lang række observatører.
Ydmygt må man jo også spørge sig, hvorfor en godkendt engelsk fugl (med mørk ryg i november) ikke kan indeholde gener fra andre dykænder end Lille Bjergand. Men spørgsmålet er hypotetisk.

Hej Alle.
Munken og undertegnede har bedt Martin Garner i England vurdere billederne af Aythyaen fra Mosede havn og her er hvad han mener, Martin Garner er forfatter til en bestemmelsesartikel i Birding world,netop om Lille Bjergand. :Fra: Martin [martin.go@virgin.net]
Sendt: 18. november 2003 17:16
Til: Jan G Thomsen
Emne: Re: Lesser Scaup ?

Jan and Jorgen


Thankyou for sending the pictures and I very much appreciate your enthusiasm often sadly lacking in some birders.
At the outset I think it is best to say that I am not convinced that your bird can be identified as a Lesser Scaup, though it is clearly a bird with some characters that recall that species and a problematic individual.

As ever it is vital that I point out I am only commenting on what I can see in photos which are never a subsitute for what is seen in the field.
In that regard your field assessment of features is even more important than the pictures....things such as size, exact head shape as determined over time in different field conditions, exact plumage tones particularily over the head, foreneck and flanks and exact bill pattern , which is not completely clear in the photographs. That understood, my coments on the photos would be as follows:

The dark looking iris would suggest a juvenile/ first winter bird


Head Shape:

The head shape looks rather flat topped and a little too bulky for typical Lesser Scaup. Head shape integrity does vary with diving etc..but on your bird I do not see the slimmer head and rear crown peak charactaristic of Lesser and I see Tufted Duck influence


Bill pattern:

It is unclear to me the exact pattern, but appears to have a little too much dark at the bill tip. While juveniles Scaup tend to have a little more dark than adults at the bill tipit is not as much as on this bird and agai it looks, although blurred and hard to be certain,.... more influenced by such as Tufted Duck. Th bill shape too looks a little too steep at the base..more Tufted -like ; Lesser Scaup tends to be flatter at base, and slimmer looking a little..but it is subtle.

Upperwing pattern:

This looks quite striking and clearly similar to Lesser Scaup. Unfortunatly I cannot see the pattern exactly in the photos and I am unclear as to whether the white is solely restricted to the secondaries or whether here is some white on the innermost 1 or 2 primaries. Certainly in such as Tufted Duck the pattern (which is not often understood) is of BRIGHT white on secondaries and duller white on some inner primaries so in fact the pattern of many female Tufties can superficaily resemble Lesser Scaup. I suspect from the photos their may be a little duller white on the inner primaries on your bird, (it suggestes that on the shot of the bird preeing with wing lifted) but I really cannot be sure.


Underwing pattern:

Again very interesting and very Lesser Scaup like. What is not quite right for me (but again field impression at least as important as trying to interpret a photograph)
the white auxilliaries give way to slighlty greyer underwing coverts which look the same colour as the underside of the outer primaries. This is subtly not quite right for Lesser Scaup, in which the samll underwing coverts shoul be white and underside of flight feathers contrastingly darker grey. It does require the right views to see this well .Also the white 'speculum' showing through on the underside looks a little too bright fro lesser Scaup. In essence the pattern recalls Lesser Scaup but is not quite right.


Body Plumage

I only wonder if the bird showed any greyish fringes to flank feathers (occasionaly visible on Tufted) or any greyish fringes to upperparts feathers (nearly always a Scaup -type character)


Summary and the problem of hybrids/intergrades


The problem of hybrids and birds with mixed 'intergrade characters is very real. I have found it possible to discover birds with mixed Scaup/ other aythya charcaters in almost any larger (100 plus) flock of aythyas and I have seen a number of birds with Lesser Scaup type charcters, some of which have been misidentified by others as Lesser Scaup, though they were never quite right.

For further information I suggest looking up on the Surfbirds website www.surfbirds.com and go down to Advanced I.D. and look up the Swarkestone Lesser Scaup for discussion and photos of one such problem bird. I will also send you photos of a bird which is very Lesser Scaup like , but seems not to be one and has I think not been accepted by the British birds rarities committee


Hope this is of some help and thankyou for highlighting such an interesting bird.

Cheers Martin Garner

Glimrende initiativ i dette tilfælde at få kvalificerede udtalelser fra udlandet.
Thanks a lot for a very detailed answer to Martin ....og flot initiativ af Jan at kontakte vores Irish connection.
God ide at få udtalelser fra en yngre generation af feltornitologer end man ofte ser i de mere konventionelle tidsskriftkredse. Nu andesæsonen er for døren er her nok at gå igang med for feltbisserne.