Østlig Lundsanger - ssp. plumbeitarsus - adskiller sig fra vestlige fugle generelt ved mørkere ben og et lyst vingebånd over de mellemste dækfjer; båndet over de store dækfjer er desuden bredere. Ansigtsudtrykket er lidt anderledes, da øjenbrynet oftere slutter lige ved næbroden, og altså ikke - som hos mange vestlige fugle - når lige over næbroden. Kinden er desuden lidt krafterege plettet.
Kaldet ligner Lundsangers, og kan sammenlignes med Hvid Vipstjerts (og Humes Sangers). Der er dog tit en tendens til at det lyder lidt mere tretonet: tse-r-lee, ligesom hos Grøn Sanger (ssp. (?) nitidus af Lundsanger).Derved kan det få en lidt spurveagtig klang. Lundsangers kald er mere enkelt, og opfattes oftest som blot to-tonet.
English version
Klaus Malling Olsen skriver lørdag 5. december 2009 kl. 21.03 