Yeps - helt klassisk med hvid rundet BH på brystsiden og meget lang hånd bagtil. Nogle Sibiriske tundrahjejle hanner kan jo have lige så sort underside, men de hvide brystsider spidser da mere til mod forflanken, liesom hånden aldrig er så lang; tværtimod virker sibireren ofte kort og afklippet bagtil, med endnu længere ben og generelt mindre hoved, hvor nakken tit virker lidt "afsleben". Desuden har sibireren tit lidt længere og i spidsen let dryppende næb - det hele giver et jizz der ikke er helt fjernt fra en brushanes eller en klires, hvor amerikaneren mere ligner en lille, langbenet og langstrakt Hjejle.
På afstand har man tit glæde af de 2 sjældne arters mere storplettede overside, hvis mønster ses på klart længere afstand end hos hjejle, hvis gule "flimmer" påselv tæt hold flyder sammen til en flimrende gul grød! Denne stor-plettede overside var dét, en smuk Sibirer blev opdaget på under et af sidste sommers vadefuglekurser på Öland.
Alt dette ved "feltbisserne" sikkert, men der er jo også andre der ønsker at blive opdateret med aktuelle kendetegn, herunder fremtidens folk. Der skal jo også være nye SU-folk til om nogle år.
Hans Larsson skriver onsdag 9. juli 2008 kl. 23.39
En intressant pipare från Norge i dagarna som diskuterats flitigt:
Mange tak for kommentarer. til Klaus: fortsæt endelig med dine gode kommentarer til bestemmelse...det bliver vi alle klogere af.
Det kan tilføjes at fuglen var lang bagtil og ikke afstumpet som en præstekraveunge (typiske for sibirisk i min optik). Dsv. lang afstand fra tertiære til spids af håndsvingfjer og håndsvingfjer ragede desuden langt ud over halen.
Til Hans: Hvorfor diskuteres fuglen fra Norge? Den ligner vel også en amerikansk eller hur?
ABK - DKs ukronede fotokonge - har sat spørgsmålstegn til bestemmelsen og det skal tages alvorligt. Jeg har derfor sendt endnu et par dårlige foto til netfugl som gerne skulle kunne medvirke til at afklare om han eller jeg har trådt i lorten, som han selv har udtrykt det til mig :-)
Efter at have læst kommentarerne her og på Fugler.net omkring kanadalo og Sibirlo - spørger jeg mig selv om man troværdigt kan bestemme de to arter alene baseret på visuelle kendetegn.
En fugl der er fotograferet så fint/tæt på som den norske - er tilsyneladende i stand til at skabe tvivl blandt folk der har set begge arter før. hmmmm nu troede jeg lige jeg havde fået bedre styr på disse 2 arter.
Det er i øvrigt ikke første gang det sker. Der er flere Tundrahjejler på Netfugl der er tvivl om blandt erfarne birdere - hvorfor jeg efterlades med opfattelsen af at SU vist har mere mellem hænderne end man kan svare på.
Anyway - ville nu svært gerne have set kræet fra Galtkær selv. Smukke fugle uanset om det er en Sibir eller Kanada fætter.
Hej Andreas :-)
Glæder mig til at høre din og evt. andres bedømmelse.
Jeg er enig i at fuglen er langbenet og det bemærkede vi alle, men det mener jeg nu også amerikansk er, blot er det mere ekstremt hos sibirisk. Prøv evt. at se det foto jeg har liggende på netfugl af en helt klassisk amerikansk fra Grønne Ejland. Den er bestemt også langbenet.
Derimod er jeg nok ikke enig i at fuglen virker langnæbbet - tværtimod. Det håber jeg også du vil kunne se på de nye foto.
Är enig med Hans att det rör sig om en dominica. I de norska kommentarerna nämns p10 förhållande till p9 som goda för fulva - vilket ju inte är fel, men det råder överlappning gällande den karaktären med dominica. Så även avståndet mellan näbb spets och ögats bakkant, som också nämns som utslagsgivande for fulva. I korthet - och inte på nogot sätt att förringa de svårigheter som är förknippade med fulva/dominica identifikations problematiken - ser den norska fågeln i mina ögon ut som den dominica jag förvantar mig att den skall se ut. Handpennornas projektion utanför stjärtspetsen (idet att stjärten nu är intakt så att säga)har jag inte sett hos någon av de fulva jag sett, både i fält och på foton. Tertial längden i förhållande till stjärtspets är lite svårbedömt på de bilder som finns på fugler.net men en viss variation finns även här mellan fulva och dominica.
Övriga karaktärer, nämns av Hans.
JanJ
Rasmus Strack skriver torsdag 10. juli 2008 kl. 19.37
Jeg må blankt erkende jeg var på Amerikansk først, så Sibirisk og nu ved jeg ikke rigtigt, men nok mest det sidste.
Jeg syntes måske at fuglen er lovligt langbenet til Amerikansk, og jeg syntes ikke at den helt langvinget nok, og næbbet syntes jeg er lige i øjet på en Sibirisk. Burde en overside farve på en Amerikansk ikke være mørkere?
Måske lader jeg mig også påvirke af at jeg syntes at fuglen i Norge og denne fugl ligner hinanden til forveksling. Hvis fuglen i Norge er væk vil jeg æde munkens hat (den han har glemt i min bil!) på at det er samme fugl.
Jeg tilslutter mig Jan (samt Hans Larsson på den norske hjemmeside) i, at jeg ikke har set en Sibirisk med så lang hånd som denne bag halen.Dette er bedømt ud fra hundreder af Sibrisk set i Asien gennem de sidste mange år. Den lange hånd passer på en gennemsnitlig, eller lidt kortvinget, Amerikaner. Undersidens tegning passer bedst for Amerikansk desuden, som kommenteret igår.
Den norske fugl er jo ivrigt kommmenteret, og kan være den samme som den danske. Vi kan dog næppe være helt sikre. De to arter er ikke helt ualmindelige i Nordeuropa, og der kan teoretisk flyve flere individer rundt.
I forbindelse med diskussioner om den norske fugl nævnes det, at fødderne gik ud bag halen i flugten. Man nævner, at dette skulle være artstypisk for Sibirisk, men det stemmer dog ikke helt. Hos Sibirisk er der altid "fod-projektion" bag halen, varierende fra kun "tåneglene" til - mere almindeligt - halvdelen af foden, undertiden hele foden. Hos Amerikansk går fødderne hos skønnet op til 50% let ud bag halen, og hos mange ses op til halvdelen af foden. Manglende "fodprojektion" antyder blot Amerikansk, sjældent Sibirisk, men dette rr ikke tilfældet her.
Stemmen er beskrevet, og jeg håber på den er indspillet. Det tretonede kald, hvor sidste tone ligger lavere end de to andre er ikke helt klassisk for nogle af de to arter. Sibirisk beskrives ofte som sortklireagtigt. Det kan stemme, hvis man lægger en let vemodig storspoveklang til: klü-ee". En alternativ association er en Strandhjejle, der afspilles i for hurtigt tempo. Amerikansk har oftere bedre adskilte toner: klee vii, men jeg tror at kaldene varierer tilstrækkeligt meget til at man måske skal være lidt forsigtig med at bedømme skriftige beskrivelser. Selvom de kan sige meget.
Mange tak for alle kommentarer. Endnu et foto - det sidste - er sendt til netfugl. Her kan det ses at halen er lidt slidt. Dette sås ikke i felten. Mon det også var tilfældet på den norske fugl?
Med ABK på holdet ender det hele måske med at det ikke bliver en Fejlehjejle :-)
Kommentarer er naturligvis fortsat velkomne for det her er ikke helt let!
Hei
Siden fuglen fra Nærland, Jæren i Norge er nevnt i diskusjonen rundt den danske fuglen poster jeg mitt siste innlegg fra fugler.net her. Evt. kraftig slitasje på halefjær ble ikke observert i felt og jeg ser heller ikke tegn på det på de tilgjengelig bildene. Men den danske fuglen ser ut til å ha mange likhetstrekk med den norske, som sist ble sett tirsdags morgen.
"Hei igjen
Morsom fugl dette her! Tilbakemelding fra Byrkjedal (forfatter av Tundraplovers (Byrkjedal og Thompson 1998)) sier kanadalo og jeg bøyer meg for den konklusjonen. Er heller ikke første gang jeg har tatt feil av dette artsparet...
De beste bildene av fuglen ligger på MKEs hjemmesiden (www.birdphoto.no) under nyheter. Disse bildene sammenfaller helt og fullt med det inntrykket jeg fikk i felt, men jeg må innrømme at jeg har gått i fella å legge vekt på feil karakterer. Basert på denne fuglen så trekker jeg følgende lærdom:
- Nebblengden, dvs. nebbets "omvendte" projeksjon bak øyet er ikke en karakter som kan tillegges særlig vekt. Både i felt og på alle bildene på nettet ender nebbspissen tydelig bak øyet.
- Antall synlige svingfjær bak tertiærene. Fuglen fra Nærland viser fire synlige svingfjær bak de meget slitte tertiærene (alle er intakte). Med friske tertiærer ville kun tre vært synlig. Altså kanadalo kan vise kun tre synlige svingfjær, hvilket i og for seg ikke var ukjent på forhånd.
- Avstanden mellom de to ytterste svingfjærtuppene. I felt var vurderingen at denne avstanden lå utenfor variasjonen illustrert i Byrkjedal og Thompson. Jeg har ikke fått sjekket dette opp mot bilder i ettertid, men våger likevel påstanden at bildene viser en avstand som er utenfor variasjonen angitt i nevnte bok. De som sitter med boka foran seg kan arrestere meg hvis det ikke stemmer.
- Plassering av ytterste tertiærspiss i forhold til stjerten. Det er litt vanskelig å avgjøre hvor stjerten begynner, men med friske tertiærer vil jeg påstå at den lengste ender på ytre halvdel av stjerten. Så vidt jeg har forstått litteraturen burde tertiærspissen endt på innerste halvdel av stjerten hos kanadalo.
- Fotprojeksjon i flukt. Muligens var det kun jeg som fikk sett dette godt. Fuglen lettet på et tidspunkt og fløy to runder ut over sjøen. Jeg hadde den i teleskopet med 45x okkular hele denne tiden. Beina var lagt helt inntil kroppen, dvs. ikke delvis hengende ned. Jeg så da en tydelig fotprojeksjon (feks. lenger enn bildet på side 38 i The Shorebird Guide, O'Brian mfl. 2006). Jeg fikk assosiasjoner til de midterste halefjærene hos ung tyvjo, dvs. en tydelig avlang projeksjon, ikke ulik sibirlo nr. 3 fra venstre på det nederste bildet på side 43 i O'Brian mfl.
Med erfaringen fra fuglen på Nærland i minne er min påstand at alle de ovenfornevnte karakterene må brukes med ytterste forsiktighet, ihvertfall i felt. Hvilke karakterer skal man da kunne stole på? Selvfølgelig bør flest mulig karakterer ses i sammenheng. Men lærepengen er vel at de "gamle" karakterene i forhold til fargetegningene både på over- og undersiden er minst like gode støttekarakterer som de strukturelle karakterene gjengitt over.
- Dvs. den såkalte BH-formen på de hvite feltene på brystsiden, evt. fravær av hvite felt langs flanken (fikk ikke studert dette i felt selv siden jeg hadde alt fokus på fotprojeksjon), samt størrelse og form på de lyse feltene på oversiden (ofte vanskelig å vudere i felt).
- Av gode strukturelle karakterer er det vingespissenes projeksjon bak stjerten som peker seg ut. Jeg anslo denne selv til mellom en og to cm. Jeg har vært borti en artikkel (Bjørn Olav Tveit kan kanskje hoste opp referansen?) som jeg mener og huske at konkluderer med at denne karakteren ikke overlapper mellom de to artene (max 9 mm for sibir og min 12 for kanada???) Hvis hukommelsen min ikke svikter bør altså dette være den viktigste karakteren å fokusere på. Det er jo også dette som er en av de viktigste grunnene til at kanadaloen viser en mer langstrakt bakkropp enn sibirlo.
- Lokkelyd: Selv har jeg aldri hørt noen som helst lyd fra kanadalo, men jeg har hørt sotsnipelyden til sibirlo ved endel anledninger i Oman. Lokkelyden i flukt skal så vidt jeg vet være diagnostisk og vil dermed være en særdeles viktig karakter å få med seg. Begge arter har såvidt meg forstått et variert forråd av lyder og lyder fra sittende fugler eller i oppflukt vil ikke nødvendigvis gi noen sikre svar. Riktig lokkelyd skal altså høres fra fugl i flukt (?). Selv hørte jeg kun en lav trestavelses lyd fra den sittende fuglen og la derfor ikke så mye vekt på dette. Lokkelyd i flukt ble imidlertid hørt av Håkon Heggland og han kan sikkert beskrive denne best, men det var snakk om en trestavelses lyd med fallende siste tone i "spove-toneleie" hvis jeg har forstått det rett.
Verdt å merke seg at en meget lik fugl (samme?) er sett i Danmark, se netfugl.dk. Kommentarene her går også i retning kanadalo.
Uansett identifikasjon/feilidentifikasjon av loen fra Nærland har alle som ikke har vært på Jæren siste uka gått glipp av tidenes vader-fest. Bonapartesnipe, kanadalo, sibirlo, minst 2 alaskasniper, sandsnipe, dverglo, tusenvis av myrsniper, tundrasniper osv, osv. Selv klarte jeg 30 vaderarter på en snau uke inkludert fjellmyrløperen på Lista :-D
Hans Larsson skriver fredag 11. juli 2008 kl. 10.26
Fin video som Jan länkar till här ovan - rörliga bilder ger ju en helt annan känsla för jizz.
Här ses tydligt t ex fulva´s fylliga kropp med "hängmage" a là Kaspisk måge. Dominica visar ju en elegantare kroppsform som accentueras av de långa vingarna, lite som hos fuscus-Sildemåge.
Fler bilder på den norska piparen som jag tycker fint bekräftar bestämningen till dominica finns här:
http://www.birdphoto.no/default.asp?PG=news
Men som sagts här på Netfugl tidigare är det inte alltid close-up´s som är de mest instruktiva - det kan vara precis tvärtom. I fallet med den norska piparen är bilderna av nästan för hög kvalitet!
Liksom i fält när en fågel är mycket nära blir det otroligt svårt att bedöma jizz. Så, trots att bilderna här från Galtkaer inte alls tillåter närgranskning är de i mitt tycke mer värdefulla för en bestämning, då man sitter framför en datorskärm :-)
Hans Larsson skriver fredag 11. juli 2008 kl. 13.22
Jag har kollat lite mer på nätet efter fulva med mycket svart under. Det är svårt att finna riktigt mörka exemplar, men här är en från Sverige i alla fall:
En hel del bilder finns ju på nätet av de båda artern, även sådana som diskuterats flitight på t.ex id-frontiers. För dom som inte har sett det förut, och som gärna ser lite bilder så finns det en hel del av de båda arterna att se på pbase search.
Jeg er helt og aldeles enig med Hans Larsson. Billederne af den norske fugl er taget på så tæt hold, så man helt overser jizz og helhedsindtryk - altså dét, der ses fint på Alex´ fotos.
På nærfotos er det let at focusere meget på småbitte fjerkarakterer, angivelige forskelle i forholdet mellem håndsvingfjerenes indbyrdes længde m.m., som godt nok kan fortolkes som "konkrete karakterer", men som tit viser sig ikke helt al holde vand, når de afprøves på et stort materiale. Det er da ogso OK at "google" efter et stort antal fotos, men her kan man ikke altid være helt sikker på, at fuglen er helt korrekt bestemt, da de på internettet udlagte fotos ikke har været udsatte for så kritiske gennemgange, som man vil kunne forvente sig, hvis billederne var blevet publiceret i et tidsskrift eller i en bog; selv her forekommer der fejlbestemmelse. Andet ville være utænkeligt.
Et godt afstandsfoto, der viser fuglene som man ser dem i felten er ofte af større praktisk værdi. Som Neil Young udtrykker det "there´s more to the pictures/than meets the eye".
Alex´s fotos viser smukt de bedste karakterer: den langstrakte form og undersidens karakteristiske tegning med den runde BH (der i sin maximale udstrækning kan kaldes "siliconebryster" ala Birgitte Stallone Nielsen før aftapningen.
Naturligtvis är det som Klaus säger, googlar man efter fågel kan man vänta sig ett ibland inte så litet antal felbestämda arter. Så också är ju avstånds bilder många gånger bättre, inte bara gällande de här nämnda arterna utan också andra, t.ex måsar och trutar osv. Det är ju naturligtvis spännande med detaljer i fjäderdräker - och inte så helt oviktigt för en säkrare bestämning. Arter med komplicerade likartade fjäderdräktsmönster - som fulva och dominica (och vissa måsar/trutar) vinner man ofta intet på att förlita sig för mycket på just detaljer, då variationen är stor.
Det verkar finnas ytterligare en Pluvialis i Norge - en fulva visst?
Men har kigget både på den Norske, den hollandske "Tundrahjejle" 27-28/6. Og bemærker at flere for både den norske og danske ser forskellig JIZZ og skifter mening, hvilket kun viser at man er ærlig og forsøger objektivt at bestemme fuglen.
Men helt ærligt virker det som om nogle af de "åbenlyse" kriterier netop viser at der er mere end blot billedet bag bestemmelsen.
Misforstå mig nu ikke - jeg vil helst kunne skille de 2 arter fra hinanden - og tror at Klaus faktisk kan - men ser vi andre det samme??
Og så må jeg også citere Neil
I've seen the needle
and the damage done
A little part of it in everyone
But every junkie's
like a settin' sun.
Måske vil vi bare have at vi ser det vi ser så meget at langbenet, langvinget, kortnæbbet - rund BH og andre kriterier er lagret inden vi beslutter os.
Jeg ville gerne høre SU's kriterier for positiv bestemmelse af den Norske og Danske.
Glemte at tilføje at jeg er tilhænger af amerikansk - både for den Norske og Galkær fuglen. Nu er der også en Sibirlo/Sibirisk hjejle mere fra Norge og den tror jeg mere på er Sibir.
Har googled en del amerikanske/Sibriske billeder fra deres hjemegne og den runde BH er som Klaus antyder en god indikator.
Jeg synes stadig Galtkær-fuglen ligner en Amerikansk, men jeg har aldrig været rigtig glad for de meget lange ben. Desværre så vi aldrig om benene ragede ud bag halen i flugten, men det tror jeg gerne at de gjorde...!
Bedste hilsner
Alex
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Klaus Malling Olsen skriver onsdag 9. juli 2008 kl. 23.03 
