Et klassisk eksempel på et sværere (og bedre - syns' jeg) billede at ta', end de der medlysbilleder i hård solskin. Manglen på lys, gråtonerne og kornetheden gir' en hel del mere stemning end vanligt, og nå ja - så er det også sjovt at forsøge at få den slags i kassen. En fin perle...

Steen Brølling/www.florafobi.dk

Tak for de varmende ord, Steen. Dejligt!

Ellers:
Uanset hvor sjaskende våd, jeg (og udstyret) blev i regnen, så føler jeg at solen skinnede på mig hele tiden.

Der skal lyde en oprigtig tak til Alex (fra den legendariske Lyngvigbanden) for at have vist mig Lille Fluesnappers fourageringsområde. At jeg så nærmest stod der og faldt i staver i en 3-timers tid, kan jeg kun være glad for nu. Fuglen vænnede sig tilsyneladende hurtigt til min tilstedeværelse som et par øjne og et MÆGTIGT ekstra øje inde i grantykningen – og vovede sig hurtigt nærmere og nærmere. Til sidst kunne jeg overhovedet ikke tage billeder med den monstrøse 500mm-linse: herligheden var ALT for tæt på. Under 3 meter nogle gange. Og den fikserede mig skarpt og grundigt, og gav sig derpå til at fouragere uhæmmet foran mig, uden at jeg kunne gøre andet end at stå musestille. Jeg fjernede simpelthen øjet fra kameraet, og betragtede bare fuglen i stedet.

Jeg kan roligt sige: en af mine største fugleoplevelser.

(Og gæt, hvem der var i Nr. Lyngvig igen i dag, i delvis solskin - og solen ramte næsten ikke fuglen?)

vh/Peter