Denne smukke maura er en 1K han, hvilket dog ikke er let at se her. Et billede,der viser undervingen, er på vej til Netfugl.
Mange 1K hanner af maura ligner hunner. Denne fugl havde lidt mørkere tegning på øredækfjerene, men var ellers hun-agtig. Men undervingedækfjerene var sortagtige, hvor hunner har lys undervingedækfjer.
Fin fugl på en dag med gråvejr, men mentalt solskin...

Dejligt at du vil dele din viden med os andre Klaus - fortsæt med det mentale solskin!
(var det mon Maura eller Obama der var årsagen - eller måske begge dele? :-) )
Vi ses out there - yes we can!
Stor hilsen - Jens

Fede fugle er mentalhygienisk naturmedicin.
Det mentale solskin igår skyldes dog primært den anden årsag, Jens nævner. Yes we did!

Så kan man blot håbe på at det amerikanske præsidentvalg sætter en bevægelse igang, der vil kunne påvirke ringe forhold i andre lande også. Efter 8 magre år følger 8 fede - står der vistnok lettere omskrevet i Bibelen?

Det er et paradigmeskift af format at Barack Obama har vundet. Håb tændes og der er mulighed for en "New deal"....

Sjovt som den Siberiske Maura har en "musende" adfærd. Som om den lige skal skabe sig et overblik over hvor de bedste urter står henne.

Saxicola maurus kommer fra den centralasiatiske steppe, hvor den bedste hamp findes - så selvfølgelig har den næb for urter.

Måske derfor den er lidt skævt bygget.

... og derfor er den havnet i Hyllekrog. Årsag: VIND og SKÆV...

VH/Michael

... Ville et passende navn på denne fugl så ikke være Hassan?

Har der egentlig ikke været snakket om at give Maura artsstatus? Eller er det bare mig der husker galt?

Den figurerer på den officielle danske artslist alene som underart - subspecies.... Men mon ikke den snart udmatrikuleres som en selvstændig art. Nogle må have taget en DNA-profil for at måle afstand til Saxicola.

Der er gode argumenter for at give maura - eller maurus, som den skrives, artsstatus.
Udbredelsesområdet for de vestlige Sortstrubede Bynkefugle strækker sig mos øst til Ukraine/Vestrusland og Tyrkiets lavland. Sibirisk yngler langt længere mod øst, uden overlapning med vestlige fugle. Derimod "kiler" Kaspisk Bynkefugl sig med to former op mellem vestlige saxicola og østlige maura´er i Lilleasien mod vest til det østlige Tyrkiet og mod nord til nordlige dele af Kaukasus. Kaspisk Bynkefugl ligner maura, men har altid hvidt på halesidernes inderdel (halen sort hos Sortstrubet Bynkefugl af alle former) - mest hos den nordlige form variegata, hvor halen ligner Stenpikkers).
Kaspisk bynkefugl (der mest regnes som en del af maura-komplekset, men formentligt bør have artsstatus) fungere altså som en "spærre" mellem vestlige bestande og østlige bestande med helt mørk hale.
DNA er én ting, forskelle i dragt, adfærd og stemmer en anden. Det har altid undret, hvorfor ikke disse aspekter herhjemme i højere grad inddrages i diskussionerne om art/race. Måske fordi de skal ses og testes i felten - langt væk fra laboratorierne. Test af dragtvariationer, stemmer m.m. er i hæj grad "amatørernes felt". Som en fremsynet vesteuropæisk forsker engang sagde : "Det er jer feltfolk og amatører der skal finde de nye ting. Derefter kan forskerne teste dem". De fleste ideer udtænkes fortsat af amatører.