Den store interesse fra SeK´s side omkring danske fund af feldegg antyder eventuelt, at man fra SU´s side påtænker en genbehandling af fundene. En sideløbende genbehandling ser ud til at pågå i Sverige, hvorfor jeg kan opfordre til et samarbejde de to landes sjældenhedsudvalg imellem. Dete bør sikre en så seriøs revurdering som muligt. Om ti ås skal man jo sikkert til den igen....

Klaus har ganske ret.
Det danske sjældenhedsudvalg har længe haft feldegg-racen under behandling (havde det vist også, mens Klaus sad i udvalget?). Det har døjet længe med denne behandling - ikke mindst fordi det har været svært at beslutte, hvad kravet skal være for at godkende en feldegg på dansk jord.
Jeg har været i kontakt med de respektive Sjældenhedsudvalg og raritetskomiteer i både Norge og Sverige og som Klaus antyder, er de også ganske optaget af emnet.

Min egen personlige holdning til bestemmelsen af danske feldegg'er er at dokumentationen af disse sjældent er optimal. Den ensidige fokusering på hættens farve og udstrækning har i mange år ført til en decideret negligering af kendetegn som f.eks. stemme (som i reglen udelukker ekstremt mørkhættede thunbergi'er!) og dragtens generelle farvetone (en klassisk feldegg er gerne kraftigere gul på undersiden samt grønligere på oversiden). De fotos, der er taget af danske feldegg'er (med Kelds Nor-fuglen som mulig undtagelse) udviser stort set allesammen karakterer som afviger fra en "rigtig" klassisk feldegg. Det betyder ikke, at de pågældende fugle dermed ikke kan være feldegg’er – det kan de godt. Det er bare irriterende, at de ikke er ”lige i øjet”.
Jeg tillader mig derfor at misunde nordmændene, som i denne fugl
http://www.feltornitologene.no/index.php?option=com_rsgallery2&page=inline&id=1905
…har en feldegg, som jeg vil tillade mig at kalde aldeles klassisk.

Fint at høre at der er kontakt mellem de skandinaviske Sjældenhedsudvalg omkring skandinaviske feldegg´er. Jeg tror nemlig, at hvert Su kan bidrage med deres. Svenskerne kan måske supplere med nyere viden omkring thunbergi´s variation på ynglepladserne, mens danskernes adgang til thunbergi på trækstederne næppe matches at andre nabolandes, hvor især skagen er stedet at studere thunbergis individuelle variation blandt de store flokke, der fra tid til anden raster her i maj.
Der er næppe koncensus de forskellige udvalg imellem omkring hvad der skaber en 100% feldegg. Hvis jeg må komme med en anbefaling er det, at kun fugle helt uden antydning af lyst i øjenbrynet bør klare testen, jævnfør kommentar til andet foto af formen.