Trods det grå og regnfulde Påskevejr i Albufera myldrede det med Cettisangere alle vegne.
Som lidt vel trivelige Gærdesmutter stryger de rastløst og i brun ,lige linje fra busk til busk,og har man ikke hørt Cettisanger før,må man forbløffes,for ikke at sige forskrækkes,når de lige pludseligt og eksplosivt affyrer deres lille Gærdesmuttelignende salut med en kraft og slagstyrke tæt på en Nattergals .Ofte i den busk,man netop har passeret.