JSH's kommentar antyder,at 'Stenbjerg-fuglen' skulle være en tamfugl. Jens Kærgårds suveræne billeder viser med al tydelighed ingen slid af spec. hale, næb eller kløer.
JSH's antagelse bygger måske på, at fuglen kunne betragtes på endog meget tæt hold, men amerikanske småfugle er generelt langt mere tillidsfulde end de europæiske. Dette har jeg konstateret ved efterhånden en del rejser til USA.

Jeg iagttog fuglen sammen med Jens Kærgård, idet vi havde fået lov til at sidde ved haveindgangen, hvor den foretrak at holde til. Hvis vi blot sad helt stille kom den ind på ca. 5-6 m. Den virkede dog nervøs og reagerede straks på forstyrrelser, f.eks. støj fra nabohaven. Den fløj så i skjul, men kom hver gang hurtig igen.
Koboltkernebider findes på østkysten mod nord til omkring New York, men den ses årligt i april og maj på Nova Scotia (ca. 1000 km fra yngleområdet). Overvintringsområdet er mellemamerika, og trækdistancen er iflg. Cramp 6000 km. !!
- Så koboltkernebideren har et betydligt trækpotentiale.

Jens Lind

For mig at se har begge fugle på dette billede mindre overnæb end undernæb. Særlig den nederste ser ud til at have et ret betydeligt ”underbid”. Det kan jo være, at den lidt ejendommelige næbfacon er en karakter hos Koboltkernebider. I så fald siger Stenbjergfuglens næb jo ikke noget som helst om, hvorvidt den er spontan eller ej. Er der nogen, der ved, hvordan næbbet skal se ud hos en typisk Koboltkernebider?

Mvh Thorkil Brandt

Jens Lind:

Synes godt nok du tillader dig at få lige lovligt meget ud af det, du åbenbart opfatter som en antydning! Du ikke bare omtaler det som "JSH's antagelse" men begynder tilmed at komme med mulige forklaringer på denne…

Thorkil Brandt:

Begge fugle havde umiddelbart svagt overbid, hvilket godt nok ikke ses på dette billede, men på originalen. Prøv evt. at søge på "Blue Grosbeak" på Google og se hvor mange billeder I kan finde af blue grosbeaks med tydeligt underbid.