Fuglen var svær at have med at gøre - den satte sig i lange perioder på markerne, typisk i skjul bag høj vegetation. Og var så pludselig i luften igen, ofte et helt uventet sted. Nogle gange fouragerede den i så lav højde, at dens aktivitet simpelt hen var skjult af vegetationen. Og altid på stor afstand.
Extender på 400 mm f/5.6 gør, at der kun er ét fokuspunkt til rådighed og blænden ryger ned på 8. Når dertil kommer, at der ingen stabilisator er i objektivet, måtte solen allerhelst skinne når billederne skulle tages med det håndholdte kamera, af hensyn til en bare rimelig lukkertid.
Men en meget smuk fugl, i direkte sol til tider helt sølvglinsende.
Det er næsten, som KMO beskriver arten (i "Rovfugle i felten") - en "hvid åbenbaring", der kan tages for en måge!
Vi kiggede på rigtig mange fjerne måger i scopet. I perioder fulgte vi opportunistisk et par af stedets Rørhøge, for Steppehøgen røg et par gange på vingerne når disse undertiden nærmede sig (til vores hjælp), men de 3-4 Hedehøge var den mere neutral overfor - dog var tendensen, at den klart holdt sig for sig selv.
English version