Peter Sunesen skriver mandag 7. september 2009 kl. 17.04
Kære navneudvalg,
Kan I ikke se at sådant et navn er svært læsbart....hvor skal det deles? Himalayask Ægfugl?
Prøv at se på dette sproglige misfoster een gang til (med andre briller end en hardcore fuglenørds)- hvad er vundet ved disse lange navne, fremfor delte, men læt forståelige og læsbare som for eksempel Stor Skægfugl?
Nej, jeg ville ikke hænge mig i en enkelt smutter, men når mængder af arter har fået -i bedste fald- ubeskriveligt fjollede - i værste fald helt uforståelige navne, må jeg desværre endnu en gang opfordre til revidering og kritisk evaluering af det store, store arbejde udvalget har udført.
Brillevanddrossel.....hvad er det for vand? hvad er det for brille? er der ikke et d for meget? og hvad er så en "rossel"?
Prøvede blot at læse dette navn for Ovenbird med en lægmands hø.. hø ..briller...
Hvis jeg læser det med min egen viden, som siger mig at der er tale om en drossel, hvad er så forbindelsen mellem brille og vand?
Thanks to Paul for this rare photo of a Great Barbet.
The comment above is a comment to the great effort executed by The Danish Commision of Birdnames.
Jeg synes nu ikke det er så svært at læse ovenstående, det er vel lidt analogt med alpejernspurv. Er det ikke bare en tilvending med de nye navne, de behøver vel ikke indeholde den store oplysende viden om fuglen, idéen er vel bare at vi alle benytter samme navn for den pågældende fugleart. Navne som vi allerede har accepteret som Stormmåge og Sølvmåge siger vel egentligt ikke det store om fuglene, andet end at de er måger, Sølvmåger er vel egentligt grå og hvad så med Gråmåge? Du hedder Sunesen men er vel ikke søn af Sune, men du har valgt at benytte det alligevel på trods af misvisningen, det er vel egentligt bare et spørsmål om tilvending eller hvad?
Venlig hilsen
Jens Søndergaard, som ikke stammer fra den søndre gård. :-)
Svend Rønnest skriver mandag 7. september 2009 kl. 21.22
Kære Peter,
Vi er godt klar over problemet med sammensætningen af vanskelige navne, og har forsøgt at tage højde for det. Hvis vi har to (formodentlig) ukendte ord, deler vi dem med en bindestreg: eks. Karoo-eremomela. Hvis mindst det ene led er kendt, har vi skrevet ordet i ét: eks. betragter vi Himalay som kendt. I nogle tilfælde går det og i andre ikke.
M.h.t Stor Skægfugl er det ikke noget dårligt alternativ. Det indgik i vore arbejdsnavne, men vi prioriterede geografi over størrelse.
Rent personligt mener jeg, at man godt må kræve en minimal indsats af modtageren i en kommunikation. Det burde derfor ikke være vanskeligt at læse de 3 led i Brille/vand/drossel og finde ud af at, der ikke er noget der hedder brillevand, men at en vandrossel kunne være et godt forslag i stil med allerede kendte Vandstær. Der er 3 fugle med det videnskabelige fornavn Seiurus. De to af dem hedder på engelsk Waterthrush og en direkte oversættelse til vanddrossel synes nærliggende. Derudover har vi bestræbt os på at give fuglenes ens efternavne på dansk for at understrege tilhørsforholdet. At oversætte Seiurus aurocapilla fra det engelske Ovenbird vil give den et navn, der hører til i en helt anden slægt.
Med venlig hilsen
Svend Rønnest
PS. Vi er fortsat glade for konstruktiv kritik af vore navneforslag.