Skal vi ikke bruge navngivningen i
DOF's "Danske navne..." 2008, hvor
E. diabolicus hédder SATANIC Nightjar,
istedet for 'Heinrich's N.'?

Når 'Danske Navne..." kommer i 2. udg.,
bør slægten Eurostopodus medtages
i registret.

Tak for fotoet - med fuglen og Ulvefod?

KH og smil ............... C.

Når jeg skal angive et engelsk fuglenavn til et foto, plejer jeg at benytte det navn, som bruges i den mest anvendte field guide til området, i dette tilfælde Birds of Wallacea af Coates og Bishop, da det også ofte er det navn de fleste fuglekiggere vil genkende. De nye danske navne til alverdens fugle kommer jeg nok aldrig til at bruge ret meget, for anvendelsen er minimal, i en så engelsk-domineret hobby som vores.

Men ellers, jo - ulvefod og andre yndere af nærignsfattig jord som pitcher-plants er almindelige i højlandet.

Mojn

Jens

Yderst fornuftig måde at gøre det på!

Tak for respons på ENGELSK-sproget artsnavn
i GALLERIET.

Ligesom fx svampenavne, ændres fuglenavne i
takt med nye data om autorer, om DNA og af andre
årsager - af komitéer der er nedsat til det.

I min tid blev rødkælk til Rødhals, digesmutter
til Stenpikkere, mens kornværling nu synes
reverseret til Bomlærke i 'Danske navne...',
DOF 2008.

'Bøgesanger' (for Skovsanger) blev ikke vedtaget,
da Finn Salomonsen fandt det for svecofilt.

En række lande - Sydafrika, Australien, N.Z., USA
m.fl. - har egne engelske betegnelser for visse
arter.

Det er naturligvis praktisk at kunne dém, når
man kommunikerer med lokale folk og anvender
deres feltbøger.
_________________________________

En del af os færdes ikke jævnligt på Sulawesi
og anderswo og har måske ikke dén field guide,
der p.t. er 'in' på stedet.

Så vær venlig at anvende 'Navnegruppens'
engelske navne - evt. vedføjet lokalt navn -
vedr. fotos i GALLERIET.

Kontakt evt. NAVNEGRUPPEN, hvis I IKKE bryder
Jer om DOF's engelske navne.

PS: Jens'¨Pitcher plants er måske ikke bekendt:
Kandebærere / Nepenthes.

KH og Smil ............ C.

Nej det er altså ude i hampen, den et dansk navneudvalg, kan eller skal altså IKKE bestemme, hvad fuglene hedder på engelsk. Det giver ingen mening overhovedet. Jeg vil da i øvrigt tro, at de engelske navne i navneudvalgets liste er ment som en service (så man lettere kan finde ud af hvilken fugl, det drejer sig om) ikke som en autoritativ liste over engelske fuglenavne. Jens måde er klart den mest fornuftige.

Klar fornuft skal naturligvis ikke betvivles.

Enkle systemer, fx enighed om 3 sæt navne
for verdens fuglearter på hhv. Latin, Dansk,
og Engelsk forekommer praktiske ved kommunikation
og Identifikation på tværs af sproggrænser - fx
i GALLERIET.

Men de KAN beriges med lokale Engelske navnesæt
som anvendt i Wallacea (inkl. Sulawesi),
Afrikanske regioner, AUS, Sydamerika, eller
på Maori - som anført i Falla et al. 'Birds of
New Zealand', Auckland 1986.

En 'yderst' herlig udfordring - som IKKE er ny
eller autoritativ...

KH .............. C.