Måske her er tale om Dværgcanadagås, ssp. Hutchinsii??, eller er næbbet for lille?. Jeg er langt fra gåseekspert, men med den hovedtegning tvivler jeg dog på hybrid med Bramgås. Jeg har aldrig set en hybrid med Knortegås, men ville antage at en sådan fugl ville have en anden hovedtegning og måske en anden undersidetegning.
Kunne umiddelbart godt ligne en ssp. minima. Kort påsat næb, stort set rundt hoved og mere eller mindre rødbrunt mørkt bryst. Har dog ikke tjekket litteratur, så tør ikke sige det med sikkerhed. Hvordan var omstændighederne for observationen? Og hvor stor var fuglen sammenlignet med andre fugle?
Spændende.
Det er et rigtig godt bud på en Dværgcanadagås i Danmark. Men det er nok tvivlsomt om et individ af denne underart skulle dukke op i Danmark, men hvem ved?, jf. hvad der står nedenfor i noget jeg fandt på nettet:
"Cackling Canada Goose (B. c. minima). The smallest subspecies, usually weighing 3 to 5 pounds (1.4-2.3 kg), and they have a distinctive high-pitched call. Cacklers nest only on the outer coast of the Yukon-Kuskokwim Delta in western Alaska and winter primarily in California's Central Valley. In recent years, increasing numbers of cacklers has wintered in western Oregon. Spring migration takes cacklers up the Pacific coast, with a stop in Cook Inlet marshes, through the Alaska Range to the nesting grounds. Fall migration includes staging on the upper Alaska Peninsula for several weeks, then a trans-oceanic flight to Oregon and California. Through the 1970s and early 1980s, overharvest and nest predation reduced the population from over 350,000 to about 30,000. Through a cooperative management effort among wildlife agencies and user groups from Alaska to California, cacklers rebounded to 160,000 by 1993 and are increasing. A few have been reported from eastern North America as well as Western Europe. In the Netherlands, minima regularly occurs in large flocks of Barnacle Geese, but has not been added to the Dutch list because of its westerly range, and the fact that many of the birds have had captive-style rings. Wild banded birds may have yellow collars. Wild birds are reported to be relatively tame."
http://www.oceanwanderers.com/CAGO.Subspecies.html#cackling
Så vidt jeg forstår på navnegruppen er det i øvrigt en misforståelse/fejl, at underarten Branta c./h. minima har fået navnet Dværgcanadagås og hovedarten Branta hutchinsii har fået det længere navn Lys Dværgcanadagås.
Arten Branta hutchinsii skulle nok snarere hedde Dværgcanadagås; underaten B.h. hutchinsii hedde Lys Dværgcanadagås og B.h. minima hedde Lille Dværgcanadagås.
Men dette er tilsyneladende endnu ikke afklaret endeligt, og det det sker forhåbentlig snart.
Stefan Stürup skriver fredag 5. marts 2010 kl. 21.31
Som supplement til Knuds kommentarer kan nævnes, at Cackling Goose er stort set årlig gæst i Champlain Valley, Vermont i det østlige USA, som regel sammen med de store snegåse flokke, hvor også enkelte Dværgsnegæs kan gemme sig, der jo kommer fra nogle af de samme områder som Cackling Goose.
Synes i øvrigt også at alle feltkendetegn for Cackling Goose er på plads.
Hvor hulen ligger denne Helligsö?
Angående hvor vidt gåsen er undsluppen kan man vel sige, at det nok er temmelig sandsynligt, at denne art kan forekomme spontant i Danmark - virkeligheden har allerede overgået min fantasi med flere längder,
Navnegruppens navngivning er I-K-K-E fulgt under denne gås. Og vi har ellers fået at vide, vist endda flere gange, at på Netfugl der bruges Navnegruppens navne konsekvent.
HVIS Navnegruppen var fulgt under dette foto af ssp. minima, ville "Fugleart" lyde: Canadagås (Branta canadensis) Canada Goose; og "Titel/info" kunne så lyde: ssp. minima, eventuelt tilføjet: Dværgcanadagås (Branta (canadensis) minima) Cackling Canada Goose.
I Navnegruppens liste er minima en del-art under Branta canadensis, og ikke som den mere rettelig burde være under Branta hutchinsii.
Konceptet med del-arter stammer fra Navnegruppens første år, hvor Monroe & Sibley (1993) "A World Checklist of Birds" blev fulgt. Som en konsekvens heraf havde Branta canadensis 4 del-arter i Navnegruppens tidlige år, nemlig: (1) Branta (canadensis) canadensis, (2) Branta (canadensis) leucopareia, (3) Branta (canadensis) minima (Cackling Goose) og (4) Branta (canadensis) hutchinsii (Hutchins´s Goose). Og alle 4 del-arter havde fået deres danske navne i 2001. DENGANG var minima og hutchinsii "ligeværdige" racer/del-arter, og der var en vis fonuft i, at del-arten hutchinsii (som jo ikke omfattede minima og leucopareia) blev kaldt: Lys Dværgcanadagås.
Senere droppede Navnegruppen Monroe & Sibley til fordel for Gill & Wright (2006). Sidstnævnte har ingen del-arter (eller racer). Alligevel valgte Navnegruppen at beholde del-arterne, som var et arvestykke fra Monroe & Sibley.
Imidlertid er nogle af Monroe & Sibley´s del-arter blevet til "hel-arter" i Gill & Wright, f.eks. Branta hutchinsii. I den slags tilfælde har Navnegruppen åbenlyst haft den opfattelse, at det var jo bare et spørgsmål om at fjerne nogle paranteser (og deres indhold), hvor dette var relevant. Navnegruppen har åbenlyst ikke haft øje for, at den i nogle af disse tilfælde burde foretage en revurdering. Og det er gået ud over de 2 arter af Canadagås. Derfor må den polytypiske art Branta hutchinsii (der vel nærmest er navngivet som om den var monotypisk) slæbe rundt med navnet: Lys Dværgcanadagås; og derfor er minima (og leucopareia) stadig del-arter af canadensis.
Gill & Wright har som nævnt ingen racer, så vi får derfor ikke (direkte) at vide, hvor minima ville være opført, såfremt arternes racer også var blevet nævnt. Men det faktum at Gill & Wright kalder Branta hutchinsii for Cackling Goose antyder meget kraftigt, at Gill & Wright ville have minima (og leucopareia) opført som racer af hutchinsii, hvis ....
jeg har været forbi stedet idag søndag, uden at se den lille canadagås. der var også kun 3 lys knortgæs at se. den dag gerner tog billedet var den sammen med 700 lys knortegæs.
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Kristian Birchvald Jensen skriver fredag 5. marts 2010 kl. 14.15 
