|
Billede info: |
Landets første fund af Sortnæbbet Gøg er omtalt i Danske Fugle 26. årgang, 1974 hæfte 3-4 s. 182-183. Af artiklen fremgår bl.a., at den blev skudt med luftbøsse i egnen mellem Varde og Grindsted (ifølge mærkat på den udstoppede fugl, ”Aalling Mose”), og at den efterfølgende blev udstoppet. Det oplyses, at den rastede i en birk og virkede træt, samt at flere småfugle skældte ud.
I 1974 blev den forevist J. Hedegaard Christensen, der fastslog bestemmelsen bl.a. efter korrespondance med American Museum of Natural History, hvor følgende kan nævnes: ”Fuglen har klatrefod og gøgenæb. Den er lidt mindre og slankere end vor hjemlige Gøg, brun på isse, nakke og ryg med let rødbrunlige svingfjer. Hele undersiden er hvidliggrå.” og videre ”Hertil kommer, at American Museum om næbbet siger: ”Den unge Sortnæbbede har et delvist gult undernæb” Dette er også tilfældet på præparatet. Endvidere omtales halen bl.a. med reference til Witherby´s ”Handbook of British Birds” ved følgende: ”Om ungfuglen hos den Sortnæbbede siger samme bog, at halefjerene er uden eller med meget små utydelige tværbånd på undersiden, hvilket stemmer helt overens med præparatet”.
Den udstoppede fugl indgår i D.O.C.´s samling, hvorfor jeg takker Tove og Sigurd Rosendahl for adgang hertil. |
English version