I al sin pragt, med alulae etc.

Ekstra tydelig hvid plet bag øjet.

Antydning af hvidt foran øjet à la
Italiensk Passer :

Enkelte danske hanner kan have Solidt
hvidt felt ml. næb og øje (som Spansk),
der set forfra danner et flot V!
(Ref. matrikel han, juli 2007).

Flot set og taget !

VH .................. C.

tak skal du have, jeg vidste ikke at der fandtes flere "udgaver" af gråspurve.
mvh.Per

KLAUS Malling Olsen meddelte mig i 2007,
at der er større variation blandt de små
GRÅ end vi alm.vis bemærker.

Mon ikke vi endnu en gang kan få en
tilkendegivelse fra ham ?

KH .......... C.

Der er en ufattelig variation blandt de små GRÅ... især i det sydlige Europa - og f.eks her i centralasien (uden at skulle trætte læseren med hvor sært her er...). men jeg har det forløbne år, VIRKELIG undret mig mange gange over en stor variation blandt de små GRÅ. Det er meget mere komplekst (og uhyre interessant) in-di-aner...

MVH

Michael

Hos hanner er det især intensiteten af gråt på kinden samt rødbrunt, der varierer. Tendenserne ses herhjemme, men især jo længere mod øst man kommer - se f.eks. foto af formen indicus fra Nepal her på Galleriet. Denne regnes undentiden som egen art, men fugle med lige så hvid kind og lige så "spansk/italiensk" spurv rødbrune indslag ses også i Sydeuropa. Igennem Tyrkiet har jeg forsøgt at se om der er nogen logisk geografisk sammenhæng, men det synes nærmere som om, at jo længere væk fra byerne man kommer, jo flere "rent tegnede" hvidkindede fugle ses.
Det er er laang historie, så blot et lille indspark på foranledning af spørgsmål.

Den af KMO omtalte form indicus - og Klaus's billede af Indian Sparrow... ligner grangiveligt ssp bactrianus (af nogle birdere netop kaldt Indian Sparrow; af andre kaldt Bactrianian Sparrow... nams for DK-navneudvalget som nok kan finde et pudsigt navn såfremt den får artsstatus)som ses her i Centralasien. Den overvintrer i det sydlige Himalaya. Det er en bemærkelsesværdig gråsenollike... bactrianus. Den opholder sig netop ikke i byerne, men ses ofte i ørken og halvørken - hvor de kommer susende lavt over jorden. Generelt er de særdeles sky, om end de ved vandhullerne om sommeren lader sig betrage på tæt hold.

Når det er sagt, er der forbavsende stor variation i spurveflokkene som overvintrer i disse egne - Spansk Spurv ser ganske anderledes ud om vinteren, og Gråspurvene er meget variable. På et tidspunkt kunne det være ganske interessant hvis vi i Galleriet åbnede en Gråspurve-foldr, hvor vi kan samle alle de komplekst tegnede Gråspurve som kan støves op rundt omkring. Både hernede og i det sydlige Europa - og måske er variationen også til at få øje på i Dannevang.

Jeg tror Gråspurve-komplekset & variationen er et overset kapitel - og mindst lige så kedeligt, udfordrende og spændende som mågefugle.