| DEN STORE FORVANDLING
Metamorfose fra REDESKJUL til MONSTER
_______________________________________
Vi er vant til mønstergenkendelse, hvadenten det gælder
bilmodeller eller fuglearter.
Fuglefolk, der kender til Natravn, vil nærmest umiddelbart kunne artsbestemme HANS HENRIKS fugl,
selvom den godtnok ikke ligefrem gør sig usynlig,
som smal grenstump el. lgn.
Jfr. EVA Foss Henriksens Chr.ø foto 22-5-10 af Natravn som
usynlig grenKNOLD - eller TROLD!
____________________________________
Men optrinet på skovbunden i Ålbæk var næppe
designet for Mennesker, snarere for et firbenet
rovdyr med kurs direkte mod reden.
Lad os prøve at se det som Ræven eller Måren der
med alle sanser tændt er på tyst jagt henover
smålyng og grannåle.
Næsten lige foran snuden 'basker' en fugl op.
Den flyver væk? NEJ, den slår straks ned igen :
Dér sidder den!
Ser jeg syner: NU er det tyste 'bytte' tilmed
blevet en hel del STØRRE(!) end lige før?
På disse synsindtryk og per rygmarv skal rovdyret
nu reagere på det kritiske Dilemma :
A: Overkommeligt og spiseligt bytte
>>> Angrib !
B: For farligt, risikabelt, for ukendt:
>>> Undersøg nærmere
el. lunt' videre efter andet bytte !
Reaktion A er optimal for Natravnen: Den
angribes og småflyver en bid længere væk
- og rovdyret bringes ud af kurs.
Udfaldet af B er mindre forudsigeligt.
Men tøven, distraktion og et par skridt for
at snuse nærmere til sagen [fx stimuleret v.
endnu et vingeflap fra den (hjælpeløse...?)
Natravn] bidrager i forening til mindre
sandsynlighed for at reden bliver opdaget.
__________________________
Tilbage til fortolkninger af Natravnen
som den ses på fotoet - og måske af en
Ræv:
I. = Reaktion A.
Fornyligt blev en Sneppeklire 'slået' af en
Spurvehøg, hvorefter en Ræv fik skræmt
Høgen og overtog byttet. (XXXXX)
Natravnen poserer i høj grad ad modum ROVFUGL,
der med udslåede vinger og bytte i fangerne
holder øje med omgivelserne. Fx. en Spurvehøg
der har slået en solsort og i første
omgang flytter sig nogle få meter, osv. osv.
Men - afhængigt af øjnene der ser - kan hun
også ses som en hønsefugl, fx Hjerpe m/
kyllinger, der flyver et par meter.
II. = reaktion B.
Natravnen kan også ses i en positur som
det mest skrækindjagende monster, der
nogensinde er set i Ålbæk og omegn.
Den gør sig størst mulig, hovedet i vejret
og strittende strubefjer. Øjet er åbent og
sættes i relief af Sort maskara under øjet.
Den hvide normalt buede stribe Under kinden,
er blevet til en lige linje i forlængelse
af mundvigen og kan nu signalere et frygt-
indgydende gab.
____________________________
Konge- og kejserørn og visse gaser kan have
strittende fjerspidser på nakke og hals.
Helt usædvanligt for Natravnen, har Madame på
fotoet fået store skarpe rødlige fjertænder i
nakken, der træder i karakter over et sort
hul/felt nedenunder.
De forstørrer fuglen, skaber opmærksomhed,
måske frygt, og kan måske bagfra ses som endnu
et gab...
PS og smil: Nu ér det vel ikke en Rødhalset
Natravn...
Jfr. lige nakkekulørerne for de 2 arter
i Beaman et al.s field guide p506.
_____________________________
Ja, Moder natur designer det ypperligste i
camouflage/usynlighed, men samtidig så finurligt
at den i kritiske situationer kan omstilles til
stik modsatte formål: Opmærksomhed og
eksponering af en 'Ny identitet'!!
Vendehals og selv en fasanhøne kan undertiden
betjene sig af lignende yderst dramatiske greb.
Mest utroligt er, at Natravnens forvandling
måske er udtryk for en 'dual strategy' over for
fredsforstyrreren :
- Jeg er et Nemt offer (såret, m/ a. bytte, etc.)
- Jeg er Stærk (farlig, risikabel modstander)
= øget mulighed for at ramme et soft spot.
_________________________
Atter Tak til HANS HENRIK for at vise os
en rugemor som Femme fatale - når det gælder.
VH ............. C. |