Juvenil Kaspisk Måge er næsten af grundfarve som juvenil Stormmåge (eller ret tæt på mange Sølvmåger, men generelt koldere gråtonet). Proportionerne afslører arten,ligesom de hvide "vingebånd" bagtil - hvide spidser på tertiærer og store dækfjer, der tillige er et glimrende kendetegn frem på efteråret, hvor ryg- og skulderfjer er udskiftet med nye.
De juvenile små og mellemste dækfjer er gråbrune med helt ensartede lyse rande, ala ung Brushane. Dette mønster genfindes hos Middelhavsmåge og mange Sildemåger, mens Sølvmåge har mere ujævne lyse rande på nævnte fjer.
I løbet af de senere årtier er de to arter blevet fortsat hyppigere i Danmark og Sydsverige. Det har her været helt normalt med tidlige observationer af 1K fugle, og de synes at dukke op hyppigere ved sydlige vinde.
Omend feltobservationer af de to arter er af relativ ny dato, er de første fund fra midt i 1950´erne, hvor 3 ukrainske ringmærkede fugle er truffet i Danmark. Det må antages, at de har været her, men næsten simultant i flere lande bliver opdaget, ikke mindst takket være Grant´s fremragende mågebog, der godt nok ikke er helt "med" på feltbestemmelse af disse former, men som satte en lavine igang hos feltbisserne. Herhjemme fra folk som Per Schiermacher-Hansen, Steen Christensen og Keld T. Pedersen pionerer, i Sverige f.eks. Lars Jonsson, Christian Cederroth og Hans Larsson. Det var særdeles givende at kigge måger med Hans i 1990érne og efter 2000 i forbindelse med udarbejdningen af "Gulls".
Min store credit går ved de aktuelle fugle til Lars Adler Krogh, der omgående ringede, hvorefter det var op på cyklen og afsted! Jeg synes de danske og sydsvenske mågefolk har en sund indfaldsvinkel til bestemmelsen, uden at der går alt for meget fjerdetaljer og fældning i den:)
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.