Hold da op !
Den har du ramt rigtig flot, Helge !
Tillykke med den !

Tak for det Henrik - den var venlig at vise sig fra sin bedste side et par gange!

Yes, a 'star shot' of 1 cy Red-foot!
____________________________________

Looking at the photo (i.e. without behavioural
jizz) it is difficult (for me) to determine
wing and tail proportions vs. HOBBY 1cy.

The tail feathers, clearly visible and
Banded, exclude Hobby (w/ 2 mid feathers
unbanded).
So BEYOND doubt a Red-footed.
______________________________

A white 'neck ring' is not clearly seen.

Are the 'Mustache' and dark 'tooth' different
from 1cy Hobbys' or are there any other 'solid'
features indicating Red-footed, only?

Cf. K.M. Olsen 'Rovfugle i felten' p166-7 w/
fairly similar undersides of juv. Red-footed
and Hobby.
_________________________________

DANSK
Halefjerene (alle m/bånd) viser entydigt Aften-
falk.

Men, ér der andre entydige forskelle fra en
1cy Lærkefalk - på Helges billede, nedefra ?

Klaus M.O. viser ikke stor forskel ml. undersider
af juv. Aften- og Lærkefalk, p.166-7 i 'Rovfugle'.

Thx / tak HELGE ........... C.

Læg mærke til at denne fugl ikke er den samme som Klaus Bjerre fotograferede samme sted en uge tidligere. Den først registrerede fugls yderste halefjer er ikke udvoksede, haletegningerne er forskellige m.m.

Hej Tau,

De yderste halefjer er altid lidt kortere end det næste par, noget begge fugle viser tydeligt. Naturligvis er alle fjerene helt udvoksede på juvenile fugle på dette tidspunkt.
Derfor kan du godt have ret i at fuglene kunne være to forskellige individer. Panden ser feks. mere hvid ud på Bjerres billeder end på Helges fugl.
Mvh.
Peter

Glimragende fotos af Aftenfalk fra Hov Vig, både dette fra Helge, og dem fotograferet af Klaus Bjerre.

Men jeg bifalder ikke, at der ud fra dette fotomateriale skulle være belæg for at fastslå 2 forskellige individer. Jeg ser ingen klare forskelle i dragt. Forskelle i hale og hovedtegninger er nævnt - jeg er uenig. Og, da Aftenfalk trods alt ikke er almindelig, hælder jeg derfor mere til at det er én og samme smukke fugl.

Bh
9s

Hej Peter og Nis. Efter en tidsrøvende (men lærerig)gennemgang af pletter og striber på alle fotos på Helges og Klaus'es helt outstanding flotte hjemmesider, tror jeg at Nis har ret. For at udpege fuglen(e) som værende forskellige individer skal der konstateres helt klare forskelle. Det syntes jeg der var, men jo flere billeder jeg gennemgik, jo mere forvirrende blev det. Belysning og selv små ændringer i vinge- og hale udstrækning kan være bedrageriske. Aftenfalken er ikke kun umådeligt smuk, men også god til at få indblik i de enkelte fjers bevægelser under flugten, takket være den komplicerede men tydelige mønstring. Mvh Tau.

Ja, Tau, en vanskelig sag at sammenligne
undervinger på Hov Vig billederne.

Jfr. at Dennis' fugl 12/9 har Hvidlig ring
om øjet, Diffus flankestribning,
og tilsyneladende markant lys 'Halsring'
(jfr. KMO 'Rovfugle') - vs. Helges.

STADIG: Kan nogen påvise at hoved/hals,
som set på Helges foto, adskiller sig fra
en (= hvilkensomhelst) LÆRKEFALKs?

ENGLISH

In spite of different eye ring colour,
sripes on flank, and white at neck
on Helge's and Dennis (12th Sep) photos,
it appears difficult to establish if
Hov Vig photos (incl. Klaus' 5th Sep.)
show same or different individuals.

STILL: Can anyone establish that head and
neck as seen on HELGE's photo (above) is
different from any HOBBY's ?

VH / KR .......... C.

Hej Carsten

Du efterspørger forskel på hoved og halstegninger mellem 1K Aften- og Lærkefalk.

Lærkefalk har en sort grundfarve i hals og bryst striberne. Aftenfalk har en brun grundfarve. Lærkefalkens striber er i stor kontrast til den lyse hals og mave. Aftenfalk har mindre kontrast i striberne.

Den lyse pande synes altid meget tydelig hos 1K Aftenfalken. Hos 1K Lærkefalk oplever jeg en større variation, hvor enkelte Lærkefalke kan have lys pande der svarer til Aftenfalk, men det er undtagelsen.

Bh
9s

Hej Carsten, der kan suppleres at en væsentlig forskel er farven på vokshuden over næbbet. På ung Aftenfalk er den skriggul, på ung Lærkefalk er den blåliggrå. Iøvrigt en detalje som ikke fremgår af alle felthåndbøger.

Jeg har lavet et par collager, til at anskueliggøre forskellene - de kan ses

her

mvh. Helge

Stor tak til Helge for dette meget instruktive link.

På collagen med flyvende fugle ses i 4. række 6. +7. billede fra venstre, hvor lys ung Lærkefalk kan være.
Især billede 7 (som er samme fugl som 6.), er meget aftenfalkelignende mht. hovedtegning dvs. smal skægstribe, meget hvid kind, og lys over øjet og på panden.
Sådanne lyse individer har også smallere og lysere striber på undersiden, så de må bestemmes på undervingetegning,ustribede centrale halefjer, og generelle proportioner/jizz, samt den ufravigelige, men sjældent nævnte forskel i farven på vokshuden, som Helge anfører.

Mvh.
Peter

Jeg er helt på linje med Nis og Tau mht. antallet af Aftenfalke ved Hovvig. Forskelle i dragten hos 1k Aftenfalke er meget subtile og vil nok snarere bero på observationsforhold end egentlige dragtkarakterer. Jeg vil også gerne rose Helges sammenstilling af 1k insektfalke - flot og pædagogisk!
Endelig har jeg en lille indvending mod bestemmelse af Lærkefalk og Aftenfalk på proportioner og jizz. Jizz er noget skidt at forlade sig på når det gælder de to arter. De minder proportionsmæssigt så meget om hinanden, at adskillelse bør foretages udfra dragtkarakterer. Jeg siger ikke at det er umuligt at adskille dem på jizzet - slet ikke. Sandsynligheden for at en claimet Aftenfalk i Danmark er korrekt bestemt udfra jizzet alene, vil dog efter min mening være under 50%. Lidt ligesom med Små Stormsvaler, hvor der ikke ses hvidt i undervingen:-).

Hej Sebastian,

Pointen med det jeg skrev, var at Helges billeder viser at lyshovede unge Lærkefalke af utrænede (mindre dygtige) iagttagere let ville kunne fejlbestemmes til Aftenfalk.
For at ungå dette bør man se på undervingen, midterste halefjer, SAMT proportioner, underforstået HVIS man er kompetent til det.

Jeg har selv på Cab Bon i Tunesien set en dygtig feltornitolog med usvigelig sikkerhed bestemme de to arter på afstand og i modlys, hvor dragtkaraktererne ikke kunne bruges.
Så det er ikke rigtigt når du skriver at jizz her 'er noget skidt at forlade sig på', men helt sikkert rigtigt at det kræver erfaring og dygtighed at kunne det.
Nogle mennesker er jo ligesom 'umusikalske/tonedøve' i denne disciplin, og lærer det aldrig, medens andre er rene naturtalenter.
Et er sikkert : der ER klare forskelle.
Lærkefalk er mere lang og spidsvinget (længere hånd), med proportionelt lidt kortere hale, og er også større og tungere med ofte mere kraftfuld flugt,og proportionelt lidt mindre hoved.

At det vitterlig virker, kan attesteres da jeg øvede mig i 2 uger i et forår på Cab Bon, inspireret af ovennævnte skrappe gut. Netop dette forår var der usædvanlig mange Aftenfalke (mere end 5000 blev talt på Sicilien, hvor de samme fugle trak over), og dage med flere hundrede gav virkelig god træning, idet der også hver dag sås Lærkefalk i langt mindre antal.
Disse stod ud, netop pga. af ovennævnte tilsyneladende subtile og svært håndgribelige forskelle. Men det virker, hvis man kan.
Idag er jeg selv så meget ude af træning, at jeg ville have givet dig ret, hvis jeg ikke vidste bedre;-)

Mvh.
Peter

Jeg tror vi er enige, Peter.
Jeg er som sagt ganske overbevist om, at man kan bestemme de to arter på jizzet. Min anke er blot, at chancen for en fejlbestemmelse af jizz-bestemte Aftenfalke I DANMARK er meget stor (jeg gætter på over 50 %). Chancen for en korrekt jizz-bestemmelse er naturligvis større jo støre chance der er for at støde på arten. På en træklokalitet med 5000 Aftenfalke er der sikkert ikke de store problemer i bestemmelsen, men i Danmark er Aftenfalk altså en ret sjælden fugl (som regel i hvert fald), og så er det altså "fy, fy!".

Nu er SeK jo både en dygtig formidler og feltornitolog, men at sammenligne problematik omkring feltbestemmelse af lærke-/aftenfalk med lille/stor stormsvale undrer mig. Havde SeK valgt løv-/gransanger kunne jeg måske forstå det! Aftenfalk og lærkefalk skal man bestemt være varsom med at bestemme under dårlige forhold, da de ind imellem kan opfattes som værende ganske ens i flugt og proportioner - selv tårnfalk kan drille. Derimod har jeg aldrig set en stor stormsvale flyve som en lille stormsvale eller omvendt!

Glad for at Alex er enig i mine forbehold overfor jizz-bestemmelse af Aftenfalk.
Mht. Lille og Stor Stormsvale, så har Stor en slem tendens til at se lille og mørk ud, når man ser den dårligt på et frådende hav. Det kan være jeg tager fejl, men jeg tror en anseelig del danske observationer af Lille Stormsvale reelt er Store Stormsvaler set under dårlige betingelser. Havobs er jo en forfærdelig ting. Fuglene ses dårligt, teleskopet ryster, øjnene løber i vand og man får sand i munden. Og når man så på afstand ser en Stor Stormsvale, der lige popper fri af en bølge, så ser den altså svært lille ud - og vi vil jo alle sammen gerne se en Lille Stormsvale. Jeg skal blankt erkende, at jeg selv er faldet i vandet flere gange, selvom jeg faktisk har set rigtig mange stormsvaler af begge arter.
Når det hvide i undervingen ses - hvilket ikke er så vanskeligt - er det naturligvis ganske anderledes. Så er Stor Stormsvale jo nem at udelukke. De to Stormsvale-arter forekommer ret sjældent i Danmark - især Lille. Min erfaring er, at selv erfarne havobsere lige skal skyde sig ind på arterne på havobs i Danmark - i hvert fald inden man kaster sig ud i proportionsbestemmelse. Og så mange stormsvaler ser man jo desværre heller ikke i dette land. Jeg har selv været heldig at se mellem 20-25 Små Stormsvaler i Danmark. Det lyder af mange, men skyldes overvejende, at jeg var en af blot 5 heldige ornitologer (de andre var Jørgen Munck, Mogens Fed, Alex Bühring og Mads Bunch), der sad i sabinebunkeren den 21/9 1990, da 22 Små Stormsvaler (og vel ca. ligeså mange Store) trak forbi - alle med fine hvide markeringer på undervingen. Jeg skal medgive Alex, at vi efter at have set den første håndfuld Små Stormsvaler ofte proportionsbestemte fuglene, når vi fandt dem langt oppe af stranden, nord for bunkeren. Og i reglen (men så vidt jeg husker ikke hver gang) viste bestemmelsen sig da også at holde, når vi efterfølgende så undervinge-tegningerne (som jo altså sås tydeligt på samtlige fugle!), når fuglene var udfor bunkeren. Men hvor fedt ville det mon også være med en DK-rekord bestående af proportionsbestemte Små Stormsvaler - ikke særlig fedt, vel!?

Tak til PETER S. (16/9) for at betone, at der
ér lyse Lærkefalke, der kan forveksles med
Aftenfalk.
Jfr. MOGENS Hansens L., Røgbølle Sø 20-9-08
(Gott sei Dank m/ ústribede midthalefjer).
________________

HELGE S. scorer ved at påpege, at GUL vokshud
over næbbet ses hos juv. A., IKKE hos L.

Altså en DISTINKT forskel ud o. midthale!
________________

Ligesom PETER S. i Tunis, har jeg ved Gilbjerg
oplevet seje ornitter, der FJERN-bestemte A.
(vs. L.) - der uden undtagelse artsbekræftedes,
da de kom 'opover'.

Selv oplevede jeg Tårnfalke-præg ved A. vs.
mere Adræt, Spidsvinget Korthalet L.-Jizz.
__________________

ENGLISH

HELGE S. points out YELLOW cere as a distinct
character of juv. Red-footed vs. Hobby.

PETER Sunesen and I have witnessed competent
birders distinguishing Red-footed from Hobby
by long-distance JIZZ, without failure!

PS: The underside of 2cy Male Red-foot may be
more exciting - and easier.

VH / KR ............ C.