Med dette veloplagte 'action' foto ser jeg
pludselig en del ligheder mellem Inka-terne
og Saksnæb

- måske også mht fangstteknik?

Yours ............. C.

Kære Carsten

Jeg tænker det må være amerikansk saksnæb i så fald.
Gør mig klogere: Hvad er det for ligheder, du ser? Udover - men også meget gerne - med hensyn til fangstteknik?

Fuglehilsener
Helle

tilføjelse:
Jeg spørger fordi jeg ummiddelbart oplevede en sammenligning med en Kap Verde-Petrel.
Måske helt hen i vejret:-) Hvad de jo så også foretrækker.

Fuglehilsen igen
Helle

Vedr. min foto-oplevelse:

Især de 2 næstøverste Inka'er flyver med
udstrakte, lange, ret sorte vinger med hvid
bagkant, og åbent, kraftigt rødt næb.

De/det kan minde om Saksnæb. I og med at de
flyver nær havoverfladen med åbent næb, kunne
det tænkes,at de IKKE styrtdykker som mange
andre terner, men fanger/snapper smådyr fra
allerøverste vandlag - lidt à la Sortterner
og Saksnæb, der dog foretrækker at skimme
henad et helt roligt vandspejl.

De flyver ikke tæt, i præcis takt (vingeslagene),
som en 20-30 Saksnæb (og kun få andre fuglearter)
kan.

Men, HELLE, lad os nu håbe, at KLAUS vil
kommentere, inkl. Din spontane association
til Kap Verde Petreller, som jeg desv. ikke
har oplevet.

Birdy rgds ............ C.

Hej Carsten og Helle

Hvis jeg kender Klaus ret vil han sikkert gerne dele ud af sine af associationer, som altid giver et indblik i etc denne pågældende arts mere kunstneriske side.
Desuden bidrager associationer ofte til at man finder frem til mere finurlige og ukendtede "kendetegn"

Mvh Noel

Hej alle!

Ligheden med saksnæb omkring flugtmåde og jizz er ikke helt hen i vejret. Faktisk så jeg de to ater flyve rundt og fouragere sammen over roligt vand. Men Inca Terner anvendte sig ikke af "saksning", som jeg så saksnb gøre. Desuden har saksnæb endnu sejere, nærmest provokerende slow-motion-agtige vingeslag, også når de bevæger sig over store distancer.
Inka-terner ser man tit i tætte flokke, der både kan styrtdykke ala sterna-terner, og snappe fra overfladen - det sidstnævnte mest under meget stille vejrforhold. Jeg fik indtrykket,at plukken fra overfladen nok var noget hyppigere end hos hjemlige sterna-terner. At jeg relativt oftere så arten svømme end jeg mindes at have set andre terner, kan være en tilfældighed.
Associationen til petrel var absolut ikke noget, man ville få i felten, hvor de mørke, elegante terner med deres form, farve og gennemførte vingeslag mindede en del om de mindre kjover. Dette skyldtes især farvesammensætningen.