Mulig Amerikansk Sortand fotograferet ret langt til havs ud for Hald Strand ved Liseleje. Den var I en flok med Sortænder, som ikke plejer at raste på stedet. Den skilte sig ud fra flokken med det meget lysende orange næbknop, som var større end de andre hanner. Flokken af Sortænder rastede forsat, da jeg forlød steder ved 17 tiden. Der var også 4 Nordiske Lappedykkere og 14 Havlit rast samme sted.
Fuglen ligger lidt til højre, og har præcist så stor næbknop, der går godt ned i siderne, der passer på Amerikansk Sortand. Det må være samme fugl, der tidligere på vinteren opholdt sig udfor Melby Overdrev.
Jan Jörgensen skriver tirsdag 12. april 2011 kl. 00.24
Fy for satan, JanJ! Det var dog en ækel afviger (hybrid?), du linkede til der. Mht. Gilleleje-fuglen ovenfor, synes jeg den ser lovende ud, men med afvigere som Halland-fuglen in mente vil det selvfølgelig være rart med nogle flere fotos og /eller en beskrivelse af især næbbet, men også gerne fuglens generelle proportioner. Fuglen fra Melby/Asserbo blev sidst meldt på plads den 11/4, så det virker ikke helt sandsynligt, at det er samme fugl.
Selv om næbbet ikke kan nærstuderes, afslører fuglens meget markante jizz den alligevel, som Amerikansk Sortand. Et flot kraftigt baghoved, klart fyldigere end nigra. Derudover har den kraftigere hals og et kraftigere bryst, hvilket jeg aldrig har set en nigra med. Så jeg mener det er en Amerikansk Sortand.
... Og så opdagede jeg jo så, at der også var et andet foto af denne fugl. Her ser man fint svulmende næb. At lokaliteten ligger ved Liseleje (og ikke Gilleleje, som jeg først troede!) betyder sandsynligvis, at det må dreje sig om samme fugl som ved Melby Overdrev...
Hallandsfuglen er virkelig giftig, og kunne teoretisk være en hybrid mellem Sortand og Amerikansk Sortand. Men ikke en ren Amerikansk, hvor næbknoppen næsten ligger som en klods ("lego-klods") over næbbet, skubbet helt ned i kanterne, så grænsen mellem sort og orangegul bliver vinklet. Det gør det ikke hos denne - ret ekstreme - fugl.
Den ny-gamle sjællandske har derimod - helt efter bogen - typisk form på den store orangegule knold.
English version
Carl Christian Tofte skriver mandag 11. april 2011 kl. 21.45 
