Det ligner den der har været på øland det meste af sommeren. Den er iflg. Svalen ikke set siden den 20/7. Hvis det er den(selfølgelig ren teori) har den lige været igennem Skåne,Sjælland og Fyn på 3-4 Dage

Mvh Morten

Hi Morten.

Det er ikke den samme

JanJ

Tak Jan.
Vildt usandsynligt hvis det vitterlig havde været den samme:-)

Rødhovedet Tornskade blev FUNDET 6.maj 1963 af Viggo Sørensen, og MEDDELT af C. A. Blume (DOFT årgang 59, juni 1965, side 52). Iflg. denne meddelelse opholdt fuglen i terrænet i en uges tid og blev set af adskillige ornithologer (sådan blev det stavet dengang), bl. a. Steen Christensen og Th. Frølich.
Så vidt jeg husker blev fuglen kun set af Viggo på findedagen (det var længe inden DOFcalls tid). Jeg så den selv dagen efter 7. maj 1963 om aftenen, og det var vistnok den dag de fleste så den, og er formentlig også Erik Kramshøjs obsdag.
Iflg. mine notater blev fuglen desuden set af bl.a. Claus Frahm (dengang Pedersen), Per Schiermacker-Hansen (dengang Hansen, eller sjældnere Schiermacher Hansen), Per Aagaard Andersen, Hans Peter Jensen, Flemming Ingstrup, Niels Thingvad, Erik Biering, Erik Nielsen, Poul Hansen og hans far, John Speich, Egon Pedersen og Lennart Pedersen

Hej Bent
Det er rigtigt fedt med supplerende oplysninger om ældre fund.

Fundet er medtaget i SU-rapporten for 1965-1969. Du har ret i, at det er meddelt af Blume (nu korrigeret ovenfor). Det er dog kun godkendt for 6. maj 1963, hvorfor jeg synes, at du skal sende din information til SU for at få datoforlængelsen med.

Kramshøj har på DK-listen krydset arten for den 6. maj 1963.

Hej Morten
Du har ret i, at fuglen kun er nævnt i omtalte SU-rapport for 6. maj 1963.

I SU´s ældste dage var det overhovedet ikke meningen, at der skulle laves en årlig rapport. SU var "kun" et udvalg, der skulle hjælpe redaktionerne for DOF´s 2 daværende tidsskrifter (DOFT og Feltornitologen) til at vende tommelfingeren opad eller nedad. Men i 1968 kom man på andre tanker, hvilket førte til ovennævnte SU-rapport, som efter min opfattelse er meget sjusket udført, med mange "halve" oplysninger, f.eks. er lokaliteten "Amager" brugt flere steder.

I SU-rapporten for 1965-1969 står der (side 132): "Sjældenhedsudvalget har siden 1965 ført et kartotek over de trufne afgørelser, idet alle manuskripter er gået tilbage til redaktionerne. ..... Da kartoteket imidlertid ikke fra første færd indeholdt alle de til listen ønskede oplysninger, ..... men har på grund af tidsfrist ikke kunnet komplettere kartotekets oplysninger .... "

Jeg har set dette kartotek (eller i det mindste dele af det). Hver enkelt art havde sit eget kartotekskort (størrelse 30-35% af A4 side), og hver enkelt obs havde sin egen linie (én linie pr. obs). Det er vist overflødigt at sige, at oplysningerne på kartotekskortet ofte (eller snarere oftest) var temmelig/meget skrabede.

Normalt har du ret i, at en obs "teknisk" set kun er godkendt for den dato, der er nævnt i en SU-rapport. I dette tilfælde er Blumes meddelelse (med findedagen 6. maj 1963 samt det meget upræcise .... i en uges tid) imidlertid forsynet med en STJERNE. Obsen er således OGSÅ godkendt for 7. maj 1963.

Jeg tvivler indtil videre på, at Kramshøj så tornskaden før 7.maj. Han har nok snarere kigget i SU-rapporten for at finde hvilken dato, han skulle bruge på den DK-liste du omtaler.

Hej Bent
Jeg er ikke helt med. Er følgende henvist til formuleringen på kartotekskortet:

I dette tilfælde er Blumes meddelelse (med findedagen 6. maj 1963 samt det meget upræcise .... i en uges tid) imidlertid forsynet med en STJERNE. Obsen er således OGSÅ godkendt for 7. maj 1963.

Det antager jeg, da jeg ikke kan umiddelbart kan se en stjerne i SU-rapporten.

Alternativt kan det også stamme fra den artikel, du henviser til?

Da SU-rapporten kun indeholder en dato, så foreslår jeg, at du sørger for, at denne information tilvejebringes for SU, således at forekomsten kan opdateres til det korrekte. Må jeg foreslå, at du får kopieret eller scannet kartotekskortet (hvis du har det eller har kendskab til det) og/eller den nævnte artikel til SU, så SU kan få opdateret observationen.

Jeg skal ikke kunne sige om Kramshøj har datofiflet. Det vil jeg nødigt beskylde ham for. Jeg vil måske strække mig så langt som til at sige, at antallet af årringe i hans livstræ og tidshorisonten kan have medført en mindre erindringsforskydning :-).

Hej Morten
Dine 3 linier ovenfor i kursiv:

"I dette tilfælde er Blumes meddelelse (med findedagen 6. maj 1963 samt det meget upræcise .... i en uges tid) imidlertid forsynet med en STJERNE. Obsen er således OGSÅ godkendt for 7. maj 1963."

er efter Blumes meddelelse i DOFT 1965 (side 52). Det er dén meddelelse der er forsynet med stjerne, og det er stjernen i dén meddelelse der fortæller, at obsen også er godkendt for 7. maj 1963.

En formulering som denne forekom ikke på noget kartotekskort jeg har set. Det var der ikke plads til.

Det ville ikke tjene noget formål at forsyne obs i SU-rapporten med stjerne, da alle obs, rub og stub, jo så skulle have en stjerne.

At den 7. maj 1963 ikke er nævnt i en tidligere SU-rapport, betragter jeg som en fejl fra SU´s side (den blev som ntydet tidligere lavet i hast); en fejl SU selv må rette (forudsat at SU har kendskab til fejlen). Hvis min foreløbige antagelse af, at tornskaden kun sås af Viggo Sørensen på findedagen, er rigtig, er jeg sikker på BESKRIVELSEN som SU har godkendt obsen efter er fra 7. maj. Viggo Sørensen var på obsdagen en ældre herre, som var meget nervøs for om andre ville tro på hans iagttagelse, og jeg er særdeles overbevist om at han ikke tilsendte SU en beskrivelse.

Du skriver: "Må jeg foreslå, at du får kopieret eller scannet kartotekskortet (hvis du har det eller har kendskab til det) og/eller den nævnte artikel til SU, så SU kan få opdateret observationen."

Der står næppe mere end én dato på kartotekskortet, det er jo lige præcis derfor kun én dato er nævnt i SU-rapporten. Nævnte artikel (Mindre meddelelse) i DOFT 1965 (side 52) har SU selv adgang til, da jeg antager at SU har adgang til samtlige udgivelser af DOFT.

Jeg er da ikke sikker på, at Kramshøj har datofiflet, men indtil videre tror jeg at det er hvad han har gjort. Og hvis dette kan provokere Kramshøj til at finde sine notater frem fra dengang, er han da meget velkommen til at meddele resultatet heraf.

.... antallet af årringe i hans [Kramshøjs] livstræ og tidshorisonten kan have medført en mindre erindringsforskydning :-). Dette gælder også mig.

Ovenfor har jeg omtalt 18, der så tornskaden. Jeg har i min notesbog skrevet: følgende 20 har set den rødhoved tornskade ...... De 2 manglende er Bjørn Christensen og Fritz (hvad??). Antagelig Fritz Møller Hansen, brodersøn til en tidligere meget kendt sømandsboss.

Hovhov kære lidelsesfæller! Jeg har skam optegnelser fra den tid. Da jeg mødte Morten på skydebanen i forgårs, fyrede jeg følgende af (ca.): "Sidste gang jeg så arten i Danmark var i maj 1963". Godt nok er jeg (som så mange andre) lidt af en datonørd; men den nøjagtige dato kunne jeg ikke sådan trække op af min imaginære hat. Jeg har altid kunnet huske, at den var før 10. maj. Jeg var i gang med nogle af de sidste egentlige gymnasiedage inden afsluttende eksamenslæsning, da jeg fik et telfonopkald. Jeg kørte straks ud til Fælleden, så fuglen, og det følgende er en direkte afskrift fra min dagbog:
"7.5 Amager Fælled. Medobservatør Flemming Volkersen.
1 RØDHOVEDET TORNSKADE: 5. gang i Danmark. Fuglen, som utvivlsomt var en hun, blev i går 6.5 om eftermiddagen opdaget af glarmester Sørensen. 7.5 om morgenen sås den af Steen Christensen og HP Jensen. Steen ringede til mig om eftermiddagen og jeg styrtede derud og fandt den efter et kvarters søgen (ca. 16.15). Fuglen var med sit karakteristiske udseende meget betagende, og den var ikke mere sky, and at vi ved flere lejligheder så den på en afstand 15-20 m. I modsætning til de to andre tornskader jeg har set havde den for vane at sætte sig på siden af den busk, den slog sog ned i, i stedet for at sætte sig i toppen. Dette gjorde, at den var sværere at opdage, end tornskader i almindelighed er. Efter ca. 15 min. observation var jeg desværre nødt til at tage hjem."
Dette var ordene, hvor det klart fremgår, at jeg fik fuglen "serveret" og at jeg ikke tænker på nogen form for beskrivelse af arten; men i stedet koncentrerer mig om adfærden.
SU var lige opfundet - i høj grad på grund af en debat, som jeg startede året før i Feltornitologen. Det har jeg skrevet en hel del om i mine fugleerindringer, som ligger og smøler på grund af manglende støtte fra DOF, som ikke anser en feltornitologs 50 årige erfaring har nogen gang på jorden.

Da I, Erik og Bent, ligger inde med supplerende viden om fundet, så synes jeg, at I skal sørge for, at den viden tilgår SU.

Som Bent skriver ”en fejl SU selv må rette (forudsat at SU har kendskab til fejlen).

SU retter helt sikkert gerne fejlen, men I kan kun regne med, at SU har kun kendskab til fejlen, hvis I orienterer dem og forklarer dem sagens sammenhæng.

Jeg er sikker på, at datoforlængelsen kun er en formalitet, men det vil kræve en konkret henvendelse, da SU formentlig ikke vil gøre det af sig selv på baggrund af denne tråd.

I er de bedste til at redegøre for datoforlængelsen, så hermed en opfordring :-)

Erik, du sagde blot, at det var din første Rødhovedet Tornskade i DK i 48 år! Jeg havde derefter gang i Commodore 64 og kugleramme for at finde frem til, at det var i 1963 :-).

(forøvrigt en glimrende beretning fra dengang - bare jeg havde skrevet sådan om alle mine nye arter)

Hæhæ, din korttidshukommelse er sgu bedre end min. Det er sandsynligt at både Bent B. og jeg (samtet par andfre) liggerinde med iagttagelser fra SU-barndommen, som har været af flerdagesfugle. der kommer vel en ny revision inden vi går til de evige trækstæder....

Kære ERIK

Stor tak for tilbageblik til hine dage, hvor

¤ En del fugle var sjældnere end idag,
¤ 'Bogen' var MOUNTFORT et al.,
¤ Et 'feltkamera' var en utopi

og Amager / Saltholm vár hot spots i DK ...

PS: Minder mig om, da Bjørn Christophersen hidkaldte
Klaus M.O. i Nordsjælland pr. telgram, da Rosenbrystet
T. sås v. Vallensbæk, i juli 1975.

Kh ....... C.

Hej Carsten

Mountford & Hollums daværende bibel lærte jeg først at kende via "kig over skulderen" på Falsterbo Fågelstation i august 1963, da vi havde fundet en hvidvinget terne 1K (nr. 2 for Sverige)uden at have noget litteratur, som direkte kunne beskrive 1K dragten - slet ikke Peterson's Europas Fugle. Mountford var egentlig også lidt rusten i beskrivelsen. Joh, der var grunde til at fuglene var mere sjældne dengang. (Markpiber undtaget...)