Cisticola’er er notorisk svære at bestemme, selv hvis alt er på plads. Hvilket vil sige sang, udseende, habitat, geografi for slet ikke at tale om, at der er et væld af underarter.
Denne cisticola har jeg bestemt til Brun Cisticola/Pectoral-patch Cisticola/Cisticola brunnescens. Det danske og videnskabelige siger det samme, mens det engelske siger, at fuglen har en plet på brystet. Det sidste er desværre kun tilfældet i yngletiden og kun hos hannen, som så mange andre træk hos arten. Alligevel synes jeg at se rester af en brystplet i det ellers brune bryst og brune underside, struben er lys og hele oversiden er stribet. I den lukkede vinge er håndesvingfjerene rødbrune. Halen er generelt mørk uden hvide (lyse) spidser.
Efter udbredelsen at dømme er der Brun Cisticola, Cistussanger., Ørken C., Stor C., Busk C., Akacie C., Klage C., Hvide Nil-cisticola, Rødisset C., Kilimanjaro C., Miombo C., Klippe C. og Kortvinget C.. De sidste 5 er ustribede (mere eller mindre), så er der 8 tilbage! Hvide Nil C. er uden striber på hovedet, så er der 7, Stor er uden striber i nakken, så er der 6, Cistussanger, Busk, Akacie og Klagecisticola har tydelige hvide halespidser. Så er der 2. Ørken har meget mørk hale med tydelige hvide halespidser, så er der 1: Brun Cisticola.
Jeg kan kun være helt enig i bemærkningen til billedet, at Cisticolaer er notorisk svære. Men jeg er ikke enig i bestemmelsen: Fuglen på billedet er alt for stor og langhalet til at kunne være en Pectoral-patch Cisticola. Den art er en af de små, korthalede arter, der lever ude i åbne helt kortgræssede naturtyper, hvor de enten spænder rundt i græsset eller flyver himmelhøjt så man mere bemærker dem p.gr.a. stemmen og i bedste fald kun ser en diminutiv prik på himlen. I det sydlige Afrika går de arter under betegnelsen ’cloudscrapers’!
Der er kun én vej til en bestemmelse af Cisticolaer: Lær stemmerne at kende. Det kræver hårdt feltarbejde at komme så langt. På min første større fugletur til det tropiske Afrika blev vi hurtigt enige om mottoet: Livet er for kort til Cisticolaer. De ord blev heldigvis gjort til skamme allerede på næste tur, selvom vi i første omgang slet ikke forsøgte at bestemme Cisticolaerne i felten. I stedet gav dem vores egne navne ud fra vores opfattelse af stemmerne (og kunne dermed koncentrere feltindsatsen på at bestemme de arter, som datidens felthåndbøger rent faktisk gav en chance for at bestemme). F.eks. blev Rattling Cisticola til Rørspurvs-cisticolaen p.gr.a en vis lighed i stemmen (og den har for mig aldrig heddet andet siden, når jeg er i felten). Den snurrende lyd fra Winding Cisticola gav navnet Mistel(drossel)-cisticola. O.s.v. Først efter hjemkomsten og fremskaffelse af Chappuis plader med afrikanske fuglestemmer (den gang de eneste der fandtes) fik vi sat de helt rigtige navne på den håndfuld arter, som vi havde lært. I dag er det ulig nemmere, idet stort set alle stemmer er nemt tilgængelige på CDer/nettet og kan medbringes i felten.
Men stemmerne er og bliver nøglen til succes ved bestemmelse af Cisticolaer. Den rigtige bestemmelse giver tryghed i opfattelsen af artens størrelse og proportioner – og det naturligvis i samspil med dragtkarakterer. Men ligeså vigtigt er det at forholde sig til levestedet/naturtypen. Arterne er meget specifikke i deres valg af levested.
Det kan anbefales Afrika-rejsende at få at i en lille bog, som Kenneth Newman m.fl. udgav i 1998. Den har den helt enkle titel: LBJs – Little Brown Jobs Made Easier. Den beskriver deres felterfaringer med de ’små brune besværligheder’. Selvom den udelukkende omhandler LBJs i det sydlige Afrika, er der masser af grundviden i bogen og dens oplysninger er værdifulde overalt på kontinentet.
Min opfattelse af Svends billede passer i øvrigt meget godt på min erindring om Rørspurvs-cisticolaen, undskyld Rattling Cisticola. Men som sagt: Bestemmelse af Afrikas omkring 50 Cisticola-arter uden lyd er og bliver risikabelt, så dette er blot et bud.
Jeg vil anbefale alle, der lægger billeder ud af sådanne svære arter om udtrykkeligt at gøre opmærksom på, hvorvidt de rent faktisk har lavet en sikker bestemmelse eller ej. Eller som Svend så glimrende gør: Lægge grundlaget for bestemmelsen åbent frem.
Helt enig med Uffe - denne fugl kan umuligt være en Pectoral-patch Cisticola (denne art minder i storrelse og form om Cistussanger, blot med kortere hale).
Billedet burde derfor ikke stå under pectoral patch Cisticola, når denne art med sikkerhed kan udelukkes.
Som Uffe skriver, er Rattling Cisticola (cisticola chiniana) et meget bedre bud og billedet burde placeres under denne, meget almindelige, art, tilfojet et "tvivl om bestemmelsen" - for der er andre mulige arter (f.eks. Stout Cisticola?).
Tvivl om bestemmelsen, er tilføjet, og er efterfulgt af spørgsmålstegn. Der er måske tvivl om, hvorvidt der er tvivl om artsbestemmelsen.
Artsnavnet står stadig som Pectoral-patch Cisticola.
Svend skriver i teksten under fotoet: Efter udbredelsen at dømme er der Brun Cisticola, Cistussanger., Ørken C., Stor C., Busk C., Akacie C., Klage C., Hvide Nil-cisticola, Rødisset C., Kilimanjaro C., Miombo C., Klippe C. og Kortvinget C."
Det er sort snak, hvilke arter snakker han om? Han kunne lige så godt have opremset artsnavnene på serbo-kroatisk; det havde været lige (så lidt) forståeligt.
Svend er medlem af Navnegruppen, hvorfor han nok gerne vil udbrede kendskabet til de danske navne. Du har dog ganske ret i, at det er ganske småt med anvendeligheden af Cisticola-navnene. De Danske navne er måske mere anvendelige ved tekstning/oversættelse af fremmedsprogede naturudsendelser på tv og muligvis også i visse andre sammenhænge. I tilfælde hvor navnet skal bruges til genkendelse (hvilket i reglen er det vi bruger navne til!) havde det givetvis været bedre med en mere direkte oversættelse fra engelsk. Jeg opfordrede i sin tid Navnegruppen til at oversætte artsnavne fra engelsk, hvilket gruppen dog modsatte sig.
Da jeg skrev ovennævnte indlæg, vidste jeg udmærket at Svend er medlem af Navnegruppen, og jeg forstår udmærket at han gerne vil udbrede kendskabet til de danske navne. Det synes jeg bare ikke, at han gør i dette tilfælde; her uddeler han bare nogle tomme "skaller", hvor man ikke rigtigt kan forholde sig til nogetsomhelst.
Jeg formoder, at din opfordring i sin tid til Navnegruppen om at oversætte artsnavne (til dansk) fra engelsk gjaldt alle arter, og ikke kun cisticola´er. Under alle omstændigheder synes jeg at det var fornuftigt af Navnegruppen at den modsatte sig dette. De engelske navne er selvfølgelig en meget stor inspirationskilde. Og det kan give anledning til nogle gevaldige misforståelser, hvis en fremmed art hedder det "samme" som en anden hedder på engesk; men at oversætte dem mere eller mindre kritikløst er en dårlig ide.
Det er naturligvis altid en dårlig ide, at gøre noget kritikløst.
I tilfældet med danske navne til verdens fuglearter havde en mere "engelsk-orienteret" navngivning dog givetvis haft en mere gavnlig effekt på genkendeligheden af artsnavnene. Og i den forbindelse bør det understreges, at genkendeligheden jo er selve årsagen/målet med navngivning af fugle.
Det ér en UDFORDRING at lære sig danske og videnskabelige
fuglenavne, og derefter måske engelske, fx hvis man
vil dyrke fremmede verdensdele.
- ENGELSKsproget fuglelitteratur og navne er jo
- fremherskende i det meste af verden og, som på
- andre områder, er ENGELSK lingua franca bl. både
- amatører og professionelle.
________________________
Alligevel ér det Relevant, at enhver fugleart kan betegnes/ findes under DANSK navn - i medierne, i lærebøger, i danske opslagsværker &c. Det kunne være ret hæsligt at læse
el. høre dansk indslag om Ceylons el. NZ fugle med helt
el. delvist Engelske navne.
Og selv almindelige engelske slægtsnavne som Vulture og Warbler er jo ret uspiselige for ikke-engelskkyndige.
__________________________
De ENGELSKE artsnavne er blevet til over århundreder, ofte efter én eller en håndfuld personers forgodtbefindende.
De er bestemt IKKE altid logiske/umiddelbart beskrivende eller ideelle for en dansker.
MEN :
Med udfordringen at lære sig ENGELSKE + Videnskabelige
+ DANSKE navne, ville det være ulige lettere, hvis nye 'Danske Navne' 2008, i højere grad fulgte de engelske navne.
Nogle eksempler inden for kæmpegruppen 'Myrefugle'/
Antbirds i Sydamerika :
Disse danske navne ér muligvis mere logiske eller sigende
end de engelske, men ikke særligt nemme at lære - eller
at slutte sig til - ud fra de engelske.
Derfor ikke HELT uforståeligt, at nogle danske birdere
tøver med at beherske/betjene sig af de Danske navne
for fremmede arter.
Fortsat tilhænger af at hver fugl
har en ID på dansk .......... C.
Da artsnavnet definitivt blev ændret til Rattling Cisticola, dukkede det danske navn Acacie-cisticola op.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde tidligere har set planteslægten Acacia stavet som acacie på dansk, kun som akacie.
Navnegruppen kalder arten for Akaciecisticola (aka... uden bindestreg) og Netfugl som nævnt Acacie-cisticola (aca... med bindestreg).
Der findes andre arter af Cisticola, som er UDEN bindestreg hos Navnegruppen og MED bindesteg i Netfugl:
Kilimanjarocisticola/Kilimanjaro-cisticola (Hunter´s C. C. hunteri), Miombocisticola/Miombo-cisticola (Trilling C. C. woosnami)og Kedongcisticola/Kedong-cisticola (Lynes´s C. C. distinctus). Så det er tydeligvis et bevidst valg hos Netfugl.
Svend opremser under fotografiet i alt 13 arter, der skulle findes i det aktuelle område, nemlig: Brun Cisticola, Cistussanger., Ørken C., Stor C., Busk C., Akacie C., Klage C., Hvide Nil-cisticola, Rødisset C., Kilimanjaro C., Miombo C., Klippe C. og Kortvinget C.
En af disse findes imidlertid IKKE i områet, nemlig "Klage C." Med denne mener Svend selvfølgelig Wailing Cisticola Cisticola lais. Imidlertid er det aktuelle taxon (distinctus) udskilt som en selvstændig monotypisk art: Lynes´s Cisticola Cisticola distinctus. Denne kaldes som nævnt ovenfor Kedongcisticola (uden bindestreg) hos Navnegruppen, og Kedong-cisticola (med bindesteg) af Netfugl.
Den "gamle" art Wailing Cisticola Cisticola lais hedder hos Navnegruppen Klagesicticola (SIC!!!!), og Netfugl har gentaget denne fejl.
Ja, BENT,
formålet med Danske navne er vel i høj grad at gøre artsnavnene mere tilgængelige for danskere, end de engelske og videnskabelige navne.
Dvs. at facilitere ID.
Eksemplerne på meningsforvirring/evt. vildledning pga
manglende bindestreger er legio.
- Journalisten eller eleven, der læser Kedongcisticola kan
- nemt blive enig med sig selv om, at det nok er en COLA
- af typen Kedongcisti,
- og så i øvr. spørge sig selv om Hvem/Hvad KEDONG egentlig
- er/var ??
- Trods en del ophold og studier i Østafrika mindes jeg
- ikke ham/dem/den/det.
Måske en stavefejl, dvs Mekong?
MEN :
Selvom underholdningsværdien er høj,
HVORFOR melder NAVNEGRUPPEN ikke klart ud - skyndsomt,
at den naturligvis vil gøre de danske navne mere umiddelbart FORSTÅELIGE ved at applicere BINDESTREGER,
jfr. ENGELSKE navne ???
Det var helt som forventet, at Carsten ville komme med et indlæg om nødvendigheden af bindestreg efter mit forrige indlæg.
Det primære formål i mit forrige indlæg var alene at påpege, at der var FORSKEL I MÅDEN, som Navnegruppen og Netfugl skrev navnene på. ÅRSAGEN til denne forskel anser jeg i denne sammenhæng for sekundær.
Iøvrigt vil Carstens journalist eller elev nok også antage at Stor Cisticola er noget, der kan drikkes.
At det kan have svært ved at finde ud af hvad der er hvad ved brugen af danske navne leverer Svend (utvivlsomt helt ufrivilligt) selv et nydeligt bevis på. Han opremser, som tidligere nævnt, 13 arter der findes i Serengeti-området, nemlig: Brun Cisticola, Cistussanger., Ørken C., Stor C., Busk C., Akacie C., Klage C., Hvide Nil-cisticola, Rødisset C., Kilimanjaro C., Miombo C., Klippe C. og Kortvinget C. Rækkefølgen er (i pricippet, se nedenfor) den samme som i Stevenson & Fanshawe (2002) Birds of East Africa. Heri er navnene naturligvis engelske; så først har Svend bøvlet med at oversætte de engelske navne til danske navne, og så har vi andre bøvlet med at oversætte dem den modsatte vej. I opremsningen af arter nævner Svend "Rødisset C". Arten, som Navnegruppen har begavet med dette danske navn, er Red-pate Cisticola Cisticola ruficeps. Denne art findes ikke i Tanzania. Arten som Svend havde i tankerne, var imidlertid Red-faced Cisticola Cisticola erythrops, som Navnegruppen har begavet med det danske navn Rødmasket Cisticola.
Hvis Svend havde bladet videre til side 394 i Birds of East Africa havde han vel også nævnt det danske navn på Long-tailed Cisticola (Tabora Cisticola) Cisticola angusticaudus.
Peter Sunesen skriver onsdag 18. januar 2012 kl. 11.08
Nu snyder du Bent.
Navnegruppen kalder Long-tailed Cisticola for Taboracisticola, hvorimod du deler navnet navnet op, og dermed fremmer forståelsen mange gange......:-)
Kedong er en geografisk betegnelse (MULIGVIS artens typelokalitet): en del af artens lille udbredelse løber gennem Kedong Valley. Den præcise beliggenhed kender ikke, men den indgår i Central Rift Valley, og må ligge ret nær Nairobi.
Apropos Carstens snak om forståelighed: Jeg må da erkende, at jeg måtte have fat i ordbogen for at forstå alt i hans indlæg.
Og til Peter.
Hvis du med snyder mener dovenskab, så har du helt ret. Jeg orkede simpelthen ikke at gå ind på Navnegruppens hjemmeside for at finde det danske navn. Og af samme grund nævner jeg ikke det DANSKE navn. Jeg har alene forholdt mig til det der står i Birds of East Africa, nemlig "Long-tailed Cisticola Cisticola angusticacaudus [Tabora Cisticola]"
Svend Rønnest skriver onsdag 25. januar 2012 kl. 10.04
1)
Hej Uffe, tak for god behandling af mine cisticolaer. Jeg ofrede dem ikke megen tid under mit besøg og alle er bestemt hjemme foran computeren. Nogle kendte jeg på forhånd fra tidligere besøg. Jeg er grundlæggende ikke ”nervøs” ved at bestemme dem i felten. Det forudsætter forhåndskendskab som adfærd, stemme, sang, underarters udbredelse og naturligvis udseende. Det er noget, jeg som forberedelse til en tur, sætter mig ind i inden afrejse i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Normalt sætter jeg mig mere ind i de almindelige arter og har dem som udgangspunkt. Ved cisticolaer er et af problemerne at de almindelige arter optræder i flere - mange underarter og varianter, hvoraf mange også har en anderledes sang og adfærd.
Når jeg har oploadet den afbillede fugl, skyldes det, at dens adfærd var forskellig fra de øvrige. For det første habitaten, som var en kopje, hvor den krøb rundt i græsset og indimellem satte sig på afbrændte grene. Ud over det var den tavs. Jeg antog den derfor at være forskellig fra Rattling, som fandtes ude på sletten i lavt akaciekrat. Da jeg skulle bestemme fuglen ud fra billedet, var halen en af de karakterer, jeg var i tvivl om, især længden og afrundingen. Ved et gensyn på nettet kan jeg godt se, at fuglen på billedet har en længere hale end Pectoral har. Jeg er derfor enig i at det sandsynligvis er en Rattling Cisticola.
2)
Til Bent Bøggild Pedersen
Efterfølgende kan jeg se, at anvendelsen af de danske navne i denne sammenhæng ikke er på sin plads og unødigt besværlig. Det vil ikke ske igen fra min side (med mindre anvendelsen af danske navne bliver gængs, hvad jo nok har lange udsigter!)
Når Netfugl har små afvigelser i deres navne i forhold til Navnegruppens er det sket i samarbejde med Navnegruppen. For at øge forståelsen af navnene, har vi i nogle tilfælde tilføjet en bindestreg. Stavemåden for acacie er også min fejl, idet jeg har tastet alle navnebogens navne ind i en excel-fil til brug for Netfugls database. Den trykfejl håber jeg kan rettes af Netfugl.
I december udkom sidste bind af Handbook to the Birds of the World (HBW) og Navnegruppens medlem Mogens Behnke-Pedersen kunne afslutte sit arbejde med at indføre alle slægter, arter og underarter herfra i en database. Navnegruppen tog i sin tid udgangspunkt i Sibley and Monroe i sit arbejde. Det blev siden til Gill and Wright og IOC med kraftig skelen til HBW. Ved at samkøre listerne fra IOC og HBW er der ca 500 divergenser, hvoraf en hel del er blevet til nye arter i IOC. Til efteråret udkommer et bind af HBW, som dels er et indeks og dels en opsummering af de nye arter, der er kommet til i løbet af HBWs produktionstid. Det bliver skrevet af Jon Fjeldså, som i parentes bemærket også er medlem af Navnegruppen. Desuden udkommer et nyt bind af Howard and Moore med de nyeste taksonomiske tiltag. Når alt dette er kørt ind i Navnegruppens lister er det vor hensigt at give danske navne til disse ca 500 nye arter samt at revidere nogle af de allerede givne navne. Så har jeg vist ikke lovet for meget?
Jeg er glad for dit sobre sprog og kan mærke, at du anerkender, at Navnegruppen har ydet en stor indsats og trods uenigheder anerkender arbejdets betydning. Jeg er glad for, at se dine velargumenterede kritikpunkter, at du indtager en forsonlig holdning, og at du ikke latterliggør vores arbejde. Der burde være muligheder for et fremtidigt frugtbart samarbejde.
venlig hilsen
Svend Rønnest
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Uffe Gjøl Sørensen skriver søndag 15. januar 2012 kl. 12.39 
