Så enkelt og smukt, kan en Husrødstjert han ssp phoenicuroides tage sig ud en juli eftermiddag i det centralasiatiske på en typisk biotop; en stor mosbesat stenblok blandt enkeltstående gamle Tien-Shan nåletræer. Parret yngler et sted blandt klippeblokkene og holder varsomt øje med forbipasserende. Stedet har været stensikker yngleplads de sidste fem år, men arten er relativt almindelig i omegnen. Barskaun er navnet på en nærliggende landsby, og dalen/slugten har samme navn. De omkringliggende bjergsider tårner sig op i 4000 meters højde, og som prikker ses Himalayagribbe, nogle-gange Munkegribbe og Kongeørne højt til vejrs. Hvis man gider, kan man stræbe sig opad og en halv dag senere sidde med rovtøjet om ørerne - men så er der jo langt ned til slugten som også huser godbidder.
Foruden Husrødstjerten er lokaliteten god for Lille Korsnæb, Sortstrubet Jernspurv, Eversmann's Redstart, Fuglekonger, Sortmejser, Rufous-naped Tit - og de sidste par år, også en sikker lokalitet for Fyrremejsens centralasiatiske fætter: Songar Tit (Poecile songara). Nøddekriger høres ofte fra bjergsiderne hvor de fouragerer i træerne - og nede i vandløbet er begge vandstære tilstede: Vores egen vandstær i en centralasiatisk mere undersidehvid udgave ssp leucogaster og den cigarbrune Brown Dipper.
Det er også her et af de største ornitologiske "mysterier" fandt sted for nogle år siden, hvor vi en tidlig aprildag hørte og kortvarigt iagttog en syngende Træløber, som den dag i dag endnu ikke er identificeret - og heller ikke lader sig bestemme med de litterære redskaber vi har til rådighed. Hvis jeg nogle sinde skal pege på en mulig ny art, er det nok det tætteste man kan komme. På den anden side, har jeg mange gange været forbi uden at støde på tilsvarende sære træløbere, og helt kedeligt nøgternt må den betegnes som en atypisk syngende og udseendemæssig Træløber med potentiale... men det er sådanne oplevelser der konstant giver fornyet brændstof.
Men en smuk Husrødstjert er også god nok...
Stedet kender KAKI-rejsende - det er her den store statue af den lille Juri Aleksejevitj Gagarin er placeret – den første mand i rummet. I år, april 2011 er det 50 år siden Juri Aleksejevitj Gagarin blev verdens første menneske i rummet. Han forlod Jordens overflade fastspændt i sit lille rumskib, Vostok, på toppen af en R-7-raket. Gagarin kom aldrig i rummet igen, men til gengæld kom han ofte her; ved vandfaldet og sanatoriet nede i landsbyen Tamga, som dengang var topmoderne. Besøgende på sanatoriet (som iøvrigt blev bygget af japanske krigsfanger; deraf den eksotiske arkitektur) kan i dag more sig med at lave gammeldags arm-/bensving i de rustne gymnastikredskaber.
Gagarin statuen står her endnu - ofte med små blomsterbukketter lagt ved monumentet, hvorimod Lenin profilen som blev hugget ind i klipperne lidt længere henne ad vejen forlængst har fået hugget snuden af.
Nogle gange sidder der en gnaven Alpekrage på Gagarins hjelm, og nogle gange sidder der små familiflokke af kirgisere og holder frokost - så kan det godt være svært at flå de medrejsende videre når der bydes på friskbagt brød, grillede kødstykker, ildvand & gæret hoppemælk... og når bussen kører videre er der set mere visne ornitologer end Edeleiss i december.
Den eneste og Kirgisistans bedst vedligeholdte vej snor sig opad mod Kumtor Guldminen, men inden den når passet er der udover Edelweiss også masser af ornitologiske godbidder at hente. Og videre sydover hvor nye EVENTYR til stadighed venter!
Fantastisk fortælling, hvad med at bringe nogle billeder af den mystiske træløber her på netfugl?
Jeg ved godt det er ret utraditionelt at komme ud med en meget mulig nye art på den måde, men måske kunne det bidrage til at skabe nye meninger til den endelig bestemmelse.
Du må endelig sige til, hvis det er langt ude Michael. Men nu er jeg jo på ingen måde biolog, blot fotograf ;).
Vi fik INGEN billeder af kræet - selv om vi prøvede! Den blev opdaget på sangen - jeg hørte en "Løvsanger" type og fandt en Træløber... Hernede findes den almindelige Træløber samt Bar-tailed Treecreeper (som har karakteristiske tegninger). Vi så fuglen, emn så ingen striber... Har efterfølgende lyttet til flere mere østligt og sydligt udbredte træløbere, men ingen kommer i nærheden af den vi hørte. Normalt er sangen fra Træløber karakteristisk (også hernede), men at den hørtes så melodisk og som nævnt - løvsanger-agtigt, var en overraskelse. Som nævnt - har det sikkert omhandlet en "almindelig" træløber, men jeg har ligegodt aldrig hørt en så atypisk sang.
Jeg tror de fleste fuglekiggere gennem et langt liv med fugle, oplever lignende "mysterier" nu og da - og som nævnt er det altid et krydderi, for ærlig talt forventer jeg ikke at finde en ukendt ny art hernede - allerhøjst nogle ukendte racer, men det er der til gengæld også god mulighed for.
VH/Michael
Kurt Prentow skriver mandag 26. december 2011 kl. 17.26
Hej Michael
Disse fotos af en fugl vi iagttog i Hirtshals for nogle år siden, er for nylig blevet lagt på fugleognatur. Kan du - trods den ringe billedkvalitet - give et bud på om det kan være en ...roides?
jeg har ikke fantasi til at forestille mig hvad det ellers skulle være... end HAN ssp phoenicurides. Alene det mørke som strækker sig langt ned ad brystet og de rødlige tegninger på vingerne (endnu mere tydeligt på efterårsfuglene). Ssp semirufus kunne også være et potentiale, men der ville nok være et tydeligt (også på efterårsfugle?) lyst felt - vingepanel på den stående fugl.
Noget tyder også på at det måske ikke var så usandsynligt med svenske fund i samme periode - og flere fund i England.
Har fuglen være inde omkring SU?
Venlig hilsen
Michael
Kurt Prentow skriver mandag 26. december 2011 kl. 18.09
Hej igen. Hyggeligt at kommunikere mellem Hirtshals og Kirgisien! Det med SU er lidt specielt i dette tilfælde, fordi fotografen vist ikke har det så godt med SU. Var det i dag, ville der nok foreligge en del fotos af kræet, men jeg tror kun der er disse. Den blev også set af RoC AØ JBr EC, men om nogen har taget notater/lavet beskrivelser, ved jeg ikke. Vil prøve at undersøge det.
Mange hilsner og godt nytår! Kurt
Rasmus Strack skriver mandag 26. december 2011 kl. 18.16
Hej Kurt,
jo fuglen er tilsendt SU 20/12-2011.
Med venlig hilsen
Rasmus Strack
Kurt Prentow skriver mandag 26. december 2011 kl. 21.12
... og ifølge pålidelig kilde har både Steve Gantlett, Richard Millington og Lee G. R. Evans, alle top-ikoner fra UK, sagt, at begge SU-indsendte fugle, nov-dec 2000 Hirtshals og 20.12.2005 Anholt er klare hanner
ssp. phoenocuroides! Anholtfuglen er er dog blevet forkastet for nogle år siden, da SU siger, det kan være en hybrid. Vh Kurt
Rasmus Strack skriver mandag 26. december 2011 kl. 22.18
Hej Kurt,
det kunne være spændende at læse alle svarene fra top-ikonerne, er det nogen din pålidelige kilde vil dele med os andre?
Syntes endvidere at det kunne være spænende at vide hvorfra du ved hvad der lå til grund for SU´s forkastelse af fundet fra Anholt, er det også fra pålidelig kilde eller hvad? Jeg nægter at tro at det der lå til grund for forkastelsen var det du skriver ovenfor, der var nok lidt mere kød på den tror du ikke?
Kurt har jo ret i, at Anholtfuglen blev forkastet fordi SU vurderede, at fotos ikke kunne udelukke, at der var tale om hybrid. Den kunne være, at der var tale om en Phoenicuroides, men det var ikke muligt at afgøre det ud fra de fotos, der var af Anholtfuglen. Den afgørelse er der vist ikke meget nyhed i :-).
"Fuglen", eller rettere billederne, er allerede sendt til SU, som har vurderet, at det ikke kan udelukkes, at det drejer sig om en hybrid mellem Rødstjert og Husrødstjert.” under et af billederne af Anholtfuglen.
Hvorvidt RS anser THH for at være en pålidelig kilde skal jeg lade være usagt ;-).
Rasmus Strack skriver tirsdag 27. december 2011 kl. 06.26
Hej Bentzon,
nu er THH vel næppe pålidelig ;-) nej spøg til side, tror dog at der var mere kød på selve forkastelsen.
Jeg syntes dog stadig at det kunne være spændende at få lov til at se hvad de top-ikoner har skrevet, det må da være i alles interesse at se det.
Mvh RS
Peter Sunesen skriver tirsdag 27. december 2011 kl. 10.14
Hej Kurt,
Det er IMO aldrig godt at stole blindt på såkaldte autoriteter, eller som du kalder dem 'top-ikoner', for af og til viser de sig at have lige så store huller i deres viden som hundreder af andre fugleinteresserede.
Jeg var for eksempel noget overrasket over at du eleverer Lee Evans til kultstatus.
I en diskussion på et engelsk forum om Hvidstrubet Nattergal (Irania gutteralis), viste det sig at samme Lee ikke vidste at der er stor kønsforskel hos arten om foråret.
Han mente endvidere at vide at 80% af 'over-shooting' forårstrækgæster er hanner, noget som også blev tilbagevist.
At han så er meget ligetil og ydmyg at diskutere med, taler blot om at han er en yderst fornuftig fyr som kender sine begrænsninger. Men næppe ekspert i jorddrosler:-)
Mon ikke Kurt blot mente at en håndfuld engelske ornitologiske kapaciteter havde en mening om hint. Jeg opfatter udtrykket "topikoner" som en måde at udtrykke, at engelske birdere som ofte træder frem, er kendte og har en mening og viden om mangt og meget, havde udtalt sig desangående Husrødstjerter.
"Topikoner" findes ikke i ornitologien - INGEN kan vide alt i så stort et område som ornitologien, og hvis nogen har den selvopfattelse eller bliver påduttet det af andre er det blot til at smile af!
Jeg tror ALLE seriøse fuglekiggere forstår at ingen kan vide alt eller blot tilnærmelsesvis - og at det er latterligt at tro andet.
Hver især kan vi have vores kompetencer og interesse, men spørg mig lige om Australske og centralafrikanske og for den sags skyld 4000 andre arter pipfugle, og du vil se et åbent, videbgærligt men til tider totalt blankt fjæs.
ALLE kan fejle og tro noget forkert, men den største respekt får de som lærer af deres fejl, respekterer andres meninger/bestemmelser, og forholder sig ydmygt til et så stort vidensområde som fugle.
Bedste hilsner
Michael
Kurt Prentow skriver tirsdag 27. december 2011 kl. 10.58
Tænk sig, at et enkelt ord kan skabe stor så stor opstandelse. Man skal sandelig vægte sine ord på en guldvægt. Jeg skulle nok have brugt ordet autoriteter eller erfarne eksperter.
Min interesse i sagen bunder dels i, at jeg i sin tid så fuglen (flere gange), at der lagt 11 år gamle fotos frem på fugleognatur (efter at de for nogle år siden var fjernet fra Nordfugl af fotografen) ... og at der hele tiden kommer ny feltornitologisk viden frem, så selv autoriteter lærer nyt og ikke hænger fast i gammel viden.
Jeg afslører ikke uden videre mine kilder uden aftale, men samler foreløbig dokumentation og oplysninger.
RS ved godt, at han som medlem af SU nok skal blive gjort bekendt med de engelske synspunkter ved en senere lejlighed. Nu har "sagen" forløbig ligget i 11 år, så det haster vel ikke.
Jeg har i øvrigt også mødt Lee Ewans, som beredvilligt fortalte om kendetegnene på de fugle der ved den lejlighed passerede i bjergene bag Eilat. Flinker fyr.
Kurt Prentow skriver tirsdag 27. december 2011 kl. 12.40
Og så i øvrigt en undskyldning herfra til Michael, at jeg/vi sådan har bredt os ind over den tråd, der oprindeligt startede med en malende og inspirende historie fra Kirgisien - med udgangspunkt i et smukt foto. Vh Kurt.
Kurt... undskyldning er bestemt ikke nødvendig - emnet er vedkommende, og jeg breder mig temmelig ofte ud over oprindelige trådes startskud.
Især Rømø-fuglen ville jeg studse over og kigge ekstra godt på, og hybridteorien er efter min mening plausibel - især det kraftige hvide vingefelt understøtter hybridteorien. Desuden synes jeg, at SU er flinke til at revidere gamle sager såfremt der dukker nye ting op - så fordi en SU i første omgang er forkastet (eller godkendt)kan der med tiden ske ændringer i afgørelsen.
Især rødstjert-familen er kompleks, især når det gælder østlige racer og hun-farvede fugle.
Venlig hilsen
Michael
Rasmus Strack skriver onsdag 28. december 2011 kl. 14.40
Hej Kurt,
Jeg håber da at alt relevant materiale er tilsendt SU i første omgang, så vi ikke behøver behandle en halv sag!
Nå nok om det, mit ønske var blot at alle skulle kunne høre udtalelserne fra de tre britter så alle kunne blive klogere.
Mvh RS
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Anders Fischer skriver mandag 26. december 2011 kl. 12.50 
