Tak for konstruktiv og brugbar info, Klaus!! Man kan kun forestille sig hvilken guldgrube af information for rejsende Netfugl kunne være, hvis flere gad at skrive kommentarer om hvor sikker en given art er i et givent område, tips til lokaliteter, artskendetegn o.s.v. i forbindelse med deres eller andres billeder.

Hej Thomas

Rart at få lidt anerkendelse. Netfugl egner sig netop godt til hurtig formidling af frisk information omkring lokaliteter, strategier m.v., da det er muligt at tilføje et tekstafsnit under uploading.
Jeg håber du får glæde af informationen, og at andre også bidrager med informationsmættet tekst på deres fotos. Det kan vi allesammen få glæde af. Selv får jeg fra tid til anden forespørgsler på dette og hint, islr før rejsesæsonen, og så er det fint at kunne sige: kig på foto på Netfugl, her står de informationer du har brug for.

Hej
Jamen så har jeg et spørgsmål om netop Rubinen.

Hvordan kan det være at Rubinnattergal går så hurtigt i voksendragt?
Det hvirker som,at arten rask væk er i næsten-adult dragt ca 2 måneder efter den er hoppet fra reden.

Rubin ankommer på dens sibiriske ynglepladser i slutmaj-primo/midtjuni,og dens unger forlader vel reden i slutningen af Juli/midt aug.

Men jeg har set fotos af arten fra sept.primo Okt.,hvor arten næsten er i adult dragt.Hvordan kan det mon være?
Der yngler jo adskillige Phylloscopusarter og specielt Blåstjert på samme breddegrad og habbitat,som-Så vidt jeg ved,bevare deres ungfugledragt til langt ud på vinteren.

Blåstjert har vel næsten samme ynglecyklus-eller hvad?

Hvorfor har Rubinen en anden strategi?

Mvh Anders-Iøvrigt superfed fugl!

Fed beskrivelse. Jeg så sidste år fuglen længere fremme, i den lille have med et lille tempel og en kiosk.

Begge steder er i øvrigt relativt befolkede - selv tidligt, men det lader sig gøre at finde lidt ro!

Rubinnattergal han optræder i dragt der fra omkring oktober helt ligner adultes, bortset fra at de store dækfjer har smalle, men distinkte mellembrune pletter. Hvorfor netop denne art adskiller sig fra andre småfugle, der yngler på samme steder, skal jeg ikke gøre mig klog på.
At to nært beslægtede arter, der stort set findes på samme grader, kan fælde forskelligt, er Lille Fluesnapper kontra Tajgafluesnapper et godt eksempel på. Her har hannerne af Lille Fluesnapper i vinterkvarteret en dragt der er identisk med den, man ser om sommeren: rød strube og gråt hoved. Tajgafluesnapperhanner fælder til hunlignende vinterdragt om efteråret.

Rubinnattergal han optræder i dragt der fra omkring oktober helt ligner adultes, bortset fra at de store dækfjer har smalle, men distinkte mellembrune pletter. Hvorfor netop denne art adskiller sig fra andre småfugle, der yngler på samme steder, skal jeg ikke gøre mig klog på.
At to nært beslægtede arter, der stort set findes på samme grader, kan fælde forskelligt, er Lille Fluesnapper kontra Tajgafluesnapper et godt eksempel på. Her har hannerne af Lille Fluesnapper i vinterkvarteret en dragt der er identisk med den, man ser om sommeren: rød strube og gråt hoved. Tajgafluesnapperhanner fælder til hunlignende vinterdragt om efteråret.

Hej Anders,

Godt spørgsmål, og egentlig nemt at besvare.

Langt de fleste spurvefugle får efter den juvenile dragt - som kun bæres i kort tid - en dragt som er meget lig den adulte fugls.
Juvenile vinge og halefjer, samt nogle vingedækfjer forbliver dog ufældede indtil fuglen er omkring et år gammel, og indtil da kan mange 1k/2k fugle kendes på netop disse juvenile rester i dragten.

Det var den korte version. Her følger så de supplerende oplysninger:

Løvsangerne du nævner, er ikke længere tid om at fælde til det vi kan kalde 1k dragten, så hér må du have misforstået noget, når du skriver at de "så vidt du ved" beholder deres ungfugledragt til langt ud på vinteren. Det gør de ikke.

Blåstjerten er derimod et godt eksempel på den (lille) gruppe af spurvefugle som ikke bliver (nærmest) udfarvede allerede efter få måneder (når de juvenile kropsfjer er fældede).
Andre arter med tydelig forskel på adulte og 2k fugle (altså indtil den totale fældning i andet kalenderårs sommer) er for eksempel:
Gråsisken, Karmindompap,Pirol og så netop Blåstjerten du nævner.

Rubinnattergal er altså, ligesom de fleste spurvefugle, stort set udfarvet allerede i første efterår, noget SU ikke vidste da det forkastede et klokkeklart fund af arten.

En rudedræbt han fra efteråret (engang i begyndelsen af halvfemserne) blev forelagt udvalget som adult han (den havde jo rød strube!), og derfor forkastet udfra devisen om at 'sibes' om efteråret helst bør være en 1k-fugle....

Jeg tog efter SU-forkastelsen ind på Zoologisk Museum med den frosne fugl, og viste den til Jon Fjeldså, som først -ligesom udvalget og du - troede at rubinen først glitrede langt senere, men da vi havde set lidt på skindene i samlingen, slog han på skyttemanér ud med armene og sagde på sit charmerende norskfarvede dansk:

"Det er en ungfugl, og den sckall sschelfølgelig godkjendesch"

At dette endnu ikke er sket er besynderligt, og får mig til at mindes scenen i Twin Peaks (David Lynch's fantastiske TV serie fra samme periode som omtalte rubinfund),hvor den arrogante retsmediciner Albert Rosenfield ankommer fra storbyen til provinsen...)

For at klargøre sammenligningen: Det er Albert's kommentar da han ser den lokale ligsynsrapport, som altså minder meget min, da jeg hørte om udvalgets konklusion....