Denne fugl blev fundet i forbindelse med mit 4-dages ophold på Christiansø i starten af juni 2011. Skønt vejret i de dage var præget af et meget kraftigt højtryk med høj sol og temperaturer op i nærheden af de tredive grader var der alligevel interessante fugle, der landede på øerne. Dagene bød således på to Lundsangere, 1 Natravn og øens til dato mest langtidsstationære Biæder. Derudover fandtes et par Små Fluesnappere i Kongens Have, som senere skulle vise sig at få et kuld unger på vingerne – og det sker sgu ikke så tit her til lands.

Ørkendompappen blev fundet ved Kongens Bastion syd for Møllebakken.

På min vej rundt om øen kl. ca. 0730 kommer en Hvid Vipstjert flyvende forbi mig fulgt af en sandfarvet småfugl. Jeg når ikke at få kikkert på fuglen, da den reelt kun er synlig i et eller to sekunder før den flyver om bag Kongens Bastion. Selv uden kikkert ser jeg imidlertid fuglen så godt, at de indre alarmklokker begynder at bimle. Hvad det præcist er ved fuglen, som får mig til at tænke på Ørkendompap ved jeg faktisk ikke, men et eller andet nåede jeg at se, for i næste nu ringer jeg til Peter Lyngs mobiltelefon og fortæller ham, at han skal skynde sig hen til mig og at han skal tage sit kamera med, fordi jeg muligvis har set en Ørkendompap. Peter meddeler, at han er på vej og efterfølgende står jeg i nogle sekunder og overvejer om det nu ikke var lidt forhastet at varsko Peter på den måde i betragtning af, at jeg havde set fuglen meget kort og kun i flugt. Jeg beslutter mig for at gå tættere på den del af bastionen, som fuglen forsvandt bag, for at se om den skulle være til at se. Idet jeg nærmer mig muren ser jeg fuglen sidde ovenpå selve muren. I kikkert ser jeg nu den sandfarvede fugl sidde på en afstand af ca. 20 meter. Fuglen har et kraftigt rødorange næb, hvilket atter får mig til at ringe til Peter for dels at fortælle ham, at det vitterligt er en Ørkendompap og dels for at bede ham om at skynde sig. Peter beder mig om at køle lidt ned (han sagde det vist mere kontant!) og fortæller, at han er lige bag mig. Da jeg vender mig om ser jeg at Peter Lyngs og Michael Funch er på vej ned af Møllebakken og øjeblikket senere ser vi alle tre på Ørkendompappen, mens den roligt fouragerer hopper rundt på murene og fouragerer på græsset mellem bastionens kanoner. Det røde næb, det sorte isolerede øje og den generelt sandfarvede dragt (dog med svagt gråligt hoved og pink anstrøg på hale, overgump og bryst) afslører, at det drejer sig om en 2k han Ørkendompap. Fuglen raster trofast i området omkring den sydlige del af Møllebakken og Kongens Bastion hele dagen. Pudsigt nok var det i nøjagtigt samme område af Christiansø, at Danmarks første Ørkendompap opholdt sig 22/6-3/7 1982. Fuglen eftersøges dagen efter, men er, til en håbefuld håndfuld bornholmske twitcheres store skuffelse, ikke til at genfinde.
Fuglen høres kalde flere gange, især i flugten, med det klassiske trompet-kald ”Njaah”(lidt a la en lille legetøjstrompet), som måske kan sammenlignes med Hvidvinget Korsnæb (ikke helt, men alligevel). Den siger også andre lyde, som jeg dog ikke skal forsøge at gengive (ikke mindst fordi jeg ikke rigtig kan huske dem). Fuglen var desuden ganske tillidsfuld og lod os gerne ind på kort afstand (under 10 m.) før den viste tegn på frygt.

Der var få øvrige nordeuropæiske observationer af Ørkendompap i 2011. En han sås på Lundy i Devon, England den 13-25. maj og en han (samme fugl?) rapporteredes 2. juni ved Morte Point i Devon, England. En fugl sås den 17-18. maj. ved Hörte Hamn i Skåne, Sverige. Der er blevet spekuleret i hvorvidt Christiansøfuglen kunne være identisk med den svenske fugl. Der synes dog at have været lidt uenighed om kønsbestemmelsen af Hörte-fuglen, da den både er rapporteret som hun og 2k han, hvilket ikke synes at stemme særligt godt overens med Christiansø-fuglen, som jo tydeligvis var en han. Der findes fotos af den svenske fugl på Svalan, men desværre ikke af samme kvalitet som Christiansø-fuglen, hvilket gør det lidt svært. Den svenske fugl viser på de fleste fotos et blegt ret hunfarvet næb, men på et foto viser den ret tydeligt rødorange inderdel af næbbet. Dette kunne indikere, at der på de øvrige fotos er tale om snavs på næbbet og at fuglen dermed muligvis kan være den samme, som Christiansø-fuglen. Det er dog ret usikkert – ikke mindst fordi der er over 100 kilometer mellem de to lokaliteter og 17 dage mellem de to observationer.