| Så vidt jeg husker var argumentet for at splitte grå- og sortkrage at de måske nok hybridiserer, men at hybridiseringszonen er konstant og ikke breder sig. Med andre ord, begge arter beholder deres "genetiske integretet". Som (insekt) systematiker synes jeg det er en udmærket holdning selvom der også er folk der mener det er totalt utilgiveligt at snakke om forskellige arter hvis de på nogen måde hybridiserer i naturen. Artsbegreber og ditto definitioner ligger IKKE fast.
Thomas |
| Normalt er arts-begrebet defineret ud fra, at to forskellige arter godt kan hybridisere, men at det afkom, der er resultatet af hybridiseringen, ikke er fertilt.
Det er korrekt, som Morten skriver, at her i Sønderjylland er der rigtig mange par af "blandet herkomst", dvs. par af Sortkrage og Gråkrage. Tit har man på fornemmelsen, at det er mere reglen end undtagelsen.
Ligeledes er der rigtig mange varianter af hybrider, dvs. med forskellig grad af grå/sort.
Umiddelbart kan jeg dog ikke huske at have set et kragepar, hvor den ene eller begge fugle var hybrid/-er.
Iøvrigt er det min fornemmelse, at hybridiseringszonen ikke er helt så konstant, som du påstår, Thomas. Men der er vel heller intet odiøst i, at zonen næsten umærkeligt rykker en smule mod nord eller syd ? Indenfor de senere år er det ihvertfald somom, at andelen af Sortkrager er blevet betydeligt mindre. Om det virkelig er tilfældet, er forhåbentlig et af de spørgsmål, der vil blive afklaret ved den forestående tredie Atlas-undersøgelse.
Bjarne |
| Bjarne: Der er mere end ét artsbegreb!
Thomas har vel ikke påstået, at zonen er konstant? Han har refereret, at det var argumentet for splittet.
Jeg synes som Thomas, at argumentet som sådan er fint, og at det artsbegreb, der ligger bag, er bedre end det traditionelle, som Bjarne refererer. Derimod har jeg en mistanke om, at Bjarne kan have ret i, at zonen ikke ligger fast, hvorfor det i dette specifikke tilfælde MÅSKE ikke er rimeligt at opretholde dem som to arter. Det er der sikkert nogen, der ved meget mere om...
|
| Jan har svaret ret fyldstgørende for mig, og jeg vil egentlig kun tilføje to ting:
1. Hvis hybridiseringszonen flytter sig geografisk, men uden at blive bredere mener jeg ikke det rokker ved artsdefinitionerne, snarere tværtimod da det kunne være tegn på at arterne har forskellig biologi (hvis den flytter sig pga. klima- eller miliømæssige grunde). Fx. kunne det tænkes (rent hypotetisk) at sortkragen kunne skubbe zonen nordøst på hvis klimaet bliver varmere og vådere (hvis ellers sortkragen er bedre tilpasset de forhold der forekommer i dens kerneudbredelsesområde). Det er hvis zonen langsomt, men sikkert (og vi snakker ikke om få årtier) bliver bredere at der kan/bør rejses tvivl om de to arters status.
2. Hvis der er en større, stabil hybridiseringszone hvor en stor del af parrene (over tid hovedparten) selv er hybrider og disse får hovedsageligt fertilt afkom, behøver det heller ikke at være tegn på at de involverede oprindelige forældrepopulationer ikke er gode arter. I stedet for kan det være en ny art der er ved at dannes ved hybridisering.
Thomas |
|
|