Fuglen blev set raste på forlandet. Den blev set fra der hvor bydiget mødes med yderdiget.
Fra digerne sås fuglen på stor afstand uden særligt mange kendetegn pga. varmeflimmer. Jeg besluttede mig derfor til at gå lidt tættere på fuglen, så jeg både havde den tættere på og i medlys frem for sidelys.
På vej ud mod fuglen lettede jeg to Mosehornugler. Mosehornugle 1 satte sig kortvarigt på en pæl og ”forsvandt” derefter igen i bevoksningen. Da den lettede bemærkede jeg, at Jagtfalken fulgte den interesseret. Mosehornugle 2 lettede lidt tættere på Jagtfalken, men den mistede jeg hurtigt igen, da noget hæst kaldte bag min ryg. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være endnu en Mosehornugle, der skældte ud på den Fjeldvåge, der kredsede lige under den. Efter at havde fulgt det scenarie i et halvt minuts tid vendte jeg mig om for at kigge på Jagtfalken igen. Den var nu i fuld fart på vej hen imod mig og jeg så så Jagtfalken lette Mosehornugle 2. Derefter fulgte et minuts ”luftkamp”, hvor Jagtfalken lavede 10-15 skinangreb på Mosehornuglen – dog uden succes. Begge forsvandt mod Laaningsvejen. På vej retur lettede jeg igen Mosehornugle 1, der forsvinder mod byen. Dermed 3 Mosehornugler, 1 Jagtfalk og 1 Fjeldvåge inden for et ganske lille område.
Det er tydeligt vis ikke samme fugl, som Kim Fischer så på Fanø 11.01.2012. Fotos af den fugl ses her.
Jagtfalken sad nogenlunde, hvor den grønne pil er markeret på dette kort.
Tak Ole – mine evner som fuglefotograf vil næppe nogensinde række til andet end ”record shot” :-).
Men billedet er et af de få i galleriet, hvor man ser arten direkte forfra samt kiggende direkte mod fotografen.
På et sådan foto kan man tydeligt se, hvor bredbrystet og bredskuldret Jagtfalken er. Den har vel her omtrentligt skuldre af bredde som hovedet og et bryst, der næsten er dobbelt så bredt som hovedet.
Hos en Vandrefalk synes jeg typisk, at skuldre og bryst er noget smallere, hvilket nogenlunde illustreres her.
Dette ”kendetegn” er naturligvis meget afhængigt af fuglens positur, men har man falk på lang afstand med et bredbrystet og bredskuldret jizz, så er det nok værd lige at dobbelttjekke fuglen.
En rigtig god kommentar, der nok burde ligge under ID fremfor "blot" som generel kommentar.
Du fremhæver vigtige og tit øjnefaldende karakterer, hvoraf netop Jagtfalkens hoved i forhold til resten af fuglen ses fint her. Hovedet ser ofte uforholdsmæssigt lille ud hos Jagtfalk. Ikke fordi hovedet i sig selv er lille, men imod den meget brede krop kommer det til at virke klejnt. Man ser på billedet også en anden god førstekarakter: at fuglen har hængeskuldre og virker fedladen, hvor en Vandrefalk er langt mere muskuløs og bredskuldret med slankere krop.
Ja, Carsten. Følelsen af at blive iagttaget ude i naturen af en vældig rovfugl som en Jagtfalk, som her ligner nærmest et spøgelse, må være en gysende oplevelse. Jeg misunder Mortens obs :-)
English version
Ole Zoltan Göller skriver onsdag 29. februar 2012 kl. 13.35 
