Forskellen i benfarven på de to svaner skyldes formentligt, at den bagerste svane er en såkaldt ”polsk svane”. ”Polske svaner” er karakteriseret ved at deres unger er hvide, modsat de almindelige svaner, der har gråbrun ungedragt. Samtidig er benfarven grålig kødfarvet -også hos adulte svaner. Der er angiveligt tale om en genetisk variant, som er særligt udbredt i polske bestande.
Da Østersøområdets svaner om vinteren flyver noget omkring er det ikke så usædvanligt, at se denne variant især i den sydlige del af Danmark. Nogle af disse finder sig sikkert tilpas i det danske landskab og vælger at blive og danne par med en dansk knopsvane på polsk :-)

Mvh

Henrik Brandt

hej Carsten

De polske svaner har lyse fødder og de har hvid fjerdragt
som unge.

mvh Asbjørn

Det ynglende svanepar i Sortedamssøens nordlige del fik i sommeren 2011 fire unger: to polske og to almindelige.
Ved Kastellet har jeg også for et par år siden set et sådant blandet kuld. I begge tilfælde var forældrene sortfodede, så generne svømmer åbenbart rundt hos vores svaner.

Det er meget normalt, at et Knopsvane-par får en blandet flok af polske og almindelige unger. Det skyldes, at genet for "polsk-hed" er recessivt, dvs. at det er "underlegent" i forhold til de normale gener. Og det vil igen sige, at det kun kan komme til udtryk, hvis begge forældre har genet.

Hvis den ene forælder-fugl har generne a (almindelig) - p (polsk), og den anden har a - a, vil halvdelen af deres unger arve genet p fra første forælder, men de vil alle se almindelige ud.

Hvis begge forældre har a - p, vil en fjerdedel af unger få a - a, halvdelen a - p og den sidste fjerdedel p - p. Denne sidste fjerdedel vil være polsk, dvs. have hvid dun og fjerdragt som unger samt kødfarvede ben og som regel lysere næb som voksne.

For fuldstændighedens skyld :
Hvis den ene forælder har p - p og den anden a - p, vil en fjerdedel af deres unger blive a - p og se normale ud, medens tre fjerdedele får p - p og dermed er polske.
Hvis begge forældre er p - p, vil alle unger ligeledes blive polske.

En undersøgelse i 1980 og 1981 viste, at andelen af polske svaner udgjorde 16,3% af alle Knopsvaner i Sønderjylland. I samme artikel nævnes, at på Lolland udgjorde polske svaner 13,5% i 1961 og 0% i 1966, medens Viborg Amt havde mellem 0,3% og 3,1% i 1964-1966. (Kilde : Panurus 1982-4).

Der er en fejl i:

"Hvis den ene forælder har p - p og den anden a - p, vil en fjerdedel af deres unger blive a - p og se normale ud, medens tre fjerdedele får p - p og dermed er polske."

I dette tilfælde bliver det altså halvt af hver ;-)

Det har du selvfølgelig fuldstændig ret i, Jan. Det er jo ikke spor anderledes end, når den ene forælder er en a - a og den anden en a - p ! Dvs. half 'n' half.

@Bjarne:
Da genet for 'polsk' altid sidder på x-kromosomet behøver begge forældre IKKE at bære genet for at nogle af ungerne bliver 'polske'.

Hvis hannen er bærer (xx') og hunnen normal (xy) vil ca. halvdelen af kuldets hunner (x'y) blive 'polske'. De øvrige hunner (xy) og alle hannerne (xx og xx') vil være normalfarvede, og halvdelen af hannerne vil være bærere (xx').

Aha, ja Bjarne og vidste så ikke, at det var kønsbundet :-)

Korrekt, at jeg ikke var opmærksom på, at 'polskhed' er bundet til x-kromosomet.
Til gengæld er det ikke korrekt, at 'polskhed' er KØNsbundet, for egenskaben vil kunne forekomme hos begge køn :
... hvis hannen er xx' og hunnen xy, vil halvdelen af det hunlige afkom være polsk (x'y) og halvdelen af hanlige afkom være bærere (xx') (som Knud beskriver)
... hvis hannen derimod er xx' og hunnen er x'y, vil såvel halvdelen af hanligt (x'x') som halvdelen af hunligt afkom være polsk (x'y)
... og hvis hannen er x'x' og hunnen er xy vil alle hunlige afkom være polsk (x'y) og alle hanlige være bærere (xx')
... og endelig hvis hannen er x'x' og hunnen er x'y, vil alle afkom være polske (enten x'x' eller x'y)

Jeg tror Jan mente kønskromosombundet :-)

I øvrigt svarer 'polsk' stort set til den farvemutation der hedder 'Brown', men da knopsvaner jo ikke er særlig brune i fjerdragten (svaner mangler pigmentet phaeomelanin, så vidt jeg kan se) bliver fjerdragten hos ungfuglene blot nærmest hvidlig samt benene og næbundersiden blege.

Mange tak for gode forklaringer allesammen!

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetik/k%C3%B8nsbunden_nedarvning

Nå det blev det ikke bedre af... Det er en henvisning til Den Store Danskes artikel om kønsbunden arvegang, som altså defineres som "arvegangen for gener placeret på kønskromosomerne", så jo arvegangen er kønsbundet. Nærmere bestemt er det et tilfælde af undertypen "X-bunden recessiv arvegang" (den almindeligste type af kønsbunden arvegang).

Harr "brown" hos andre fugle så også kønsbunden arvegang?