En forrygende uge for denne særdeles attraktive rovfugle i Skagen, bl.a. med ny nordeuropæisk dagsrekord (min 7 eks. 3.5 2012).
Blandt artens mange venner blev det efterhånde ikke et spørgsmål om at artsbestemme fuglen, men om at kønsbestemme ungfuglene.
hos Steppehøg er hannerne mindre, lettere og med spidsere hånd/relativt større hoved (og brust) end hunnen. Flugten hos disse små fugle var meget karakteristisk: over land glidende med ret få, gennemførte og helt stive vingeslag, hvilket er set mange gange før rundt om, hvor arten er mere almindelig. Flugten kan her nærmest sammenlignes med Blå Glentes. Når en sådan fugl begav sig ud over havet blev flugten mere aktiv med lange serier af mere arbejdsomme vingeslag, og tættere på blå Kærhøgs.
De store 2K fugle (hunner) havde lidt fyldigere vingespids og en knapt så let flugt. Undertiden kunne de tages som Blå Kærhøg, men ved nærmere eftersyn havde de rene steppehøgekarakterer som grå, svagt afsatte spidser på svingfjerene, typiske kontrastrige hovedtegninger (nærmest som lyst/mørkt tværbånd på hovedet (halskraven og det mørke "halstørklæde") og helt ensartet lys orangebeige underside.
Hvad angår undersidens farve varierede den fra mat orange til næsten hvidlig, generelt lysest hos de mindste fugle (hannerne).
Iagttagelsene, der omfatter ca. 15 fugle sidste uge ved Skagen, underbygger eftaringerne fra tidligere studier af arten i f.eks. Mellemøsten og Indien.
English version
Johnny Madsen skriver søndag 6. maj 2012 kl. 13.55 
