Er det en han eller hun? Og er der en naturlig forklaring på at næbbet er orange og rødt? Ifølge "Birds of China" og "Waterfowl" skal hunnens næb være brungråt, mens han i eclipsedragt har rødligt næb og iøvrigt ligner hun. Arten er ifølge "Waterfowl" normalt i eclipsedragt i juni-sept, så også i givet fald har Lyngby-fuglen en unormal fældning men det er måske ikke særlig sandsynligt.

Jesper, hvis du gennemgår galleriet vil du finde to hunner i pragtdragt, en fra Spanien 2006 og en fra Bisserup havn.
På begge disse fugle passer næbbets farve med Lyngby-fuglen.

Jørgen, du har ret i at det røde næb ikke er enestående. I Netfugls galleri er der også et billede af en hun med rødt næb fra Malaga, Spanien i februar. Billedet af Bisserupfuglen er ret tåget og jeg er ikke sikker på næbfarven. I mine øjne kunne næbbet godt være gråligt. Men ellers rummer Galleriet billeder af 3 hunner fra Vandet Klitplantage i maj, fra Odense Å og fra Beijing i maj. Alle har her gråt næb.

Jeg har også lavet en selvfølgelig helt uvidenskabelig optælling på fotos fundet via Google på fuglens latinske navn. Der var 48 billeder af hunner med gråt næb og kun 5 meg rødligt næb (heraf 3 af Lyngby-fuglen samt et fra Portugal og et russisk).

Desuden har jeg søgt på billeder af mandarinand-hunner fra bestanden ved Berlin. Der har jeg kun fundet nogle få billeder - men alle med gråt næb på hunnerne.

Så vidt jeg har kunnet læse mig til er der ingen geografisk variation på arten. Jeg ved ikke om det røde næb mon kan være resultatet at et forældlingsarbejde på prydfugle i Europa?

Min undren skal ikke forstås som et forsøg på at miskreditere Lyngbyfuglens mulige kategori C status. Alle de europæiske mandarinænder har jo fjerne forfædre som har været i bur eller holdt som prydfugle.

Hej Jesper,

Du behøver ikke at være bange for at sætte anden fra Lyngby i miskredit, for i den artikel som Morten Bentzon skrev i sin tid fremgår det klart, at denne and IKKE kan krydses på den danske liste.

Han skriver: "Netfugl ser det som sandsynligt at SU vil handle i overensstemmelse med tidligere tiders praksis og Netfugl har derfor har valgt at gøre arten krydsbar på den danske fugleartsliste i forventning om, at SU snarest tager stilling til fundet.

Arten kan naturligvis kun krydses efter, at det genmeldte fund er foretaget. Dette under forudsætning af, at SU ikke tilføjer arten den Danske fugleartsliste med tilbagevirkende kraft, hvilket er overordentligt usandsynligt! Det vil betyde, at kun fund efter 15. oktober 2011 vil kunne krydses på Netfugl. Fund inden kan naturligvis ikke krydses, da fund før 15. oktober 2011 ikke med sikkerhed har kunnet henføres til et individ fra en europæisk C-bestand. Denne procedure er helt i overensstemmelse med afkrydsning af SU-arter. Fordi en art tages af SU-listen, så kan arten ikke krydses med tilbagevirkende kraft. Disse fund vil der stadigt skulle tages stilling til individuelt af SU.

Lyngbyfuglen har tilsyneladende været der siden 2009 og lokaliteten taget i betragtning, så vil mange nok anse denne fugl for at være af tvivlsom oprindelse. Første fund i DOFbasen er fra 27. december 2009."

Der er således heller ikke nogen seriøse birdere fra toppen af Netfugls DK-liste der har X'et den pt.

Go' obs fra Feehaar

Mon ikke (tendens til) rødtonet næb er årstidsbestemt ? Det er jo trods alt en blød del, som for mange arter ændrer farve op til yngletiden..

Se dette link for endnu en hun med rødt næb..

Se også de øvrige billeder af Mandarinænder i dette album - de er ale uden ring, og bemærkes fritlevende - og, fotos er så vidt jeg ved fra Hamburg - så nye kat. C fund er vel blot et spørgsmål om tid.. ?
Bh
9s

Det virker lidt mærkeligt at man beslutter at en Mandarinand feks. liggende på vandet ud for en havn efter en vis dato godt kan krydses , men en fugl som feks. Lyngby fuglen der befinder sig på en mere naturlig lokaltet for arten , men før en vis dato ikke kan krydses ?????

Oprindelig var Lyngby-fuglen uden ring, og er sidenhen blevet ringmærket af Zoologisk Museum. Det synes derfor rimeligt, at fuglen kan betragtes som vild. MBH's artikler om Mandarinand påviser heller ikke, at den ikke kan krydses.

Personligt har jeg krydset Mandarinanden i protest mod Klippeværling fra Gedser, som havde indicier på fangenskab. Den havde en voldsomt slidt fjerdragt, voldsomt mange lus og for lange klør.

I øvrigt er der mange amerikanske andefugle (og andre amerikanere) som ses på bl.a. Island. Derfor er det underligt, at arter som Hjelmskallesluger, Brudeand, Snegås og mange flere alle regnes for undslupne.

Spørgsmålet er så, hvem er de seriøse fuglekiggere (på udenlandsk: birdere) og hvem er ikke... Det spørgsmål kan selvfølgelig ikke besvares, med mindre vedkommene med den "rette mening" synes han/hun er Gud.