Fuglen viser karakterer som formen orientalis. Den virkede meget bredkroppet, ala lille Ringdue, og hele udersiden var bruntonet, uden meenas lysere bug. Desuden er oversidens fjerrande ret smalle og for det meste mørkt rustbrune, hvor de er bredere og lysere hos meena. Halefjerenes spidser er lysegrå - lysere end vist i "Fugle i Felten", men i denne bog er grå farve noget overdrevet, i forhold til hvad jeg har set i Japan, Sydkorea og Kina, hvor halefjerenes spidser er som hos den aktuelle svenske fugl. Meena har hvide halefjerspidser.