Om den enlige Sule på Chr.Ø er der at fortælle, at den nu har holdt til der over et år, siden Marts 2012.
Nogle mener, det er en ældre fugl.
Nu har den tænkt sig at danne en koloni, idet den stålsat har bygget rede i en lav skærvesæk på havnen, samler sig små rededele i sækken, planter, tang og fjer, og trofast residerer der. De lokale mener, den er tosset, og er glade for, at ikke én af de mange Skagenssuler endnu har gjort den selskab. Men helt skørt er det vel egl. ikke helt, ret Sulebeset - den har fundet sig et isoleret klippeskær i havet, en hvid mage i form af den hvide skærvesæk og nabopallens dejligt viftende, hvide plastic, som den larmende parrer sig med og gør kur til, derfor nok en han. Der er koloniagtigt liv og mylder på havnen, hvor den i passende cirkulær hakkeafstand holder forbipasserende på afstand, og fint med fisk i havet. Så alt burde egl. stemme meget godt.
En morgen skulle en mand bruge en spand skærver, og det gik ikke stille af.
Han måtte med en skovl forsigtigt skubbe Sulen af tronen. Bagefter lagde den sig hurtigt igen, samlede alle rededele på plads, og forblev på den halverede skærvesæk.
Rikke fra Ruths Sild så den en dag blive klemt inde mellem de mange bådsbesøgende, dens stigende frustration over ikke at kunne lette med de store vinger imellem alle de besøgendes ben, og ville så lige tage den og sætte den over i sikkerhed. Sulen klippede hende derpå taknemmeligt i hånden, så det blødte, hun har ar endnu. Den har også bidt en mand i benet på havnen.
I hvert fald er Chr.Øs mascot nu elsket og meget fotograferet, på fornuftig afstand, og det er en enestående lejlighed til at opleve en sund Sule på så helt tæt hold.
Se de neongule striber på fødderne, hvordan den piller sig uforstyrret omhyggeligt foran Kosangasflaskerne.
At den med de kraftfulde styrtdyk ikke har synlige næsebor, men at de findes som usynlige, tynde, lange sprækker forrest i øvre, sorte næblinje.
Hvordan dens fiskeagtigt grå øjenskiver danner sarte små, varierende udbulninger i de fintgule hovedfjer, alt efter kigposition og humør.
At den er helt sort inde i munden, med ca 4 skarpe lameller i næbbet, helt svælgsort, ligesom Yndefuld Sanger.
Som Peter Lyngs udtrykte det –
der er sgu ikke meget Yndefuld Sanger over den ..
English version
Sten Nielsen skriver fredag 31. maj 2013 kl. 08.34 