Denne pudserlige sag holder til i Vedbæk Havn, og er idag rapporteret på DOF-basen af MKH. Den skulle også have været pp sidste år, og skal være ringmærket i Norge.
Det antages at der er tale om en hybrid Sølvmåge x Sildemåge, ikke mindst er de ret store dragtkontraster samt de mørkt stålgrå rugfjer (med indslag af nogle lidt lysere)karakterer, der peger på, at Sildemåge er indblandet. Fuglen er formen ganske tæt på Sølvmåge, hvilket understøtter teorien om hybrid herkomst, men synspunkter på fuglen er meget velkomne.
Fuglen er ringmærket som 1K i Norge. Det sker tit, at måge, der ringmærkes som pullus bliver bestemt til andet end de, de er mørkede som. Måger er jo ganske variable fugle.
Nogle Mågekolonier i Polen har både Sølvmåge, Kaspisk Måge og Middelhavssølvmåge ynglende sammen, og når man sender ringaflæsninger derned, vil de gerne have billede med, så de kan identificere hvilken Art det er(eller hvilken krydsning det er)
Det er i sandhed en pudsig dragt, måske skal vi bare kalde den J4594 ;-) Der er en række dokumentationsfoto på den norske ringmærkningsside. Det kunne være spændende, hvis nogle af disse billeder kunne vises her på netfugl, da jeg tænker de måske kunne kaste yderligere lys (eller forvirring)over dette mågebæst. Individet volder sikkert og vist identifikationsproblemer, den er genfundet som Sølvmåge, Svartbag, ukendt art og hybrid. I virkligheden er det måske en fussion mellem en fedtmester fra Skanderborg og en syerske fra Firenze, som en god ven ville sige
Da, de måger tager gang på gang fusen på os. Denne er endnu et godt argument for, at det ALDRIG vil kunne lade sig gøre at krive den definitive og heldækkende bog om bestemmelse og systematik blandt de store måger - og mellem andre lignende artsgrupper indenfor ornitologien. Dét skal man bare gøre sig klar, når man går "out of the blue and into the black" - altså begynder at nærstudere denne djævelske gruppe af fugle. At udgive "den definitive mågebog" svarer til, hvis en læge udgav en bog med titlen "sådan løste jeg kræftens gåde".
Jizzet, groft næb, flad pande, bred vinge/kort hale, får mig til at tænke på, om det er en SølvmågeXSvartbag snarere end SølvmågeXSildemåge.
Det er i hvert fald ikke en af dem der står på første side i mågebøgerne. Det vil være interessant at følge dens dragtudvikling, hvis den kommer tilbage de næste par år, da immaturedragter generelt er de sværest bestemmelige af de store mågers dragter. Allerede næste år bør den være i endragt der nærmer sig adult dragt og derfor forhåbentligt kan give lidt flere fingerpeg om oprindelsen.
Selvom fuglen kun var sølvmågestor forekom den ret kraftig og bastant. På dette foto ser jeg karakterer, der kunne tyde på at svartbag er indblandet, som kraftigt og i spidsen tykt næb samt udbredt hvidt på halesiden. Så JTM har en pointe her.
Morten Helberg skriver mandag 18. november 2013 kl. 17.37
på holmen Svartskjær, som J4594 ble merket, ble det i 2012 merket en sildemåke, 29 gråmåker og 4 svartbaker. Det er funn på 3 av svartbakene og 10 av gråmåkene, inkludert denne J4594. Så alle tre artene hekker på denne holmen, og dermed er alle tre hybridkombinasjonene mulige.
Hybrider er jo (heldigvis) veldig sjeldne, disse måkene er jo (nesten) utfordrende nok som de er. Siden vi startet med fargeringer i Norge i 1995 har vi kun merket en enkelt voksen svartbak x gråmåke, en sildemåke x gråmåke, samt en unge til denne sildemåkehybriden og en gråmåke.
Det hender at vi opplever at måkeungene vi har merket viser seg å være en annen art enn vi har i merkelistene (!), og i noen tilfeller er det nok skrivefeil i feltnotatene som er årsaken. Men de er også vanskelige å skille fra hverandre. Er de over ca 25 dager gamle er de som regel forholdsvis okay, men enkelte yngre unger kan være tricky. Det enkleste er selvsagt å la være å merke slike intermediære unger. Men da lærer man jo hekker ikke noe nytt, så har vi tid får de ring, og så tar vi da helst bilder av dem. Har vi veldig god tid, det er ikke for varmt og liten predasjonsfare, tar vi gjerne bilder av flest mulig unger. Slike bilder havner gjerne på ringmerking.no, som J4594. Den er merket som gråmåke, men var veldig mørk for en gråmåke allerede som pullus.
Det er funn på rett over 15 000 forskjellige måker med de fargeringene vi bruker (som starter med "J"), og vi kjenner til at vi har merket feil 75 ganger. Det skulle bli en av 200. De aller fleste har vi funnet ut av når bildene fra avlesingene kommer, så vi er selvsagt veldig happy med alle bilder som følger med.
Vi er fullstendig allergiske mot å endre merkelistene mer enn en gang :-) så inntil videre får J4594 stå som gråmåke. Forhåpentligvis lever den noen mytesykluser til, som dere har snakket om. Har den sildemåkegener i seg bør det være synlig neste sommer.
English version
Hans Pinstrup skriver lørdag 16. november 2013 kl. 12.31 
