Årligt dukker den en række meget lyse Vandrefalke op på trækket herhjemme. Selvom hjemlige fugle udviser ganske stor individuel dragtvariation, og lyse fugle som denne kan ses hos hjemlige ynglefugle (dog næppe alle karakterer på én gang), kan man betegne fugle med alle karkterer samstemmende som calidus, altså sibiriske, langtrækkende Vandrefalke, der yngler fra Finland og østover på tundraen. Denne ungfugl har et perfekt "sæt" af karakterer: stor størrelse, meget lyst helhedsindtryk på undersiden med smallere sorte kropsstriber end hjemlige fugle, reducerede sorte hovedtegninger, hvor issen er lys og blot felter omkring øjet, incl. smal skægstribe er sorte, og oversiden lyst frostgrå, selv hos ungfugle, og med brede lyse fjerrande. Ved Skagen ses sådanne lyse ungfugle typisk fra sidst i april og gennem maj, mens adulte - der er lysere end peregrinus med gråtonet isse, frostgrå overside (der også omfatter svingfjerene) og meget svagt prikket underside, synes at toppe i første halvdel af maj på et tidspunkt, hvor ynglefuglene herhjemme for længst er skredet til yngel.
Det har været fremført, at man i den meget grundige "Skandinaviens Fugle" af Lehn-Schiøler fra 1930´erne ikke finder omtale af calidus. Dette kan skyldes, at den samling af formen, der ligger på Zoologisk museum i København, ikke rummer lyse fugle som denne, der sog kan findes i andre samlinger - og er typiske for de overvintrende yngre Vandrefalke, man f.eks. kan se i Sydeuropa, Mellemøsten, samt i trpisk Asien og Afrika.
English version