Baltisk Sildemåge (ssp. fuscus) er i voldsom tilbagegang, og overhovedet at få set denne form, der kandiderer til artsstatus herhjemme kræver et besøg på Bornholm, hvor tingene nu yderligere kompliceres af indvandrende intermedius-Sildemåger.
Baltisk Sildemåge afviger på mange måder stærkt fra andre former af Sildemåge, og her taler jeg ikke om Sibirisk Måge (heuglini), der bør splittes fra de vestlige intermedius/graellsii.
Et påfaldende træk ved de unge fugle er, at årsungerne forlader ynglepladserne i juvenil dragt. Det gør de fleste vestlige sildemåger også, men til forskel for disse, fælder de intensivt i vinterkvarteret og anlægger en dragt, der for de flestes vedkommende ser ud som på fuglen til venstre. Den er 2K, men ligner 3K af andre former da fældningen på vinterkvarteret er langt mere omfattende. Den omfatter det meste af oversiden, tertiærerne samt sving- og halefjer, hvor andre lignende måger om vinteren fælder meget begrænset og først gennemfører en så omfattende fældning når de er tilbage på det sted, hvor sommeren tilbringes.
Idealet af en 2K fuscus - Baltisk sildemåge - ser således ud. Den har på afstand matbrun overside - tættere på set blegere partier af tiloverssiddende juvenile fjer med smalle lyse og nedslidte rande - hvidt hoved og nye matbrune svingfjer. Halen har et bredt sort endebånd, der står tydeligt ud mod oversiden. En færdigfældet Sildemåge i denne dragt kan med stor sikkerhed bestemmes til Baltisk Sildemåge (hvis den da ikke har noget lysere overside og kan være en heuglini). Bestemmelsen underbygges her af fuglens klejne hoved og langhe, slanke vinger der karakteriserer en fugl, der er skabt til langt træk; trækket går i lange etaper med kun få rastepladser undervejs - til vinterkvarterene i Østafrika.
English version