Foråret 2016 blev i Skagen især husket for et meget stort rovfugletræk, hvor Steppehøg (i skrivende stund er antallet 88, hvilket er dobbelt så meget som i det tidligere rekordår) udmærkede sig voldsomt, og lagde en del ny viden til den i forvejen ganske store hos inkarnerede danske rovfuglefreaks.
Denne 2K hun har skiftet en del af hovedets og forbrystets fjer. Dette giver en svagere og knapt så kontrastrig hovedtegning som hos juvenile; normalt fælder Steppehøg ikke så intensivt, men en lignende avanceret fældning er set før.
Ikke blot jenfarven (mrk hos hun , lys hos han)= er anvendelige til kønsbestemmelse. Hannerne er små, storhovede og falkeagtige med spids hånd og en let og adræt flugt, der understøttes af stive og hurtige vingeslag med hele vingen i bevægelse på én gang. De kan jizzes på mange kilometers afstand. Hunnerne er større, mere som andre kærhøge og en del har ret fyldig inderhånd. Flugten kan godt snyde, da især unge hunners marchflugt kan være tungere og ret lig Blå Kærhøgs.
Dragtmæssigt er der generelle forskelle. Især har mange hunner en ret tydelig bånding på håndfladen og kan have tendens til mrkere bagkant på hånden (ellers et kendetegn på Hedehøg). Om foråret er de generelt mørkere og varmere undertil med varmere rustbrun underkrop og undervingedækfjer end hannen. Hannen har generelt svagere tegning på håndfladen, oftere lys stribe gennem armsvingfjerene og lysere underkrop, der varierer fra lysorange til hvidlig. Fugle med svage hovedtegninger, f.eks. ukomplet eller mørk "boa" har været hanner.
English version