En klassisk Kaspisk Måge med lyst hoved og underkrop, grålig ryg med smalle og ret uregelmæssige mrke tegninger (Sølvmågen i baggrunden har mere ensartet, bruntonet og tværbåndet ryg)og indslag af nye. grå dækfjer med svage mrke tegninger, i kontrast til juvenile, let slidste fjer.
Da man begyndte at finde Kaspiske- og senere Middelhavssølvmåger, focuserede man på førsteårsfugle som denne på, om der udover friske rygfjer også var enkel nye dækfjer, da Sølvmåge normalt ikke indleder fældningen af disse fjerpartier før senere. Informationer fra den mere avancerede mågebestemmelses gryende år middelalder (sidst i 1980´erne og først i 1990´erne) fra Østersen (Per Schiermacher-Hansen og Steen Christensen var blandt pionererne) godtgjorde, at 70-90% Kaspiske Måger havde indslag af dissse nye - på vingen lysere, friskere og mere grålige dækfjer. Selv har jeg en fornæmmelse af et faldende antal efter år 2000, hvilket kan hænge sammen med, at arten breder sig mod nord, hvor yngletiden indledes senere og ungfuglene derfor bliver udfløjet senere end de ungfugle, der er klækket tidligere på sommeren og derved når at fælde mere.
Jeg gennemså derfor fotos af ca. 200 fugle fra Østersøens sydlige del. Her viste det sig, at 38% ikke havde fældet, 55% havde 1-5 nye dækfjer og 7% havde 5-10 nye dækfjer. Den her viste fugl har et vidt antal.
English version