Slagfalk i Vadehavet
En af de senere års mere kontroversielle arter i den danske fauna er endnu en gang løs.
Det drejer sig om Slagfalken. Denne gang er det en 1k fugl fundet på Mandø af den danske toplister Jørgen Munk Pedersen. Fuglen blev fundet midt på eftermiddagen og set frem til 17.20, hvor den grundet forstyrrelser fra turister fortrak mod Rømø.
Klokken 18.53 blev fuglen genfundet af Susanne Overgaard Petersen og Kurt Bredal Christensen fra Råhede Fuglestation. Fuglen blev twitchet af flere syd- og sønderjydske ornitologer. Det vurderes at 10-15 personer har set fuglen.
Der foreligger flere danske fund af arten og hertil skal ligges efterhånden utallige claims om Slagfalke. Disse er oftest fra vadehavsregionen eller de gode træklokaliteter for rovfugle. Fra Skagen forefindes der fund af fugle med både stropper, 18.05.1985, samt uden, 07.05.1991. Sidstnævnte adulte fugl var i mange år godkendt som spontan, men er siden placeret i kategori D.
Der er ingen tvivl om at fundet endnu en gang medfører en diskussion vedrørende artens status i Danmark. Er det er en A-art eller en D/E-art? Nogle vil helt sikkert mene at tidspunktet samt fuglens alder taler for spontan forekomst. Derudover vil nogen sikkert mene at det store antal Sorte Storke samt Vandsangere tydeligt indikerer, at vi pt modtager fugle fra de områder, hvor Slagfalken til dagligt slår sine vinger.
Andre vil sandsynligvis sige, at det blot er endnu en af de forvildede storfalke som ses med meget jævne mellemrum i det nordeuropæiske, hvoraf den vestjyske Jagtfalk udgør det seneste danske skud på denne stamme.
Det er svært at spå om den aktuelle fugls spontanitet. Hvad der kan gøres er at oplyse om de fund der ellers foreligger fra Nordeuropa.
Svenskerne har et godkendt fund. Dette fund drejer sig om en fugl set ved Ölmevalla, HL 27. november 1900.
Fra Norge foreligger der ingen A-fund, men arten er at finde på den norske E-liste.
Udover dette fund har der i de senere år været meldt en del Slagfalke i det svenske. Seneste fund er ca. en uge gammelt og stammer fra Harplinge, Hl.
Fra det svenske rapporteringssystem Svalan har vi sakset følgende (ej renset for gengangere):
Som det ses af det svenske rapporteringssystem dukker Slagfalke eller mulige Slagfalke op med jævne mellemrum og 1k fugle set på dette tidspunkt på året er tilsyneladende ingen garanti for at fuglene regnes som spontane.
3 Fotos af den aktuelle fugl findes på Per Poulsens hjemmeside.
Spontan eller ej – ordet er frit.
Artiklen er senest opdateret: tirsdag 19. august 2003 kl. 00.12
Til dette kan der hverken svares Ja eller Nej med 100% sikkerhed.
Der er ingen tvivl om at der virkelig er en relativ stor sandsynlighed for at den aktuelle Slagfalk er spontan. Men det er et uomtvisteligt faktum at en betydelig andel af de Slagfalke der ses i Nordvesteuropa, hvad enten det er unge eller gamle fugle med eller uden stropper, har en fortid bag tremmer. Spørgsmålet er således, om ikke sandsynligheden for at en given Slagfalk er undsluppen altid vil være så stor, at det ikke vil være rimeligt at placere den i kategori A? Dertil er usikkerheden vel simpelthen for stor?
Efter min bedste overbevisning bør den netop opdagede Slagfalk derfor placeres i kategori D. Det er da netop i et sådant tilfælde at kategori D kommer til sin ret.
Kategori D: Arter som ville være placeret i A eller B, hvis ikke der var rimelig tvivl om, hvorvidt de nogensinde havde optrådt spontant i landet; f.eks. Flamingo og Almindelig Pelikan.
Det var en stor overraskelse for mig at se antallet af svenske Slagfalke-obs fra de de seneste 2 1/2 år. Så mange obs, uden et kategori A-fund, sætter unægteligt spontanitets-spørgsmålet i et nyt (og lidt grimmere) lys.
Det var ellers min klare holdning at en 1k Slagfalk set om efteråret i DK ikke kunne blive mere spontan!
Spørgsmålet er nu om danske Slagfalke kan godkendes i kategori A, uden at det nødvendigvis drejer sig om genmeldte ringfund?
Sidste: Slagfalken er set igen til morgen ved Juvre. Fuglen hænger tilsyneladende med det ene ben når den flyver. Dette blev også noteret, da fuglen sås igår, men blev ikke meldt ud.
Et hængende ben indikerer som regel en eller anden form for skade, hvilket ikke umiddelbart taler for spontanitet.
Der er selvfølgelig også den lille chance for at benet tynges ned af vægten af en ordentlig satan af en ungarsk ring!!!!
Spontan eller ej. Det finder vi nok aldrig ud af, men den er meget smuk - tag endelig ud til Juvre, hvis I har tid. Sådan noget ser man fandeme ikke hver dag i Vadehavet !
Endnu en gang er vi ude i spontanitetskriterie-diskussionen. Den er spændende, men alt for tilfældig.
Slagfalken hører formentlig til en af de mest habile flyvere i Europas fugleverden og netop 1K i efteråret, i Vadehavet - som Sebastian skriver - er tilmed den mest sandsynlige. Hvis der ingen ringe er, ingen lokal falkholder, der mangler sine fugle osv. - så kunne man jo vende det om: det er noget af en påstand, at en livskraftig, ung Slagfalk, der optræder på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted og uden tydelige tegn på fangenskab, er en fangenskabsfugl. Det kræver lidt mere, end blot at lufte sin skepsis.
mvh
Wilhelm
Spontan eller ej - den gad jeg godt se!!!
Selvom Slagfalk er en hyppigt forekommende falkonerfalk er chancen for et spontanfund i Danmark indenfor de nærmeste år ganske store. Arten har i Centraleuropa ekspanderet noget, og har for nyligt ynglet i Tyskland, hvor der er A-fund mod nord til Schleswig-Holsten.
Et sandsynligt dansk første A-fund vil formentligt være af en ret mørk ungfugl. Netop de europæiske fugle er ganske mørke (mest korrekt omtalt i Forsman). Længere østpå er Slagfalkene lysere, og i dele af Centarlasien er de faktisk forbavsende hyppuge, hvis man skal tro rejsende der. Det er også i de områder, falkene indfanges og senere ender i falkonerkredse (især Mellemøsten med spredning til Europa). De tidligere danske fund har alle været ganske lyse fugle, hvilket har været en væsentlig grund til, at arten ikke figurerer på A-listen.
Det enorme antal svenske fund kan umiddelbart undre, men alle er såkaldte "claims" (kunne man ikke finde nogle danske alternativer til de poppede udenlandske udtryk?, og mange af dem kan gælde den samme fugl. Nogle af fuglene kan være fejlbestemte, idet variationen indenfor Vandrefalks dragt er større end mange er klare over, og især store, lyse Vandrefalke kan ligne Slagfalke meget - et problem, der jo heller ikke er ukendt herhjemme.
Mads jensen Bunch har netop undersøgt hvilke ringe, som bruges i forbindelse med mærkningen af den vilde europæiske Slagfalke-population. det forlyder at de ungarske fugle bliver mærket med BLÅ RINGE(!) på det ene ben og aluminiumsringe på det andet.
Således er det ikke usandsynligt (måske endda overvejende sandsynligt!)
at "vores" vadehavsfalk er udruget et sted på den ungarske puzta!
Så derfor: TJEK BENENE!
Følgende om bestandsudviklingen af Slagfalk i Ungarn fra 1980 og frem er sakset fra www.raptors-international.de:
Population Trend of the Saker Falcon (Falco cherrug) in Hungary between 1980 and 2002. In 1980 the Saker Falcon population was at a critical stage in Hungary. 8 pairs in 13 territories were known. Conservation efforts to save the species in Hungary included nest guarding, construction of artificial nests, insulation of electric poles and cooperation with stakeholder groups. The efforts resulted in a significant expansion of the area inhabited by the species in Hungary. Though there were fluctuations between years, a steady increase of the population could be observed till 2002, reaching 113-145 pairs by today. During the period in question 970 breeding attempts have been recorded, while in total 2553 young birds fledged. The total number of unsuccessful breeding attempts amounted to 226. Average breeding success varied between 2.0 and 3.7 fledglings/successful nest/year. While the population expanded into the mostly agricultural lowland areas, the mountain habitats have been abandoned with the exception of 6-8 nest sites. Most of the lowland pairs breed in artificial nests, which are renovated almost on a yearly basis. In this way the population depends largely on ongoing conservation efforts. Expected land use changes are feared to adversely affect the population in the future.
Seneste nyt vedr. Slagfalken er at video optagelser nu viser at det ikke drejer sig om en blå ring som først antaget, men derimod en læderring plus en metaldims, hvilket klart taler imod spontanitet!
Det må derfor formodes at fuglen er en undsluppen falkoner fugl og til sin tid blive placeret i kategori E af SU.
John Faldborg skriver tirsdag 19. august 2003 kl. 15.44
En fantastisk tour de force man er blevet bragt igennem her!
Hoho!
Hvis nu vi leger lidt teori og at falken faktisk var pistet væk lige efter den blå ring var set på benet.
Hvad var der så kommet til at stå i en SU-rapport og hvorledes ville dette være blevet brugt til at manipulere en kategori-A på plads med de blå ringe på ungarske fugle in mente!
Mymymymy!
...all he believes are his eyes and his eyes, they just tell him lies...
Fortsat god dag.
mvh/JF
Det er i øvrigt ikke første gang en 1k Slagfalk ses i DK i august. Der er et udokumenteret fund fra Borreby Mose den 27.08.1999. Denne fugl havde tydelig læderstropper.
Observatørerne var medarbejderne i Fuglenes Hus (set på firmaudflugt).
Steen Brølling skriver tirsdag 19. august 2003 kl. 17.23
Det er korrekt, at Slagfalk er ganske hyppig i Centralasien. Da jeg opholdt mig på stepperne i Mongoliet i det herrens år 1997, så jeg nogen stykker af disse tunge luftakrobater, og de var ganske korrekt også meget lyse i betrækket.
Mens jeg opholdt mig derude blev der snuppet en flyver, klar til afgang, i lufthavnen i Hovd i det vestlige Mongoliet - lasten var lige under hundrede (92-98 - husker det ikke) voksne Slagfalke, som alle sad fastbundet til store græsballer i lastrummet. Derudover var der adskillige Kongeørne.
Hovd ligger klods op af Altaibjergene, hvor der er en endog meget stor tæthed af Slagfalke. Disse går i diverse litteraturer under udtrykket Altaifalke, som er en endnu lysere udgave af Slagfalk, og som muligvis også er en anelse større.
Men helt sikkert: Der er en tæt fragttrafik fra det centrale Asien til bl.a. Tyrkiet med levende voksne Slagfalke, som så sælges til falkonerer. Og mongolerne tjener tykt herved, hvorfor det er svært at standse.
Lige i dette tilfælde var fuglen nok ikke blevet godkendt (jvf. JFs kommentar), da de ungarske fugle også har metalring om det andet ben, hvilket ikke var blevet &8221;set&8221;.
Men, som JF rigtigt påpeger, så er det da bestemt en tankevækkende historie. Den første observatør melder, at fuglen er uden ringe efter at have set den på omkring 30 meter (!) Holdet om morgenen ser også fuglen godt og kan muligvis se en blå ring, men synes at fuglen hænger påfaldende meget med det ene ben. Men det er først på videoptagelsen, hvor der laves still-billeder, at man kan se læderring+metaldims+lille grøn ring ! Læderringen på det ene ben, fik den blågrå fod til at stå ekstra meget frem, hvilket i første omgang affødte teorien om en blå ring (uden at observatørerne i øvrigt anede noget om farveringmærkningen af de ungarske fugle).
Så vi skal nok passe på i fremtiden, da det nogen gange kan være uhyggelig svært at se ringe/stropper. Jeg husker selv en Jomfrutrane på Falster, som vi twitchede og så på 100 meters afstand i scoop og straks udråbte til ikke at have ringe. Indtil vi (heldigvis kort efter) opdagede en lille metalring over knæet. I sådanne tilfælde har man ofte en uhyggelig tendens til at se det, man gerne VIL se (det gælder også undertegnede). Men falken her kan endnu en gang lære os, at vi må holde hovedet ekstra koldt i sadanne situationer og sørge for at se fuglen ekstra godt (og helst få taget foto/video).
Omvendt så skal vi også være opmærksomme på, at en ikke ringe portion af vilde europæiske arter faktisk ringmærkes med farveringe. Så vi skal heller ikke bortdømme en lidt &8221;tricky&8221; art som undsluppen, blot fordi den har farveringe, men i stedet skynde os at få checket det europæiske colour-ring projekts hjemmeside. Den rette kombination kan nemlig tværtimod betyde, at det er vild fugl.
Følgende er et sammendrag af mine oplevelser dagen igennem:
Da jeg læste om Jørgen Munch Pedersens (JMP) fund af en 1k slagfalk uden ringe på Mandø, på Netfugl.dk, og da den efterfølgende blev genfundet på Juvre Enge af Kurt Christensen (KUC) og compani, blev jeg helt tændt! Hvis man nogensinde skulle se en spontan slagfalk i DK, ville det være oplagt med en 1k medio august og så netop i år, med den ekstreme varme sydpå. At der er kommet div. ungfugle op sydfra vidner de mange fund af sorte storke de seneste dage om og hvem husker ikke ørnevågen i Blåvand?
Jeg tog spændt af sted med den første færge 05.15 og ankom til Juvre 6.30. Noget overraskende var der kun to ornitter på plads: Dennis Nielsen (DN) og Jens Madsen (JM) . Jeg havde ventet en kødrand - vi var åbenbart de eneste der troede lidt på fuglens spontanitet.
Tiden gik og der var ingen spor af nogen falk; stedet hvor den aftenen før var set gående til overnatning var helt tomt, bortset fra et par rørhøge. Jeg besluttede at køre en tur gennem engene på markvejene, men så intet og blev meget glad da JM ringede (kl. ca. 7.35) og sagde de havde en stor falk, langt væk, ude på selve skydeterrænet. Den så meget stor og meget mørk ud, næsten rørhøge-agtig som den sad der på en hegnspæl. Jeg fik sat zoomen på, og kunne nu se den lyse isse, den lyse kind, skægstriben, den meget lange hale og de mørke striber på siden af issen: YES! Det var sgu en slagfalk. Den var langt væk, men jeg fik lavet nogle dogme-optagelser (10x zoom på kameraet+60x zoom på scopet=600x forstørrelse). Desværre blæste det en del så kvaliteten blev også derefter, men nu var den da i "kassen". Den fløj snart op og lå og jagtede lidt, inden den fløj mod øst, nærmest lige i hovedet på os. Desværre tabte jeg hovedet, og nøjedes med at kigge på den i håndkikkerter i stedet for at filme den - dumt! Vi fik den på 15 meters afstand da den røg ind over diget og begyndte at jage inde over Juvre Enge. Den jordbrune overside, de meget mørke undervingedækfjer, den kraftig længdestribede underside og de næsten helt mørke "bukser" sås tydeligt. Vi bemærkede alle 3, ret hurtigt, at den "hang" lidt med venstre ben/fod. Mindede lidt om en klumpfod. Det kom frem, at KUC og compani allerede aftenen før havde set dette, men de troede at benet var brækket eller forstuvet. Til gengæld så JMP ikke noget til denne "klumpfod", da han så fuglen på Mandø.
Nå, kræet satte sig på en pæl inde på engen, jeg pakkede grejet sammen og kørte ind efter den. Jeg kunne ikke finde den i et stykke tid, men pludselig ser jeg den, på en pæl ca. 100 meter fra bilen. Op med scopet, frem med kameraet og det lykkedes mig at få den ret godt, selvom scopet og jeg selv rystede en hel del! Pludselig får den øje på en gråand og ræser af sted med 140 - anden slipper nu ret let væk, mens falken stryger op over diget mod sydøst (kl. ca. 8.30) for ikke at blive set mere ved Juvre den formiddag. Lige i dét den letter fra pælen opfatter jeg noget på dens venstre ben og ser samtidig et blåligt glimt - det gik så hurtigt, at jeg ikke når rigtigt at opfatte det, måske var det indbildning, men i underbevidsthed spørger dette glimt af blåt. Jeg tjekker optagelsen, og på den lille 2,5 tommers skærm ser det ud til at der er noget på benet og man ser også et meget kort blåligt/grønligt glimt. Jeg viser optagelsen til DN og JM og vi er enige om at der er "et eller andet" på venstre ben, men kan ikke se hvad. Jeg kunne, på daværende tidspunkt, ikke finde ud af at afspille båndet i slowmotion, så det måtte vente, til jeg kommer hjem senere på dagen.
Rolf Christensen (RoC) ringede tilfældigt, lige da jeg havde filmet den på pælen og jeg fortæller om dette blålige glimt og dette "noget" på benet, mulig- mulig- muligvis en blå ring, men jeg understreger flere gange, at jeg ikke kan se om det er en blå ring - det kan jeg først se når jeg kommer hjem. Så gik jungletrommerne ellers amok! Det vælter pludselig ind med meldinger om en ungarsk slagfalk i nordvesttyskland med blå ring, et projekt med farvemærkning i Ungarn (med blå ringe!), alle de forkastede svenske fund, de sene fund i Polen etc. etc. Man fornemmede straks, at de danske twitchere var meget utålmodige for at høre mere om en evt. blå ring på falkens ben.
Vi ventede en rum tid på at dyret skulle komme igen, men intet skete før kvart i 11, da JMP melder om en slagfalk ved Ribe Holme. Den var altså rykket derop på et par timer, og jeg kørte selv derop med det samme. Vel fremme var det intet at se, jeg ringede til JMP, han var i området, så vi mødtes kort efter. Efter lidt snakken og højlydt begejstret talen frem og tilbage, fik en tilrejsende fynbo pludselig øje på kræet igen. Den kom fra sydvest, lige ind over hovedet på os, skruede lidt med en flok tamduer, hvor jeg fik den i kassen, inden den gik lavt mod nordøst og forsvandt ved 11.30-tiden. Under denne observation sås intet til nogen "klumpfod". Folk begyndte at komme anstigende, men vi så intet mere til den mens, jeg var i området.
Heldigvis for mange twitchere kom også Tim Hesselballe drønene. Han ville meget gerne se mine optagelser og kunne også vise mig, hvordan man kan afspille optagelserne i slowmotion og, allervigtigst, frame-by-frame. Vi kiggede på filmen, og kunne nu klart og tydeligt se en stor brun (læder?)ring på venstre ben, og en udefinerbar, smal grønlig ring på højre ben. Altså ingen blå ring og ingen aluminiumsring - falken var helt klart en undsluppen falconerfugl.
Heldigvis nåede vi at få adviseret sjællænderne inden de nåede broen, og også de andre twitchere fik besked, og kunne spare sig den lange tur til marsken efter en kategori E fugl. Selvom den var rigtig flot og en stor oplevelse at se.
Vel hjemme på Fanø kiggede jeg optagelserne igen på fjernsynet, sammen med Peter H. Kristensen, og ved hjælp af slowmotion, frame-by-frame og playback zoom kunne vi finde frem til den endelige løsning på mysteriet: På venstre ben ses en stor brun ring, sikkert af læder, og der hænger et kort "vedhæng" i denne ring. Det hænger ned under benet mens den sidder på pælen, og kan være en lille klokke eller en manchet. Helt klart det vi har set som en form for "klumpfod". Vedhænget er kort, dvs. det ses nemmest når man ser fuglen fra siden; set nedefra "forsvinder" det under benene. På højre ben ses en smal grøn ring, enten af plastik eller metal. Begge ben og fødder i helt fin stand. Fangerne er blågrå og, efterrationaliseret, må det være dette skær af blågråt som sammen med ringen, der har fået mig på den tanke, at kræet muligvis bar en blå ring.
Det rokker nu ikke ved, at det var en flot oplevelse at se sådan et kæmpelokum at en falk, og hele forløbet har været meget lærerigt.
Da min PC er fra den ældre stenalder (98) og ikke har USB-stik, går der et par dage før videograbs kommer online - så følg med her på dit ynglingsfuglesite!
Et skoleeksempel i forhold til at opdage ringe er de 55 Skestorke i Vejlerne. Der er mindst 5 af fuglene, der er ringmærket, og siden jeg opdagede to fugle med ring, har jeg ved hver lejlighed ledt efter ringene for at få dem aflæst. Men jeg har et par gange oplevet ikke at kunne finde en eneste fugl med ring på, selvom alle fugle var til stede.
Saturday 16th August 2003
The escaped Saker Falcon which was on Unst earlier in the month, bearing a yellow flag and a bell, is now at Sullom Voe Terminal, where it is feeding on rabbits.
Hej
Undskyld jeg siger det, men som jeg kan se af fundet/fundnene virker det som om der er to Slagfalke... en vild og en undsluppen.... en med "klumpfod" og en uden...
Bare en umiddelbar betragtning som jeg vel som vanligt bliver upopulær på...
mvh AH
Lasse Braae skriver lørdag 23. august 2003 kl. 09.33
Godt gået! Men hvad er det der betinger, at fugl nr 2 er vild? At den ikke har klumpfod eller ?
At den første fugl ikke havde klumpfod og blå ring om det ene ben, som i tidligere indlæg beskriver fugle fra en vild bestand... og at den anden fugl havde klumpfod som jo fremkommer af lædersnore og evt. bjælder...
Eller tager jeg fejl??
mvh
AH
Per Rasmussen skriver mandag 25. august 2003 kl. 10.05
At der i starten ikke blev set "klumpfod", kan jo skyldes tilfældigheder, se Per Kjærs indlæg. Men prøv at regn lidt på sandsynligheden for at det skulle dreje sig om 2 fugle. Jeg tror der er større sandsynlighed for at få 7 rigtige i Lotto!
Med tanke på de mange fund af Slagfalk gennem de sidste to år i Sverige....
Øhhh.... hvad er sansynligheden for at der kan være hele 2 Slangeørne på samme lokalitet i løbet af sommeren???
Og hvad er sansynligheden for at Triel er stationær i længere tid på en lokalitet?
og hvad er sansynligheden for at Toplisters 1 igen står 1 på Netfugl's liste?
Sansynlighed kan jeg ikke bruge til noget... men min mistanke om at det drejer sig om to fugle står ikke til at ændre... men jeg skriver "mistanke"... bevis har jeg jo ikke... men jeg synes det er påfaldende at nogle ikke en gang stoler på Toplisters1!!!
mvh
AH
Per Rasmussen skriver onsdag 27. august 2003 kl. 00.01
Jeg medgiver gerne at Slangeørne er ret så usandsynlige, men de kan trods alt ses samme så man ikke er i tvivl. Desuden skulle de, så vidt jeg har forstået, være forskellige i dragten. Hvordan med Slagfalkens dragt er den ens for de to obs.?
Desuden vil jeg gerne have mig frabedt den bemærkning med at jeg ikke stoler på Toplisters1 ( hvem det nu snart er ). Da jeg ikke kender vedkommende kan jeg ikke andet end stole på obsen. Desuden er der vel ingen der betvivler at der er set Slagfalk, eller hva'?
Allan,
et eller andet sted har du læst for hurtugt. Som jeg forstår den (indrømmet lange) beskrivelse fra Per Kjær fremgår det at det var den samme optagelse som først gav anledning til rygtet om blå ring, og derefter til at der faktisk var en læderring på benet.
Der står at JMP har haft en Slagfalk uden ringe... Det er det jeg hæfter mig ved... ikke hvad andre senere ser på en anden lokalitet..
Og nu er netfugls liste ved at blive udpint efter at folk er begyndt at falde fra på den.. Nu er jeg lige pludselig blandt de 100.. Det mener jeg ikke er reelt... min plads på den liste er mindst nr. 102 og ikke 99 som jeg står nu.. Jeg opfatter dette med denne Slagfalk som at der er opstået et troværdigheds problem for nogle mennesker misundelses overfor JMP's absolutte NR. 1 placering..
og nu skal jeg nok lade jer være. Jeg har en mening, og den må jeg som vanligt IKKE have.
AH
Hej Allan!
Jeg har fuldt med i debatten omkring denne nyhed, og jeg mener ikke at der er tale om misundelse eller mistænkeligørelse af JMP. Det er ingen let sag at se ringe på fugle i almindelighed og rovfulge i særdeleshed, og Munken skal ikke nedgøres for at overse disse (jeg mener, at der kun er en fugl...).
Mht. Netfugls liste: Den er den mest dækkende liste der findes med ranking af danske birderes krydser. Den overgår Iranias gamle liste med hensyn til dækning og brugervenlighed. Og udpint er den ikke. Da jeg meldte mig på, kunne jeg netop klemme mig in i Top 100. Nu er jeg faldet tilbage til nr. 111, og det er ikke fordi jeg ikke får nye arter; der kommer bare flere og flere på listen, hvilket er dejligt!
At der nu mangler koryfæer som Knudsen, Munken og Rolf Christensen er da trist, men de har jo ikke set hverken flere eller færre fugle af den grund, og det er ikke pga. disse tre folks fravær, at din og min reélle placering ikke kendes. Jeg kender ganske mange, der ikke er på listen, og som har set flere arter end både dig og mig. Netfugls liste er et krydderi på vores hobby, og ikke et fundament for samme.
mvh Peter Christiansen
PS. Et frisk gæt: Hvis alle var på listen ville jeg næppe være i top 200...
Per Smith skriver torsdag 28. august 2003 kl. 21.39
Jeg ville gerne have været derovre for at se Slagfalken også selv om den er tvivlsom. Har kun set slagfalk 1 gang i Israel ved Urim. Men prøv at se billederne taget af Per Kjær - det er bare en fed fugl, kategori A eller D.
Iøvrigt har Allan lov at mene/tro på 2 fugle - det er meget vanskeligt for andre troværdigt at eliminere muligheden.
Forbilledligt at Per Kjær at lægge billeder og en grundig beskrivelse ud af fuglen! Og i lighed med Per Smith ville jeg svært gerne have set denne fugl! Er der nogen der ved, om bæstet stadigt huserer i det sydvestjyske? Der er jo en tradition for ikke at melde disse vidunderlige undslipne fugle ud.
Iøvrigt er der den seneste uge set 2 spøjse falkonerfugle i det svenske: søndag og tirsdag sås en Grønlandsk Jagtfalk i Falsterbo, hvor den gjorde trækforsøg, for i tirsdags at forsvinde mod SV 14.45. Men kl. 17 blev en lignende fugl set over Malmö, så den er formentligt stadigt i Skåne. Tirsdag blev set en formodet hybrid Slagfalk x Vandrefalk ved Falsterbo.
Rent bestemmelsesmæssigt er disse fugle mindst lige så udfordrende og æggende som vildfugle! En kvinde bliver jo heller ikke mindre interessant ved at have ring på.....
Jeg er ikke helt sikker på hvordan to-fugls teorien opstår.
JMP ser og melder en uringet fugl. Klokken 17.20 melder JMP fuglen trækkende mod Juvre/Rømø samt at den sikkert kan genfindes der.
Klokken 18.53-20.55 ses fuglen der. Der meldes fortsat ikke om ringe på fuglen.
Faktisk er der ingen der ser ringe på fuglen gennem kikkerter eller teleskoper, og Per Kjær ser kun ringene i kraft af sit videokamera (såvidt jeg har forstået).
Fuglen forsvinder fra Rømø og ses timer senere ved Ribe.
Mit spørgsmål er så - hvor var det at den blev til to fugle?
Per Rasmussen skriver fredag 29. august 2003 kl. 17.04
Mon ikke den bliver til to fugle det øjeblik det påvises at den bærer ringe og ikke er spontan?
Vedr. den af Sebastian Klein udsendte sms om Slagfalk uden ringe, er ikke noget jeg havde bedt ham om, men noget han konkluderede efter at jeg havde sagt til ham at jeg ikke kunne se nogle fortykkelser på tarserne eller andre former for noget unormalt, da jeg så falkens ben i det øjeblik at den satte af fra det lave græs som den sad i på diget i en afstand på ca 30 m. Så han burde nok have skrevet "ingen ringe set".
M.V.H.
Munken
English version
Jens Søgaard Hansen skriver tirsdag 19. august 2003 kl. 00.50 
