Baltisk Petrel (Pterodroma balticus) - ny fugleart fundet på Ertholmene!
Artiklen er tilføjet af JSH tirsdag 1. april 2003 kl. 01.09. Læst 3807 gange
Af Klaus Malling Olsen og Peter Lyngs
Baltisk Petrel (Pterodroma balticus) - ny fugleart fundet på Ertholmene!
Den 15. august 2002 var Peter Lyngs som sædvanligt i gang med at undersøge Græsholmen ved Christiansø, da han fandt nogle meget usædvanlige, tilsyneladende friskt klækkede æggeskaller. De lignede alke æg, men Lyngs reagerede prompte på det usædvanlige tidspunkt, og på æggeskallernes ringe størrelse. Samtidig lettede en fugl fra vandet ud for Græsholmen.
PL beskrev oplevelsen således
Jeg blev opmærksom på noget, jeg aldrig tidligere har set. En stormfugl af størrelse med en lille Mallemuk! Fuglen havde mørk vingeoverside og ryg mod grålig hale. Hovedet var rundt, havde et kort stormfuglenæb og en mørk maske omkring øjet, men i øvrigt var kropsundersiden hvid. Den stod stærkt ud mod mørke undervinger, og hvis man havde set på havfugle ville man have opfattet den meget usædvanlige fugl som en meget lang- og slankvinget Dværgmåge! Jizzet var umådeligt karakteristisk. En torpedoformet krop og en hale, der virkede let tilspidset. Vingerne var påfaldende lange og blev under glideflugt holdt let knækkede. I det varme sommervejr fløj fuglen lavt over bølgerne for til sidst at forsvinde i retning mod Gudhjem. Her sås det, at den fra tid til anden tog nogle karakteristiske stormfuglebuer over bølgetoppene, hvorved hånden blev holdt bagudrettet. Flugten med få stive vingeslag gav mindelser til braksvale.
Peter vidste naturligvis ikke sine levende råd, men en gennemgang af relevant, ældre litteratur kundgjorde sensationelt, at hans iagttagelse ikke var helt ukendt endda. KMO blev kontaktet, og foretog undersøgelser af ældre dansk fuglelitteratur. Under dette arbejde faldt han over en spændende notits i Johan Collins andet og aldrig offentliggjorte manuskript til revisionen af N. Kjærbøllings "Skandinaviens Fugle". Manuskriptet, der blev anset for tabt, blev fundet på Det Kongelige Bibliotek den 31. august 2002. Her står skrevet følgende, i afsnittet "Danske og nordiske rariteter 1850-1878".
Fra Græsholmen erholdt over-militair Heinrich Lange fra erhversfisker Knud Svendsen et exemplar af en sterkt afvigende fugl af isstormfuglens slægt. Denne særegne fugl, der skal være skjøn i flugten kendetegnes ved sit dorske væsen og sin ildelugtende opspy, og paa sine ved overnæbbets kant opsvulmede og fortykkede næseaabning. Selve fjerdragten ere fløielsblød og silkehvid - paa kroppens underside ganske hvid, men paa vingerne sortagtigt brun. Haandens længde, maalt fra knoen til vingens spids ere 258 mm, næbbet 25 mm. Han har en sort røvermaske omkring øinene.
Allerede almuen på øskærene kendte til denne fugl, idet man personligt har meddelt mig, at denne fugl, kaldet Brækkeren på grund af sit stinkende opspy, af almuen indsamledes i noget antal til menneskeføde, og at dens kiød - om end noget trannet - fandt rolle i husholdningen i form af tørret kiød, som bleve fortæret paa lange vinterdage. Samegen skulle være noget træet, men opblødt i kjernemelk absolut spiseligt. Fedtet har tjent som lyskilde, idet man har udnyttet det fede kiød til at brænde ved at anbringe en væge over fedtet.
Biometrien falder udenfor hvad der er kendt hos de arter, der formodes at være de nærmeste slægtninge, Madeira- og Kapverdepetrel. Desuden er æggeskallerne plettede, ikke utegnede som hos andre petreller. Hermed er det fastslået, at WP atter har slået til med en for videnskaben ny art, der navngives Pterodroma balticus. Baltisk Petrel vil være et passende navn, selvom kilder i navneudvalget skulle være fortaler for navnet Frejaspetrel på grund af hunnens formodede rolle som æglæggende part i parforholdet.
Beskrivelsen blev forelagt L. Svensson, der in litt bemærker:
Dette är tveklöst en ny art för vetenskapen! Jeg har kollat alla skinnen på de svenska museier och hittat 3 skinn, som stämmer väl med Peters observationer. Desse är
- Christiansö, Danmark 11.8 1865
- Beijershamn, Öland, 17.9 1871
- "södra östersjö" 16.10 1881
Vinglängden på dessa är 252-258 mm, näbbets längd från skall til spets 23-28 mm. Vid at använda en formel kommer jeg fra till, baserad på 71 skinn av mollis, 34 av feae och 21 av madeira, at er fågel, likt de gamla skinn, inte stämmer på någon annan petrel. Det är at gratulera Peter med så bra en upptäckt, och Klaus för at ha hittad det inte offentliggjorde manuskript. Bra jobbad!
På baggrund af de indsamlede æggeskaller er der desuden foretaget en analyse af DNA af Urban Olsen på Göteborgs Zoologiske Museum. Med en forskel på 4 bars fra identificerede skaller fra de nære slægtninge i Atlanten, konkluderer han, at Pterodroma balticus virkeligt er en ny art for videnskaben, men advarer dog mod en endelig bestemmelse, idet et vist gulstik skønnes på en af skallerne.
Den sensationelle observation og opdagelse sætter unægtelig observationen af en petrel fra Bornholm under felttræf 2002 i et meget spændende skær.
(Netfugl kommentar: På baggrund af disse oplysninger vil Baltisk Petrel snarest bliver tilføjet DK listen på Netfugl. Om de få heldige der så petrellen på Bornholm 2002 så vil/kan krydse Baltisk Petrel som ny Danmarks art skal være usagt!)
Hvor har I gjort meget ud af den artikel.
Jeg var liiiige ved at lægge en ny art ind i min fugledatabase, da jeg kom i tanker om at det er den 1.april idag.
For et par år siden hørte jeg om en trevinget "hættemåge" ved Sæby og senere ved Frederikshavn. Dengang tvivlede jeg lidt på om det nu også kunne være sandt. Efter at have læst ovenstående beretning er jeg temmelig sikker på at det må have drejet sig om det allerførste fund af Baltisk Petrel.
Det er faktisk KMO, og ikke PL der er hovedansvarlig for indlægget. Derfor må jeg tage Morten Heegaards ord på min kappe, hvilket gøres med god samvittighed. For det første har jeg ikke været på Christiansø siden først i 1980érne, for det andet har jeg i mine over 35 år i felten ALDRIG set en samling så chockerede mennesker som de erfarne og meget kompetente ornitter, da på den berømmelige oktoberlørdag just havde set petrellen ved Gudhjem - alene deres ansigtsudtryk kunne kun overbevise om, at de mennesker havde haft en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Om så dronning Ingrid var genopstået fra de døde og promeneret forbi på kajen nedenfor kunne overraskelsen ikke have været større. Jeg kan derfor ikke beklage at observationen dannede inspiration for at fyre en aprilsnar af på netfugl - dertil har de lykkelige få været begavet med en for unik oplevelse...
1 April er jo dagen, hvor alt er tilladt, og ser man dagens avisoverskrifter ved man da heller ikke om man skal tro på, at Tommy Seebach virkeligt er død, om det koster penge at få lønnen udbetalt gennem banken eller om Iraqkrigen virkeligt står i stampe. På club 300s hjemmeside skrives alle observationer idag baglæns, så man synes at overvære en slovakisk hjemmeside.
Petrelhistorien blev opprioriteret i forhold til andre planer, f.eks. at lade Bjørn Lomborg blive ny DOF-direktør (den ville nok være for tyk) eller en meddelelse om, at man nu vil kunne donere sin afdøde krop til DOF´s ørnefodring. Sidstnævnte blev sat i skammekrogen, idet det håbløse projekt jo forlængst er indstillet - og joken allerede har været bragt - i Fugle i Stockholmstrakten først i 1980érne.
Fint arbejde Klaus. Jeg synes det er fedt med en så gennemtænkt aprilsnar, som alligevel er gennemskuelig nok til, at man ikke hopper på den i sidste ende!
Jeg må stærkt pointere, at jeg absolut ikke tager del i nogen smædekampagne. Tværtimod har jeg den allerstørste respekt for, at man ved en så uventet observation hurtigt meldte ud at noget uventet var igang, så flere kunne få lejlighed til at bese petrellen ved Gudhjem. Det er jo ikke observatørernes skyld at fuglen fortrak til havs ret hurtigt.
Historien skal naturligvis læses som en aprilsnar med dertil hørende glimt i øjet. Jeg betvivler naturligvis ikke så mange erfarne observatøres iagttagelse, og hvis Morten og andre er blevet stødte kan jeg kun sige - det er deres problem. Jeg havde nok forventet en større portion humor fra de kritiskes side, der er jeg bekendt med fra tidligere, hvor Morten og jeg blandt andet grinede en vis legemesdel i laser over tidlig Monrad & Rislund - en duo, der næppe ville have holdt sig tilbage nu det var 1. april. Stort tillykke til de heldige, der var på plads i Gudhjem den berømte onsdag - specielt til Rasmus Turin, der opdagede fuglen og som andre var cool nok til at erkende, at man stod overfor noget hidtil uset herhjemme. Hvis jeg havde været det mindste i tvivl om observationens rigtighed hade jeg selvfølgeligt fundet et andet emne at brygge en aprilsnar over. Jeg er heller ikke i tvivl om, at Horten m.fl vil kunne indse dette. Aprilsnarren har i øvrigt på et tidligt tidspunkt være forelagt en af observatørerne, der ikke havde nogle reservationer overfor ideen.
Jeg ville nok ha' haft lidt lettere ved at læse historien med et glimt i øjet, hvis jeg fra starten havde været klar over, at det var dig, og ikke PL der stod bag. PL latterliggjorde os på sin egen hjemmeside allerede dagen efter observationen, og jeg er siden stødt på stor tvivl hos mange ornitologer om iagttagelsens troværdighed, til trods for at to SU-medlemmer var blandt os. På grund af de mange kritiske meldinger er jeg lidt følsom når denne observation bringes i miskredit, og det føler jeg også at din slutbemærkning gør: "Den sensationelle observation og opdagelse sætter unægtelig observationen af en petrel fra Bornholm under felttræf 2002 i et meget spændende skær." og det samme gælder netfugls kommentar!
hej Morten (og andre)
Der er absolut ingen grund til at føle sig oversensibel overfor slutbemærkningen. Jeg har aldrig sået tvivl om observationens rigtighed - men hvis man er medobservatør (hvilket jeg desværre ikke kan prale af, da fuglen var fløjet da vi nåede frem) kan jeg eventuelt forstå at man føler sig ramt. Men svarer følsomheden ikke til, at Urban O. skulle have følt sig truffet over at skulle DNA-"reduceres" til en stormfugl i indlægget?
Tak til netfugl for at have med på denne aprilsnar. Vi håber, at feltbisserne med flere fik sig et tiltrængt grin - vi kommer igen med fare for at nogle få vil fejlfortolke indlæggene.
Det er fint med en aprilsnar, men kunne man ikke have fundet et andet eksempel. Lobbyistarbejde vinder mere og mere indpas overalt, ikke kun på det politiske plan, men også blandt ornitologerne.Til de personer, der ikke kender mig kan jeg oplyse, at jeg bestemt har masser af humoristisk sans. Klaus ved det f.eks., for ham har jeg bl.a. rejst med.
Det skal bemærkes, at jeg ikke var blandt observatørerne, der på Bornholm så den ekstremt pelagiske Pterodroma for et par år siden. Har kun været på Bornholm 2 gange (1965 og 2001), og aldrig på Christians Ø.
Det jeg mener er, at man allerede på nuværende tidspunkt stiller iagttagelsen i et dårligt lys, og nedgør eller stiller tvivl omkring observatørernes iagttagelse.
Dette er meget uheldigt, da det bl.a. indirekte kan påvirke SU folkene inden man overhovedet har læst en potentiel beskrivelse.
Som Morten H. skriver, er misundelse en slem ting. Desværre også udbredt blandt os ornitologer.
Men skulle denne hersens Pterodrome alligevel dukke op, så ring lige engang, da det er en af de Pterodromaer, jeg endnu ikke selv har set. Det kunne da blive først gang jeg besøgte Christians ø - og absolut en kærkommen lejlighed.
Nu betragter jeg intelligenssnivauet Erfaringrn blev bedømnt som højt og kompetenst under observarionen hin oktoberaften ved Gudhjem Det har jeg allerede noteret, og det nævnes hermed for sidste gang. Skal en evetuel skepsis fra visse su-medlemmerne komme frem i dagens lys garanterer jeg 100% at det ikke bliver herfra. Og at saget bliver behandlet 100% seriøst.
Men det kan undre, at det er så erfarne folk som gravalvorligt forsvarer denne sag, som der ikke kan sættes en pinger på. Det synes som om den arketypiske skeptiker er en veluddannet yngre mand med små børn og let venstreobserveriet observans af typen . "de voksne må også være bange", - sød, blød, rar, politisk korrekt og beskyttende, i en verden der næsten er for ond for børnene og hvor det er synd for den lille pipfugl, at onde kræfter har smurt olie på den (det gør måske ikke så meget at der kan opstået benskader under ringmætkning - der får videnskaben ju "nytte" af.). Feltornilogien er ikke en blosmterne våreng med gyldenkåde haremisser og uforurenede valmuer. Den er en del af det noderne sanfund - her og nu - og sjældenheder holder altså til i disse pitoreske landskabeligheder når der er muligheder og føde til det. Så man vi glæde og, at fugkle har vinger og hvert år begaver vores lands fuglelister med meget ukendt. Længe leve mangfoldigheden - ikke mindst blandt hitsene
Det kan fortsat undre, at en aprilsnar i den grad kan forårsage kommentarer. Jeg holder fast ved, at jeg ingen sammenhæng ser mellem aprilsnarren og den observation, som for de heldige var højdepunktet på felttræf Bornholm. Aprilsnarre har gennem mange år været en morsom måde at markere forårets komme på - og det vil den også i fremtiden. 1 april - og hvad deraf følger - er ikke til selvhøjtidelighed. Og at en aprilsnar ville kunne påvirke en sagsbehandling i SU - som antaget af Erik - må enhver da kunne se er helt hen i vejret.
English version
Niels-Henrik Højbjerg Nielsen skriver tirsdag 1. april 2003 kl. 09.48 
