Artiklen er tilføjet af JSH torsdag 23. januar 2003 kl. 01.03. Læst 3827 gange
Af Jens Søgaard Hansen
Det er ikke første gang der her på Netfugl.dk (phyl.dk) er skrevet om DOF Navnegruppens store og omfattende arbejde og med de følgende ord er det sikkert heller ikke sidste gang.
At finde passende "gode" danske navne til alle verdens fugle har som de fleste ved også resulteret i at allerede indarbejdede danske fuglenavne er foreslået ændret. Således har Navnegruppen fundet navnet på næsten hver 10. fugleart i Vestpalæarktis for let og foreslået et alternativ. Det siger sig selv, at så mange ændringer er modtaget med mange delte meninger og der hersker i øjeblikket nok også en del forvirring blandt mange over hvad der egentligt er kommet for at blive og hvad som kan/vil blive ændret igen.
Derfor har vejlerWEB sammen med Netfugl.dk besluttet at løje stemningen blandt de danske feltornitologer, dem som bruger navnene til daglig ude i felten, og finde ud af hvad de mener om de foreslåede navne.
Dette vil foregå ved en række afstemninger på vejlerWEB (afgiv din stemme her) hvor det er muligt at give sin mening tilkende for 6 navneforslag af gangen. Efter en periode vil 6 nye navne komme til afstemning og så fremdeles. Den første afstemning er for følgende navne (gamle i parentes).
Hermed den første afstemning men flere følger som sagt. Kan du således med sikkerhed sige om du har set en eller flere af følgende fugle: Asiatisk Havørn, Savannegrib, Halsbåndsfrankolin, Akaciesandhøne og Eremitlærke på dine udlands ture? Hmmm...
Hvad mener du om Navnegruppens navneforslag? Giv din mening tilkende og afgiv din stemme på vejlerWEB.
Jeg syntes det er et godt tiltag at give alle fugle danske navne, og et kæmpe arbejde de må have lagt for dageni udvalget. Men hvis man vil have folk til at bruge navnene, bør man nok gøre ligesom i både England, og Sverige, og ligge det ud til afstemning.
Jeg sendte selv et brev til navneudvalget med forslag, da de var lige startet, men fik aldrig svar på mine spørgsmål.
Hermed et indlæg i den efterhånden gamle debat om danske fugle navne!
Jeg tror vi alle er enige om, at det er vigtigt (og praktisk) at få sat danske navne på verdens fuglearter men personligt er jeg langt fra tilfreds med metoden, der er anvendt til navngivningen. Principper om hvor mange stavelser der måtte være i et artsnavn, ikke opkaldes efter personer, "mund rethed" osv. Endvidere har man fra navneudvalgets side af i flere tilfælde været overordentligt kreative i udarbejdelsen af nye fugle navne.
Der kan være mange personlige meninger om resultatet - Personligt er der mange navne jeg finder direkte elendige eller misvissende. Endvidere har jeg svært ved at se baggrunden for at omdøbe arter, der allerede har indarbejdede navne såsom Østlig Kalanderlærke, der er blevet til bjergkalnderlærke. Ornitologer er et konservativt folkefærd og jeg tror at enhver ændring af allerede anvendte navne er dømt til at mislykkes.
Det største problem ved de nye og "kreative" navne ligger dog på det mere "faglige" niveau. En meget stor del af de foreslåede ændringer ligger milevidt fra de engelske navne. Det er et problem når langt størstedelen af litteraturen om fugle er engelsksproget. At regne ud at ildsanger = Blackburnian Warbler og at blåkronet ellekrage = Indian Roller kræver enten at man kan de latinske navne på fingerspidserne eller en udførlig oversættelses manual fra navneudvalgets side af.
Min bekymring går først og fremmest på at forvirringen enten bliver total når man skal i gang med den engelskprogede litteratur (artikler, rejser mm) og at det med tiden viser sig at ornitologerne med tiden dropper de danske navne og anvender de engelske for at undgå forvirringen!
Afslutningsvist skal der lyde en opfordring til navneudvalget om at genoverveje, hvorvidt det ikke var mere formålstjenesteligt at ligge sig op af de engelske navne fremfor at navngive på baggrund af dogmer om hvor mange stavelser, der er i artsnavnet, mundrethed og om navnet henviser til den oprindtlige beskriver af fuglen.
Alle kan nu give deres besyv med, når det gælder de danske fuglenavne - hvor befriende! Et kig på vejlerwebben, der tager sig af denne undersøgelse afslører allerede på førstedagen en nede-på-jorden konservatisme blandt de danske fuglekiggere, der (be)viser at man gør ret ved at lægge navneforeslagene ud til åben diskussion. Så kan vi en gang for alle få manet latterlige, men utvivlsomt politisk korrekte forslag som Inuit-måge (inuit - forbinder man ikke dette med eskimoer, og derved grønlændere og derved hvidvinget måge?) og den allerede tidligt forkætrede og forkastede joke Frejashanen, i jorden.
Det nytter alligevel ikke så meget. Få ting kan folk blive så uenige om som valg af fuglenavne - at foreslå et alternativt fuglenavn svarer næsten til at man tog en persons kæreste. Jeg foreslog Kornværling for Bomlærke for en del år siden, og der er nogle, der først for nyligt er begyndt at hilse på mig igen.
Autornavne bør bevares i det omfang de er indarbejdet, f.eks. Sabinemåge og Stellersand. Det er en smuk måde at mindes afdøde forskere på - mange finder at mænd her er overrepræsenterede, men selv den mest hard-core feminist kan vel ikke ignorere, at det meste ornitologiske grundforskning er udført i maskulinum - og kvinderne, ja - de er jo blevet udødeliggjort i diverse racers navne, og som sådan venter vi altså bare på flere splits, der da vil forekomme logiske, hvis man skæver til politisk korrekthed.
Nu glæder jeg mig til at se navneudvalgets foreslag til de afrikanske Negro Finches....
Det er et godt initiativ, men det synes ikke at virke helt, rent teknisk. jeg fik kun lov til at stemme om mågerne, de andre fugle var allerede udfyldt som om jeg havde stemt...
Jeg er helt enig i at man ikke bør lave om på indarbejdede navne. Når man laver nye til arter som ikke har sådanne, bør man lægge sig tæt op ad de engelske eller eventuelt svenske/norske hvis sådanne findes. Allerværst er det hvis man begynder at bruge navne som allerede har været brugt om andre arter..F. eks. har dværgsanger tidligere været brugt om hvad vi nu kalder ørkensanger men bruges af KMO om en eller anden Phyl (har glemt navnet). Sådan adfærd burde give skridtprygl med vådt wienerbrød :-)
Jacob Niss skriver torsdag 23. januar 2003 kl. 18.35
Hvad er egenligt grunden til at man (navneudvalget) vil gå væk fra autornavne ? langt de fleste er jo indarbejdede og de hædrer jo en person for at stykke arbejde. Hvis nu fx Humes sanger istedet havde heddet Stalins sanger kunne jeg forstå at navnet burde ændres...
Henrik Højholm skriver torsdag 23. januar 2003 kl. 19.09
Hvad pokker foregår der i det navneudvalg. Har udvalget ikke rigeligt at gøre, med at finde på danske navne til alle de fugle, der ikke har et sådant i forvejen. Skal vi nu også til at omdøbe 10 procent af alle WP arterne.
Har navneudvalget tænkt over, hvor mange dobbelt opslag man skal lave i fremtiden ? Turrapporter, bøger, lister, computer index, billedregistre osv. skal laves om, eller understøtte dobbeltopslag.
Måske skal dansksproget fugle litteratur ligefrem til at stå i kronologisk rækkefølge.
En spændende turrapport kan nu splittes til to vidt forskellige (ens) dokumenter !!
Tænk på en ikke helt inviet person, der sidder og kigger på en Pallas Havørn i sin Jonsson eller Svensson – og så lige vil se den i sin helt nye bog anno 2005 !!!
Man skal altså have en meget god begrundelse, for at lave om på allerede etablerede fuglenavne.
Og som sådan tæller de kriterier der er lagt for nye navne ikke; kriterier som antal led og rodord, minder om puritanisme ud over det sædvanlige. Vigtigste kriterium må være udvalget eget punkt 8:
”Hvor det er muligt og givtigt, bør navnene findes blandt allerede eksisterende forslag.”
Skal vi også ændre Thompsons Gazelle, Brandts Flagermus og Rissos delfin, mens vi er i gang.
Navneudvalget må altså klappe hesten og nøjes med (som om det ikke er nok) at finde på navne til de fugle, der ikke allerede har et eksisterende og/eller etableret navn.
Med den nuværende politik opnår navneudvalget, at man i fremtiden vil være tvunget til at bruge latinske eller engelske navne for at undgå misforståelser – var det meningen ?
I øvrigt kan jeg kun tilslutte mig opfordringerne til at lægge sig op af engelsk navngivning, men altså ikke for allerede etablerede fuglenavne – please.
John Kyed skriver torsdag 23. januar 2003 kl. 20.40
de eneste der må kunne se noget fornuftigt i at ændre på de nuværende navne, må være dem der skal sende de nye bøger på market.
Er den eneste rigtige gode grund til at ændre allerede eksisterende navne ikke at give dem navne så også Dansk Sprognævn bliver glade?
Men helt ærlig, er det ikke fuldstændigt ligegyldigt med "korrekte" danske navne når der alligevel næppe vil være mere end max. 3000 danskere der nogensinde får f.eks. navnet Thayers Måge over læberne?
Skridtprygl med vådt wienerbrød - det lyder æggende. Men en begrundelse for ændring af navnet Dværgsanger til Ørkensanger er, at Sylvia nana ikke er specielt lille sammenlignet med andre Sylviaer og at den er udpræget ørkenlevende - alene dens farvetegninger signaler det. Ørkensanger kaldes den i øvrigt på de fleste sprog.
Phylloscopus neglectus er til gengæld så lille, at Dværgsanger kan legaliseres. Det er jo også en art, der ikke kan siges at være i feltbissernes bevidsthed - svært tilgængeligt som den er med sit begrænsede udbredelsesområde og kun set af få i vinterkvarteret i Østarabien. Men kan godt se at en ændring til et navn, der allerede har været brugt ikke er helt heldig. Kan vi så gå på kompromis med Dværggransanger i stedet? Det er det indtryk man får af den i felten.
Hej Klaus
Jeg har ikke spor imod omdøbningen af lille Nana til ørkensanger, det ER et bedre navn og lægger sig op ad navne på andre sprog. Straffen var udelukkende fordi jeg synes genbrug af overflødiggjorte navne skaber unødig forvirring. Dværggransanger (eller hvad med lille Gransanger for ikke at implicere at der er sanger som hører til i dværggraner) er langt men alligevel bedre efter min mening.
Mit had mod navne genbrug skyldes til dels erfaringer med følgerne af et sommerfuglenavneudvalg som opererede i forbindelse med deres atlas projekt.
Der er en art (Coenonympha tullia), som i ældre danske sommerfuglebøger hed engrandøje. Navne udvalget beluttede (helt korrekt) at dette var et ikke betegnende navn, da arten er knyttet til højmoser. Navnet blev derfor ændret til Moserandøje. Så langt så godt. En anden art (Aphantopus hyperantus) hed i den ældre litteratur Duftgræsrandøje, et rimeligt håbløst, ikke mundret navn. Den lever imidlertid ofte på enge, og da engrandøje nu var ledigt, vupti kalahøjsovs!!
I flere år har det været nærmest umuligt at snakke om Engrandøje uden at præcisere (med det videnskabelige navn) hvilken ar man egentlig talte om.
Før fremfører ny fuglenavne i den politiske korrektheds hellige navn, bør man undersøge, hvad eventuelle låneord i disse ny navne betyder på de lokale sprog, som man låner fra, så man undgår uheldig brug.
Så vidt jeg ved, betyder Inuit 'menneske' på grønlandsk (Jeg ved ikke, om det også gælder andre eskimosprog). Med andre ord ville Inuitmåge betyde Menneskemåge!! Jeg ved ikke af, at Thayers Måge skulle være mere menneskelig af udseende eller adfærd end andre store måger endsige mere knyttet til mennesker, hvilket er endnu et argument imod navnet Inuitmåge.
Problemet med uheldig brug af låneord i fuglenavne er ikke begrænset til dansk. Jeg mener at huske, at jeg en gang så en lignende anke fremført mod det engelske navn for Ægæerskråpe, Yelkouan Shearwater, idet Yelkouan betyder Skråpe, og Ægæerskråpens engelske navn derved betyder 'Skråpeskråpe'.
Jeg vil gerne slå et særligt slag for, at Islandsk Ryle får et nyt navn! Den yngler slet ikke i/på Island. Desuden er den vist en af de eneste fugle i Vestpalæarktis, der på latin er opkaldt efter en dansker: nemlig Calidris canutus, der vel betyder noget i retning af Knud den Stores Ryle. Knud den Store var dansk konge fra 1018 til 1035. På engelsk hedder den bare Knud (Knot) og på tysk også Knud (Knutt). Jeg synes måske det ville lyde lidt underligt, hvis man skulle sige: Der flyver 800 Knud, men det kunne man vel lære at leve med, eller hvad med Knudsryle? Det synes jeg bare ville være rigtig fedt. Så husk det nu:
Knudsryle, Knudsryle, Knudsryle!
;-) hilsen Knud
Thomas Elbek skriver fredag 24. januar 2003 kl. 22.05
Jeg vil bare sige, som ren amatør hvad angår fuglenavne, at man måske skulle starte med at rydde op i forvirringen omkring hering gull og sildemåge. Den er da så åbenbar så det gør noget.
Og så vil jeg sige til KMO at jeg bare nyder din humor og skrivestil, du har evnen til at se ornitologien fra en både seriøs og humoristisk vinkel, tak for det.
Knud Flensteds tanker omkring et navneskifte for Islandsk Ryles vedkommende til Knudryle viser både realistisk dømmekraft og stor historisk indsigt. Knudsryle bør klart foretrækkes - også fordi DOF´s mangeårige projektor og æresmedlem var afdøde arveprins Knud, der jo så skammeligt ved statskupslignende tilstande i 1953 blev frataget førsteretten til tronen og derved mulighederne for senere at kunne titulere sig kongefader. I en omfattende nekrolog, forfattet af Finn Salomonsen i 1977 nævnes det tilmed, at arveprinsen udviste et ikke ringe kendskab til Grønlands fugle, hvilket gør navnet ekstra relevant. Man kan godt mindes royale ved andet end navngivelse af statsfærger.
En mindre gruppe københavnske feltornitologer har i mange år anvendt navnet Margrethe-hejre om Fiskehejren, for at hylde vores monark og en statelig fugl. Det kunne være en mulighed, i lighed med en navneændring af Påfugl til Henriks-hane. Selvom den mest ses ved godser, og i øvrigt aldrig vil kunne regnes som A-art.
Der er nu nye navneforeslag til afstemning på Vejlerwebben!
- Iøvrigt må jeg indrømme at ovenstående velunderbyggede argumentation vedrørende "Knudsryle" (og måske Henriks-hane)har overbevist mig - nu mangler vi bare at få sat disse navenforeslag til afstemning ;-)
Knudsryle eller Knud for Islandsk Ryle vil også løse en af de Gordiske Knuder indenfor navngivningen, nemlig Kæmperyle/Storryle, hvor ingen af de hidtidige forslag ligger godt i munden. Den vil jo så helt naturligt komme til at hedde Knud den Store i analogi til Great Knot;o)
En konklusion på afstemningerne er nu at finde på vejlerWEB.
De fleste af Navnegruppens forslag blev klart nedstemt med op til 97% procent af de 80-130 personer, som ved hver afstemning afgav deres stemme.
Man må heraf konkludere at der blandt de danske feltornitologer ikke er den helt store opbakning til langt de fleste af Navnegruppens forslag. Om disse navneforslag så alligevel en dag vil blive officielt anerkendt må tiden vise... men står det til feltornitologerne så sker det ikke!
English version
Henrik Pedersen skriver torsdag 23. januar 2003 kl. 08.57 
