Gransanger af tristis-type i Blåvand d. 15. oktober
Artiklen er tilføjet af JSH tirsdag 19. oktober 2004 kl. 12.10. Læst 3459 gange
Af Ole Zoltan Göller
Gransanger af tristis-type i Blåvand d. 15. oktober.
En af de sidste dage under felttræffet i uge 42, var der nok nogle som bemærkede en sent udmeldt tristis-Gransanger fra Blåvand. Der ligger en lille historie bag:
På denne triste regnvejrsdag dukkede en særpræget Gransanger op i fyrrehaven. Først hørtes fuglen med sit fine ”beeu”-kald, som ret markant adskilte sig fra Gransanger. Jeg havde før hørt tristis, som sagde ”beeeeb” a la en kylling, ikke helt som denne, selvom tonelejet var det samme. Et par minutter senere gik fuglen i nettet. Der var tale om en meget brunlig type af Gransanger, umiddelbart helt uden gult i dragten, og jeg besluttede at medbringe den til ringmærkningsrummet for yderligere inspektion. Den så lidt alarmerende ud.
Fuglen lignede umiddelbart en afbleget udgave af Brun Løvsanger. Den havde ret lang og bleg brungullig øjenbrynsstribe, brungrå overside med et olivenfarvet skær på overgump håndsvingfjerskanter. Undersiden var lys hvidgrå med brungrå brystsider, og kinden var iøjnefaldende varmtfarvet. Benene var sorte og næbbet sort med lys basis på undernæbbet.
Under min inspektion havde jeg desværre en gammel fejlagtig sætning i hovedet, som sagde at tristis ikke må have gult noget sted på kroppen, og da fuglen havde gule axillarer og lidt gult på undervingedækkerne, faldt min overbevisning om fuglens identitet som værende tristis. Desværre var jeg ikke grundig nok med denne karakter i ringmærkningsguiden, idet tristis netop må have gult på undervingen som det eneste sted. En anden ting som ynglede på min tvivl var en afsluttende bemærkning i samme bog som sagde at havde man fuglen i hånden skulle man være ekstra påpasselig med at der intet gult måtte være i øjenbrynsstribe og øjenring. Jeg syntes at ane noget gulligt i øjenbrynsstriben, egentlig mere en brungul farve end egentlig gul/gullig.
Jeg tog et par digiskud af fuglen, hvilke trods elendigt lys desværre blev uskarpe, hvorefter jeg slap dyret. Stationen var desværre tom.
Senere mødte jeg bl.a. Bent Jacobsen som var overbevist om at fuglen var en tristis vurderet ud fra billederne. Dem havde han erfaring med. Jeg fik desuden læst noget om fuglen, bl.a. en artikel af Klaus Malling Olsen på nettet med ill. af Carl Christian Tofte, ligesom Svensson blev studeret igen. Jeg blev langsomt overbevist om at jeg havde sluppet en tristis (muligvis en SUB-tristis som mellemformerne mellem tristis og abietinus kaldes) hvorfor jeg et par timer for sent meldte den ud.
Diskussion:
Et par ting virkede stadig afvigende fra tristis. Bl.a. havde den lyst ved basis på undernæbbet og kaldet virkede ikke som den sidste jeg havde hørt. Dagen efter fandt jeg en artikel fra Birding World om netop tristis-Gransangere, hvilken mod forventning fastslog at næbbet ikke altid er helt sort, men udmærket kan have lysere basis på undernæbbet, ligesom at kaldet, trods den almene opfattelse at den siger præcis som en kylling, afviger en hel del. Faktisk lød en beskrivelse i artiklen meget som det jeg havde oplevet.
Der skal tilføjes at ringmærkning er en disciplin som jeg først for nyligt har kastet min kærlighed over for alvor, hvorfor mit detaljekendskab til efterårets variationer inden for Gransangere ikke er blandt mine kæpheste endnu. Som det fremgår ovenfor har jeg heller ikke haft tristis i hånden før, men kun oplevet dem i felten ved to lejligheder herhjemme samt i Israel.
Håber folk med kendskab til Gransanger af enten tristis eller tristis X abietinus vil bidrage til opklaringen. Jeg ved ikke hvor sikker man reelt kan være på at en fugl er en tristis, men denne må umiddelbart være en kandidat.
Gransangere i oktober er noget, flere burde studere! En af problemerne ved tristis er at stedfæste, hvornår en fugl "med tristis-karakterer" er helt 100%, og det gøres selvfølgelig bedst, når man har fuglen i hånden.
På den anden side: for en del år siden plukkede jeg en tristis ud af nettene i Falsterbo. En fuldkommen gråbrun sag med tydeligt lyst øjenbryn samt blæksorte næb og ben. Da fuglen blev sluppet spurge jeg Göran Walinder, der dengang gik under navnet "Dr. Phylloscopus" om hvorfor sådan én ikke kunne kendes i felten (det stod der i Svenssons davørende blå at man ikke kunne...) hvorefter eksperten fnyste "DET SER DU VEL MAN KAN!"......
Helt gråbrune fugle uden en eneste gul tone i dragten, der tillige har sort næb og ben og kalder anderledes, med det entonede kyllingekald bør tages som tristis i felten også - de er enkle i nettet. Problemet er dog de typer, der kan benævnes "sub-tristis", som foreslået af Ole Göller. Fugle, der er mattere og mindre grøm- eller oliventonede end hvad man forventer sig, og som har "kyllingekaldet". Disse er formentligt fugle østfra - ses normalt ret sent i oktober, som som rene grålige tristis en indikator om, at der er "lukket op" østfra. Så vidt jeg kan skønne er denne fugl en sådan; der er lidt for meget farve på den med et grøntonet anstrøg på oversiden, ligesom Göller jo antyder noget, ger kan fortolkes som gult. Disse overgangsformer - eller "sub-tristis" har typisk en lidt urent tegnet overside med blanding af grålige og grøntonede partier mellem hinanden, og i forhold til hjemlige fugle tit et afvigende kald, der bl.a. inkluderer "kyllingekaldet". Ofte har sådanne lidt lyst ved næbroden, men det er også set på i øvrigt typiske tristis i vinterkvarteret i Nepal.
Mere typiske nordlige Gransangere (abietinus) er mere gængse løv-/gransangere med disses oliven og gule indslag og det typiske, opadgående "yiit" kald.
Hvad der forvirrer ved forrekomst af mange Gransangere i oktober er den store individuelle variation. Nogle er klart rene tristis - også i felten, men overgangsformer er hyppige på alle planer. Inklusive stemmen. Jeg har mange gange hørt det entonede "kyllingekald" fra i dragten typiske abietinus, færre gange hørt det "gæange" stigende gransangerkald fra fuglen næsten uden grønt i dragten, og sjældent hørt helt afvigemnde kald, som dengang hele slænget ved Falsterbo (incl. undertegenede og Dr Phylloscopus) var overbeviste om at høre en Lund- eller Himalayasanger, hvorefter en i dragten typisk Gransanger hopper frem foran én. Sjovt nok i et efterår (1991), hvor særligt mange afvigende gransangere sås.
Nå, indlægget blev måske lidt forvirrende og causerende. Men emnet er spændende, og Gransangerens variation er piunkt, der undertiden glemmes. Måske burde en artikel (på netfugl?) betitlet: "hvilke arter kan Gransanger forveksles med?" udarbejdes. Det seneste tilskud er ganske bruntonede fugle set på Öland okt. 2004.
Hej Klaus
Tak for et langt og grundigt svar. Det bliver det hele problematikken blot mere spændende af.
Tristis skal altså være mere grå end tilfældet er for at den er lige i øjet, og med mindre grønt i dragten end tilfældet er. Det var min overbevisning at det kun gjaldt det gule, og at der faktisk ”skulle” være olivengrønt tilstede på overgump, skulderfjer og på kanterne af håndsvingfjerene. De billeder jeg har kunnet fremmane fra nettet virker til at være mere brunlige end grå. Det samme gælder fotos fra Birding World artiklen, men det er vel en fortolkningssag. Jeg ganske enig i at fuglen er mørk, og skal den være mere grå, er den gal.
Fuglen som Per Kjær har ”skudt” på Chrø (ligger i Netfugls galleri med flere billeder) er langt mere grå og måske en langt bedre kandidat. Den udviser grønlige farver på samme steder, nemlig på svingfjer, gump, skulderfjer og på halen.
Hvad med undergumpen i øvrigt? Denne er jo ofte svagt varmttonet på Gransanger, men var hvid på denne fugl, i svag kontrast til den beigebrune farve bagest på flankerne.
NB: Ved nogen om der findes der tristis på ZM, evt. med diverse overgangsformer?
Skulle andre end jeg have interesse i at lære mere om tristis og sub-tristis findes der en ret fin artikel om emnet på den norske hjemmeside feltornitologerne.no, nærmere betegnet på dette link:
Artiklen er god fordi den er krydret med farvefotos af forskellige typer af både tristis og sub-tristis. Fuglene er håndholdte og der findes mange billeder af hver fugl, som kan klikkes op i stort format for nærmere studier.
Der er bl.a. et par af sub-trististyperne som ligner ovennævnte Blåvandsfugl særdeles godt, så der må være tale om en sådan mellemtype som KMO ligeledes antyder.
MVH.
Ole Zoltan Göller
- som nu er blevet visere på Granser.
Rasmus Strack skriver torsdag 21. oktober 2004 kl. 09.50
Hej Alle.
Skal teksten på fotos i galleriet, så ikke snart ændres? For hvem kender denne debat om to år?
Mvh
Rasmus
Alf Tore Mjøs skriver torsdag 21. oktober 2004 kl. 21.01
Heisan!
Jeg er enig i konklusjonen om at fuglen er en østlig gransanger, men ikke en tristis. Fuglen fra Blåvand har en rygg som er nærmest stripet i grått og grønt, med hode og nakke som står ut gråere enn resten av fuglen (dog med grønne striper også opp i issen). Den skal derfor i kategorien sub-tristis, forutsatt at den fenotypiske variasjonen mellom abietinus og trisis er noenlunde jevn bør denne fuglen høre hjemme relativt langt vest i den brede overlappsonen mellom typiske abietinus og typiske tristis.
Den norske internettartikkelen som er nevnt over (og som finnes på nettstedet fugler.no, ikke Feltornitologene) søker å oppsummere de erfaringer det norske SU (NSKF) har gjort etter at formen tristis har vært på SU-listen i ca. 10 år nå. De aller fleste fuglene som rapporteres til komiteen er sub-tristis heller enn tristis, dessverre er ofte dokumentasjonen så dårlig at det er vanskelig å komme frem til en sikker konklusjon. Gode bilder i hånd er en forutsetning for å kunne gjøre en riktig vurdering, of fuglen bør fotograferes fra siden, oversiden, undersiden og med vingeformel utbredt. Jeg er ikke enig i Klaus Malling Olsens uttalelse om at disse kan bestemmes i felt, det er også derfor de fleste SU kun behandler fangede fugler. En østlig sub-tristis ligger så tett opp til en rein tristis at det kun er små detaljer i fargetoning på ryggen og ofte i øyering/fremre del av øyenbrynstreken som skiller. Dette er neppe mulig å observere med 100% sikkerhet i felt. NSKF har lagt definisjonen av tristis gitt i Svensson (1992) som grunn for krav til godkjenning.
Ellers kan det nevnes at feltornitologer over hele Vest-Europa har en nokså lettvint holdning til identifikasjon av tristis. I høst har enkelte lokaliteter i Storbritannia rapportert om inntil 30 "Siberian Chiffchaff", og det finnes lokaliteter i Norge som hevder å ha ringmerket et tresifret antall individer over en tiårsperiode.
Problemstillingen rundt identifikasjon av disse østlige gransangerne har vært fulgt særlig nøye ved to norske fuglestasjoner (Turøy og Titran) de seinere årene, og konklusjonen har vært lik begge steder:
1. De aller fleste grå gransangere viser seg å være sub-tristis heller enn tristis når de granskes nøye
2. "The real thing" dukker opp en gang i blant, men de er sjeldnere enn f.eks. fuglekongesanger, muligens like sjelden som brun løvsanger!!
Hej Alf
Det lyder interessant, og rart at fuglen er sat i bås og jeg er blevet klogere!
Trecifrede tristis-tal lyder voldsomt, selv for Norge, men mon ikke fuglekiggere (inkl. ringmærkere!) er blevet klogere, specielt med den ovennævnte fotodukumenterede artikel. Jeg syntes som sagt den virker når det drejer sig om at danne sig et korrekt indtryk af dragtfarver, hvilket er vigtigt i denne sag.
Så vidt jeg husker fra en tidligere tråd (Repræsentativ hitfrekvens) er Christiansø noteret for hele 20 Sibiriske Gransangere. Men der stemmer vel fint overens med tal som 10 Brune Løvsangere, 57 Hvidbrynede Løvsangere og 80 Fuglekongesangere (eller er der også her tale om norsk ”lettvint holdning", haha!)
Er man interesseret i tristis-bestemmelse bør man læse Lars Svenssons artikel i det seneste nummer af British Birds. Meget af den såkaldt accepterede viden omkring bestemmelse af tristis-gransangere (at de skal være meget blege og grå m.m.) bliver her underkendt til fordel for ny viden der dikterer at tristis skal være brun på oversiden og beige på undersiden. Der er meget interessant stof i den artikel.
For dem som ikke abonnerer på British Birds, findes der en glimrende, om end skarpt konkluderende, opsummering af artiklen fra Surfbirds på følgende link:
http://www.surfbirds.com/phorum/read.php?f=119&i=421&t=421
An article about Siberian Chiffchaff dealing with ID and taxonomy (Part 1) has just been published at www.club300.de.
Although the article is mainly in German you will find an English abstract, lots of photographs, relevant links to other articles, extensive list of references and soundfiles/soundfile-links.
English version
Klaus Malling Olsen skriver tirsdag 19. oktober 2004 kl. 18.12 
