Aythya-hybrider - kig flokkene igennem

Aythya-hybrider

Gennem de senere år er et stadigt større antal hybrider mellem dykænder truffet i Danmark. Særligt har grundig gennemgang af vinterens flokke af Troldand og Taffeland i det Storkøbenhavnske område den senere tid resulteret i flere spændende opdagelser, men fænomenet er ikke helt nyt. Allerede midt i 1970'erne huserede en han-hybrid Troldand x Taffeland i f.eks. Utterslev Mose, og i vintrene 1985-1987 sås flere steder i Københavnsområdet en lignende fugl - der i øvrigt preliniæert blev bestemt til Amerikansk Taffeland, Halsbåndstroldand og Lille Bjergand førend sagen blev klar. Denne fugl sås ved Sjællandsbroen i vinteren 1985, hvor Steen Christensen og KMO nærstuderede den, og det er formentligt samme fugl, der kan ses i galleriet, fotograferet i 1987 i Sortedamsøen.

Nyere observationer har stort set bekræftet, hvad vi dengang opdagede. Og siden hen er feltbestemmelseskriterierne blevet "offentlige", f.eks, i "Fugle i Feltens" glimrende oversigt på side 58-59.

Denne her artikel koncentrerer sig i første omgang om den hyppigste hybrid, nemlig Taffeland x Troldand han. Da denne form faktisk er ret karakteristisk, om end naturligvis varierende efter hvor meget af de implicerede arter, der slår igennem. Vi har set et antal gennem de senere år, mest i det københavnske område, men også på det øvrige Sjælland samt i Skåne.

Hvad lægger man først mærke til?
Første indtrykket er vigtigt. En "Taffeltrold" i størrelse fra Troldand til lidt større, en enkelt fugl til og med større end Taffeland! Først og fremmest opdages de på, at ryggen er lysere end Troldandens sorte, og endnu har vi ikke set fugle med så lyst blågrå ryg som Taffeland. Desuden er flankerne næsten altid gråtonede, dog hyppigst med hvidlig kant fortil og langs flanken. Flankerne har dog altid kontrasteret til den mørkere ryg og aldrig været så lyse som Taffelandens, hvor ryg og flanker er af samme farve. Ser man ryggen under gode forhold kan anes, at Taffeland-hannens meget fint melerede mønster slår igennem, men på enhver afstand virker ryggen ensartet mørkegrå. Dette er vigtigt at notere sig.
Hovedet er normalt tydeligt kantet med vinklet pande og ret lang isse, der topper langt bag øjet. De iagttagne fugle har normalt haft kort, bred top - som har man samlet troldandrikkens top i en hestehale og klippet den af! Hovedets glans har normalt været mørkt purpurbrun, tydeligt mørkere og mere mat brun end Taffelandens rødbrune, men ikke sortgrøn som hos Troldand. Øjet varierer fra gult som hos Troldand (dog normalt mørkere og varmere gult - kræver nærobservation) til orange, tit med kun delvise orangerødlige indslag som en ring omkring pupillen. Metalglansen varierer en del efter solens indfaldsvinkel, men mange fugle har været tydeligt afvigende i forhold til de "rene" arter.
Næbbet har normalt været af form tæt på Troldand, og med bred sort spids, ofte lidt lysere bag det sorte felt og i øvrigt blågråt af farve. Mange har haft helt eller delvist mørke flige, og enkelte mørkt felt ved næbbets basis - dog aldrig så kraftigt og udbredt som hos Taffeland. Et kendetegn, der er værd at checke er næseboret. Dette er som en langstrakt oval hos Troldand, men større og ofte mere åbent hos Taffeland, der faktisk har det relativt største næsebor blandt de hjemlige aythya-arter. Nogle har haft et større, mere åbent næsebor end Troldand.

Bestemmelse fra Lille Bjergand:
Flere af hybriderne kan på grund af størrelse og hovedform tages for Lille Bjergand! Men Lille Bjergand har nogle artstypiske karakterer. Se specielt efter:

1: Næbbet.
Lille Bjergand har lyseblåt næb, kun med smal, sort næbnegl, der fra siden næsten kan forsvinde. Næbneglen er smal, kun lidt bredere end næseboret. Hybrider har mere udbredt sort på hele næbspidsen, tit lidt diffust afgrænset og gående langs fligene. Som hos Troldanden virker næbspidsen som dyppet i sort blæk.

2. Ryggens mønster.
Den anden hovedkarakter. Hos Lille Bjergand har ryggen de tydeligste sorte tværbånd blandt de ænder, der er set herhjemme. Mønstret er - især bagtil - tit uregelmæssigt. Hos hybriderne er ryggen mørk og langt mere ensartet - man skal virkeligt se fuglen godt for at erkende et meget fint mønster som ved Taffeland.

3. Hovedets metalglans.
Lille Bjergand har purpur til grøn metalglans, der hyppigt er kraftigst bag øjet. De fleste hybrider har jævnere, mere mættet brun metalglans.

De københavnsaktuelle hybrider:
For tiden huserer mindst tre han-hybrider mellem Troldand og Taffeland i Københavnsområdet. De sidste dage har vi studeret disse tre fugle, der sjovt nok repræsenterer hver sin variation mod de respektive arter.

Ex 1. Taffeltrolden
Denne fugl sås 26.2 i Dragør Havn, hvor den har holdt til siden 22.2 2003 - efter at den blev fundet 20.2 ved Lynetten af Rasmus Strack og Troels Eske Ortvad. Fuglen er ret stor, stort set af størrelse som Taffeland, og kan på afstand tages for en mørk Taffeland. Den har dog en karakteristisk, meget kantet hovedform, men knapt synlig nakketop. Hovedets glans er mørkt rødbrunt med purpur anstrøg, og øjet orange. Næbbet ligner mest Troldandens, men har mere udbredt sort ved basen (dog slet ikke så meget som Taffeland). Ryggen er ret lyst gråbrun, men lidt mørkere end de lyse brungrå flanker. Ryggen har et meget svagt mønster som ved Taffeland, men det er svært at se. Denne fugl synes af have mere Taffeland i sig end de fleste iagttagne.
En endnu mere taffelandelignende hybrid blev opdaget i marts 1996 af Rasmus Strack. Den lignede meget Taffeland, men adskiller sig ved lidt mørkere brunt hoved, gultonet og derfor udstående øje, meget svag tendens til nakketop samt mørkere ryg (med nogle tydeligere vatrede fjer), der var i nogen kontrast til de taffelandegrå flanker. Denne fugl havde desuden lidt lyst i undergumpen og manglede Taffelandens massive mørke næbbasis.

Ex. 2. The usual suspect
Denne fugl kan for tiden ses ved Brøndby Havn, men har formentligt opholdt sig på nærliggende lokaliteter sidste sæson også. Det er en meget troldande-lignende han, men noget større og kraftigere. Hovedformen er ret tæt på Troldandens, men toppen ganske lidt kortere og bredere (ikke pjusket som hos Troldand), og hovedets glans en anelse brunlig. Ryggen er sortgrå - ved direkte sammenligning lidt lysere end Troldand han, men klart tættest på denne - og mere end vi tidligere har set. Flankerne har et gråligt anstrøg. Øjet er gult som hos Troldand. Næbbets tegning ligner ligeledes troldandens, men har en sort linie inderst på fligene. På afstand kan denne fugl meget let tages for Troldand.

Ex 3. Den Lille Nye
Den 25. februar opdagede RS og KMO til vores overraskelse en ny hybrid ved Brøndby Havn! Der var nu to fugle i en flok på ca. 200 troldænder. Denne fugl er en typisk "gennemsnits" hybrid mellem Troldand og Taffeland. Størrelse som Troldand, men hovedet mere kantet med ret kort og bred top. Der i hvile giver en kæk, tilspidset form. Hovedets glans er blommefarvet purpur - en smuk farve! Øjet er ganske lidt mørkere og varmere gult end Troldandens, men ikke påfaldende! Ryggen er mørkegrå med meget fin taffelande-melering og svagt mørkere centre på nogle af de forreste fjer. Flankerne er lysegrå. Denne fugl er i vores øjne den letteste at finde, og repræsentativ for en typisk hybrid han. Den ligner i øvrigt meget en fugl, der p.t. kan beses i Ystad Havn. &8221;Den Lille Nye&8221; eftersøgtes 27. februar uden resultat af Rasmus Strack og Troles Eske Ortvad.

Andre hybrider:
Hybrid Bjergand x Troldand er betydeligt sjældnere. KMO fandt en fugl i marts 1996 ved Ishøj, og Rasmus Strack i alt 3 fugle på Sælland sidste vinter. Denne type ligner en Taffeltrold, men hovedet er tydeligere grøn metalglans, og næbbet havde kun sort negl og yderdel af flige. Desuden anes bjergandrikkens tydeligere mørke tværbånding på ret stor afstand. En sådan fugl kan være sværere at kende fra Lille Bjergand, men der er for meget sort på næbspidsen (ikke blot smal, sort negl) og ryggens mønster er formentligt aldrig så tydeligt som hos Lille Bjergand (se fotos i galleriet).

Hvidøjet And X Taffeland:
I Damhussøen kan man i øjeblikket se en påfaldende, og meget smuk hybrid mellem Hvidøjet And og Taffeland. Selvom det naturligvis er svært 100% sikkert at bestemme en sådan, har fuglen unikke kendetegn fra Hvidøjet And. Hovedformen meget tæt på Hvidøjet And, med "skibakkepande" og i spidsen tyndt næb. Den sikreste hvidøjede karakter er dog det varmt kastaniebrune bryst, der blot er lidt mørkere end det varmt rødbrune hoved, der er noget mørkere end Taffelandrikkens. Overside og flanker er mørkere og brunere end Taffelandens, og på undergumpen ses et kastaniebrunt parti, der strækker sig i en bue rundt om halen. Øjet er gult.

Dette er blot en kort redegørelse med tyngdepunkt på de fugle, der i øjeblikket huserer i det Storkøbenhavnske område. Det siger sig selv, at med flere arter involveret er variationer i udseende nærmest ubegrænset. At finde disse hybrider i vinterens og forårets andeflokke er en god måde at opøve sig i studier af ænder. Man bliver opmærksom på nye indfaldsvinkler, og en dag sker det så, at en 100% ren, uventet strejfgæst dukker op! Det vender vi forhåbentligt tilbage til.

Netfugl forventer inden længe at kunne bringe billeder af de omtalte hybrider.