Artiklen er tilføjet af KRN onsdag 4. juni 2003 kl. 22.53. Læst 3025 gange
Af Morten Heegaard
Netfugl har modtaget nedenstående finderberetning.
Endnu en beretning fra en lykkelig finder af et førstegangsfund
I den forlængede Kr. Himmelfartsferie var jeg taget på familietur til den sydlige del af landet. Denne region var selvfølgelig valgt med den hensigt, at jeg kunne luske ud og se lidt fugle om morgenen, før resten af familien vågnede til dåd. Vi havde haft et stille døgn på Møn, hvor det bedste blev et par Karminpapper, Odinshønsene ved Nyord nåede at rykke videre før jeg kom derud.
Næste stop på turen var Nykøbing Falster, og lørdag morgen tog jeg til Vesterhave nord for Gedser lystbådehavn for at lytte efter Flodsanger. Den sad præcis hvor jeg havde fået det beskrevet, og den sang meget ivrigt, så jeg kunne komme ind på 10 meters afstand og se den fint, uden den tog notits af mig. Jeg kunne høre en anden Locustella i baggrunden, og i de korte pauser den holdt registrerede jeg til min store overraskelse, at der var tale om endnu en Flodsanger, som sad i lunden NØ for vandhullet.
Godt til freds med min nye ædelart fortsatte jeg ud på Kroghage syd for lystbådehavnen, hvor jeg synes der burde sidde en Gulbrystet Værling og vente på mig, men ind til videre måtte jeg nøjes med et par Karmindompapper, som muligvis yngler der. Jeg så i hvert fald hannen parre sig med en hun, som havde redemateriale i næbbet!
Kl. nærmede sig nu 7, og jeg kørte ned til fuglestationen ved fyret, for at se om der skulle ske noget der, eller om der var nogle folk der kunne fortælle det sidste nye, da jeg ikke har fået tilmeldt min mobilos til birdcall. Jeg stillede bilen på P-pladsen og gik ad grusvejen langs vandet hen til hjulsporet, som fører op til stationen. Jeg var kun lige kommet inden for lågen, da jeg fik øje på en fugl, som sad og fouragerede i det ene hjulspor, og jeg satte kikkerten for øjnene. Synet der mødte mig fik mig til at ryste og rystet blev mangen en dansk hitornit kort efter: Fuglen var en typisk værling med en rødbrun grundfarve på hele kroppen; struben og hovedet var jerngråt med sorte længdestriber gennem ansigtet. Jeg var øjeblikkelig klar over at jeg stod overfor en Klippeværling, og jeg havde en god fornemmelse af, at der var tale om landets første. Fuglen lettede og fløj ca. 10 m. længere væk fra mig (så den nu var ca. 30 meter fra mig), og jeg bemærkede, at der var en del hvidt i de yderste halefjer.
Jeg ringede til Thorbjørn Eriksen, som var den nærmeste jeg kendte, og da vi havde talt om sjove værlinger i løbet af ugen kunne jeg indlede samtale med disse ord: "Hej Thorbjørn. Skide værd med Hætteværling og fuck Gulbrystet - jeg står på Gedser med en Klippeværling!!". I samme øjeblik lettede fuglen og fløj ind i hegnet langs hjulsporet. Sandsynligvis fordi dagens ringmærker Benny Steinmejer, kom for at checke nettene. Thorbjørn fik en kort beskrivelse fra mig og sprang ind i sin bil. Jeg fortalte Benny - letterede eksalteret - at der lige var fløjet en Klippeværling ind i hegnet, hvortil han spurgte - Hvordan ser sådan en ud? - Jeg fortalte ham, hvad der var sket, og han hentede stationens telefonliste, så jeg kunne tilkalde de lokale. Jeg sendte også en lakonisk gruppe-sms til en del af de ornitter jeg kender: KLIPPEVÆRLING GEDSER. M, hvilket vakte en del postyr og forvirring over det meste af landet. Benny havde kigget i en bog, og virkede lidt skeptisk over for min iagttagelse, men et øjeblik efter fandt han den selv, og vi så den flyve ud og sætte sig i det halvhøje græs i fårefolden vest for stationen. Vi bemærkede den typiske værlingefacon, de hvide yderhalefjer og den rustrøde overgump, som lyste kraftigt op i morgensolen. Jeg kontaktede Morten Bentzon, som lovede at sende en birdcall ud for mig, så kl. 7:45 bippede folks telefoner med meldingen:
**MEGA** KLIPPEVÆRLING rst. Gedser fuglest. 7.15- MHE 26218277 via Bentzon
Fra dette tidspunkt glødede min mobilos pga. indkommende sms'er og opringninger, som dog havde lidt svært ved at trænge igennem, da man står i telefonly ved stationen.
De første lokale folk dukkede op kort før kl. 8, og vi stod og ventede ved fårefolden, da Benny ringede til Palle Nygaard og fortalte, at nu havde han kræet i en pose. Palle var chokeret og sagde, at den slags måtte man ikke lave gas med! Og det gjorde han selvfølgelig heller ikke!! Et øjeblik efter stod vi og så på den. Enhver birders drøm var lige med et blevet til virkelighed for mig, og resten af dagen kunne jeg sole mig i lykønskninger fra folk, som ringede og sms'ede til mig. Vi var vel et dusin folk som fik set den inden den blev sluppet, men heldigvis var der flere andre som havde heldet med sig i dagens løb.
Ved 10-tiden vendte jeg næsen mod Nykøbing, og tilbragte resten af dagen på stranden med familien. Næste morgen var jeg en af de heldige, som nåede frem og fik set de to nye DK-arter sammen i hånden, før de blev sat ud i det fri igen. Det er næppe sidste gang jeg tager på familietur til Gedser!!!!
Artiklen er senest opdateret: onsdag 4. juni 2003 kl. 23.12
Som et lille kuriosum til min ovenstående beretning kan det tilføjes, at jeg allerede i min vinterberetning fra Rødby Havn mm. den 3. januar skriver føgende slutbemærkning:
Både Lolland og Falster har meget at byde på - hele året rundt. Maribosøerne ryster gerne en Havørn eller flere af sig, og der raster mange gæs og ænder her. I går var der tusindvis af gæs på markerne ved Langø ved Nakskov, og det samme gælder ofte Bøtø og hele det sydlige Falster, som jeg besøgte mellem jul og nytår. Der er mange andre muligheder: Hyllekrog, Fladet, Kalløgrå, Majbølle Nor, Kroghage - det er bare om at komme ud med lurerørene.
Så stærkt gået Morten - og også Georg, Jan og Gedserfolket.
Det har været en fantastisk uge takket være disse herlige mennesker, der forstår at opsøge heldet ved at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvor er det godt vi har sådan nogen som jer, der forsøder livet for os, der sidder midt i eksamenshelvedet.
Modsat jer har vi den lille selvbestaltede jantelovsgruppe af skeptikere, tvivlere og mavesure individder, der ikke producerer andet end mistro og dårlig stemning.
Sjovt nok har vi ikke hørt noget til dem den seneste tid.....hits i omløb og overflod kan tilsyneladende lukke munden på dem.
Skidegodt gået af Morten!!! Jeg synes at det er SÅ fedt, at det netop var ham, der fandt klippeværlingen, jvnf. "historierne" omkring aprilsnarren! Kom igen gamnle dreng! Også stor tak for en flot håndtering af de hektiske dage til Gedserfolket. De, der måtte lære iraniachat skal blot vide, at jeg absolut ikke var solo om at se da værlignen fløj fra budkadset til hækken - jeg har 3 særdeles kompetente medobservatører fra Sverige, som jeg vurderer en del højere end de jantelovsbesudlede skeptikere og komplekser, vi åbentbart skal trækkes med herhjemme, som også påpeget af SBP. Men negative vibrationer er jo deres, ikke vors problem.
Helt enig Klaus - Deres evindelige skeptiske adfærd og mistænkeliggørelse af andres observationer eller hensigter er jo i virkeligheden bare symptomer på deres egen selvutilstrækkelighed og mindreværd. MEN deres negative vibrationer kan bare blive så udtalte og giftige, at når det eksponeres udadtil skader det hele sagen og det generelle ornitolog-image i vores nærmeste zone - svenskerne og hollænderne kender jo slet ikke det personfnidder vi har herhjemme.
Hvis disse skeptikere har tillidsposter i DOF burde det have konsekvenser, idet det er evnen til at sælge billetter og loyaliteten overfor sagen, det er den adfærd vi på alle niveauer i DOF skal fremme. Vi har brug for ambasadører som dig Klaus indenfor denne interesse, der meget snart får rekrutteringsproblemer. Vi har ikke brug for redepissere, der kun kan sige "stringer"!
Jeg måtte f.eks. genfinde gulbugen hele 2 gange i samme hegn som den var set i en time tidligere, før skeptikerne var overbevist, altså kun dem der selv så den anden gang! Første gang fik jeg kun et hånligt smil.
Der har i masser af år været fuglekikkere der tror at de virker dygtigere og mere troværdige hvis de er patalogisk skeptiske. Jeg tror at Skagen har været udklægningsanstalt for dette uvæsen.
Jeg kan helt tilslutte mig jeres synspunkter,og jeg har tit tænkt på hvad folkene i Sverige tænker om os Danskere, jeg tror imidlertid at fænomenet er typisk dansk, og desværre kan det resultere i at folk simpelthen ikke TØR melde en sjælden fugl ud af frygt for at blive svinet til-jeg skal da indrømme at det var med en vis bæven jeg meldte Korttået lærke ud fra Stubben, og jeg var MEGET lettet da den blev genfundet og verificeret. Jan.
Svenskere er nu såddan nogle ordentlige folk - de ryster kun på hovedet af den del af dansk sladder-feltornitologi, der mest grunder i pubertetsagtig selvfixering. Her kan dog dele af den engelske twitcherkultur sagtens være med - mens fænomenet extrem selvpromovering ser ud til at være ukendt i andre vesteuropæiske lande. Dog har jeg fra intern svensk side erfaret, at sladder og mistro også figurerer, men på en mere afslappet og ikke så åbenlys måde. Men her har man jo heller ikke danskernes musligheder for anonym tilsvining. Det har man vist heller ikke i andre lande.....
Hvor er det berigende at vi har fået taget fat på denne debat.
Det er væsentligt at kunne diskuttere synspunkter og holdninger for at kunne udvikle fugleinteressen og konteksten omkring.
Det ville dog være berigende for mangfoldigheden af argumenter og debattens bredde generelt, at dem der under navne som "motor", "Bubo", "Fnug" og "Mis" etc. mistænkeliggører andere kommer frem i denne debat og fortæller, hvorfor de vil forbeholde sig retten til at svine andre til med mistænkeliggørelser - det ville være en spændende vinkel.
Jeg er så spændt på at høre den anden side at denne holdningskløft! Men jeg har selvfølgelig den størst mulige forståelse for at det kan være svært at komme ud ad skabet og ud i lyset med sine holdninger.
Enig med Søren i at det bliver spændende, når nogle tager bladet fra munden. Det tror jeg dog bare ikke sker. Men et fingerpeg, der kunne gøre, at fraktionen eller personen/erne selv afslørede sig er jo den RET åbenlyse udeblivelse af kommentarer på iraniachat i perioder - dels lige efter petrelobservationen på Bornholm, og i øvrigt under resten af felttræffet - dels i forbindelse med den hektiske hit-weekend i Gedser. I begge perioder var der altså forbavsende tyst på chatten, hvorimod man var meget hurtig med at svine Fanøtræffet til. Det er ret let at lægge 2 + 2 sammen - formentligt lettere end det er for de, der finder det så evigt morsomt at chatte og andre sønder og sammmen.
Klaus, Jørgen og Jan - skal vi ikke sætte en flaske rødvin eller flere på højkant til den første, der går ind i debatten og argumenterer for, hvorfor det er bydende nødvendigt at animere til den størst mulige skepsis og mistro i dansk ornitologi?
Jeg er egentlig ligeglad med argumentationskraften i vedkommendes anbringender - bare det at se en skeptiker med mandsmod nok til at springe ud af skabet vil være befordrende.
Jeg synes efterhånden det er blevet noget af slidt kliche, at høre om de åhhh så gode svenskere og om hvor slemt det står til her i Danmark til sammenligning. Er problemet med personfnidder virkelig så stort når alt kommer til alt? Det er i hvert fald ikke mit indtryk når jeg færdes ude i felten.
Og til dem som stadig ikke har fundet ud af, at denne unavngivne chat andet steds på nettet, kun er så betydningsfuld som de selv gør den til. Hvad med at bruge tiden på noget mere seriøst end at støtte denne chat? For det er præcis det I gør, hver gang i læser indlæg og referer til den både i felten og her på denne side! Det virker som om I lader netop denne chat sætte dagsordenen for ovenstående diskussion . . . meget modent må man sige ;)
venligst Jens
Martin Jessen skriver torsdag 12. juni 2003 kl. 17.11
Helt enig! Både i at der nok ikke er den store forskel på danske og svenske fuglekiggere, og i at det bedste er at ignorere chatten (som lever endnu).
Jeg forstår dog godt, at de som af og til hænges ud, har svært ved at ignorere den.
Det med at få folk til at indrømme hvem de er, det er nok ikke let/muligt. Efter min mening er det dog ikke svært at placere et ansvar, for det er vel en eller anden som ejer hjemmesiden ? Så må han jo stå inde for hvad der bliver skrevet på hans side. Og skal man være rigtigt provokerende, så står der jo en hel del navne få sidens forside, som vel også har en eller anden indflydelse på hvad der bliver skrevet. Så de må vel også tage et eller andet ansvar...
Det er aldeles til grin at gide spilde krudt og tid på noget så ligegyldigt, som hvad andre mennesker ytrer om en selv og andre - og i allerhøjeste grad når det gøres anonymt!
Klaus, Søren og andre: Brug dog tiden på at finde og opleve fede fugle istedet. For uanset om muligheden for anonym bagvaskelse bliver fjernet fra Internettet eller ej, vil den altid finde sted alligevel - i stort set alle kredse!
La' dog dem som synes det er sjovt bruge tiden på det. Det kan (forhåbentlig) ikke ødelægge hverken jeres selvværd eller rygte at der bliver "snakket grimt" om jer - og da slet ikke når det sker anonymt. Det kan ingen helt alvorligt ta' alvorligt...
Hej Jens, Martin og Steen - I har selvfølgelig ret i, at den adfærd ikke er værd at spilde tid på.......Men jeg ser det, og undres over fænomenet som en social konstruktion.
Mennesket er en sjov størrelse, og lidt undren over de adfærdsformer man møder på sin vej er slet ikke usundt.
Naturligvis er det ikke noget, jeg bruger min tid på, eller noget der kan pille ved mit selvværd og personlige drive.......det er kun sjovt at betragte fænomenet og så er den ikke længere. Men lad os komme ud og se nogle fugle!
Jeg er ikke klar over hvad der skrives på den famøse Irania-chat, for den læser jeg ikke, men jeg finder den pågående diskussion meget frelst. Så længe der er stringere, vil der også bliv snakket i krogene om dem - over hele verden! Og vi kan nok heller ikke selv sige os frie, vel? Jeg mindes, da en historie fra Skagen i 80'erne hvor en vis hr. Olsen affejede nogle gutter, der meldte om en Alpejernspurv på Storeklit - og senere kunne fremvise fine billeder af kræet!! Så det er nok bedst at feje for egen dør, før man kaster sig for heftigt ud i debatten.
Og så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilken forbindelse KMO mener der er mellem petrel-obsen og Irania-chatten, for jeg havde selv for travlt med at se på fuglen til følge chatten!! Det er en uhyre grim påstand, som jeg håber han vil gi' mig selv og de andre observatører en undskyldning for!!
Nej Morten - Mellem det der skete i 80`erne, og så det der forgår i dag er der en verden til forskel. Nu til dags er det en massiv person tilsvining, der kører i flere måneder i annonym forklædning. Det er et uvæsen vi SKAL til livs nu! Det er ikke noget frelst i at ville stoppe den slags terror.
Det er et spørgsmål om hvilken adfærd vi vil acceptere - især hvis den hypotetisk udvises af folk i SU, tillidsposter i DOF etc. JEG VED IKKE OM DET ER TILFÆLDET, MEN HVIS DET ER, HAR VI EN MEGET ALVORLIG SAG!
Dem der skal undskylde er nogle helt andre..........
Omkring gulhjempetrellen er der blot den sammehæng, at der ingen indlæg kom på chatten omkring observationen hvilket er megte usædvanligt i forbindelse med ALLE observationer af sjældne fugle i Danmark. Mon ikke vi efterhånden har diskuteret denne observation tilstrækkeligt?
Tilbage til 1985, hvor nogle meget kompetente folk havde set en småfugl, som jeg bestemt ikke affejede! Det gør jeg aldrig når jeg ikke selv har set en fugl. Men en af observatørerne har senere indrømmet, at de ikke kunne beskrive fuglen i detaljer. Og det er altså svært at bedømme en observation hvor man blot har set nogle få karakterer, flankestriber kan jo passe på en mængde småfugle. Nu havde man fotoudstyr med, og kunne dokumentere Alpejernspurven. Og det er jo perfekt.
Fra den gode svensker Pierre Unge har jeg erfaret, at forsøg på anonymitet også er gjort på mindre svenske hjemmesider, men der er hurtigt blevet sat en stopper for det. Jeg ved også fra min ganske store omgangskreds af feltfolk på forskellige niveauer, at nogle efterhånden ikke melder noget sjældent ud, da man ikke gider blive udat for anonyme kommentarer af mere eller mindre stueren karakter. Og anonymiteten er netop problemet - det kan ingen vel benægte. Ignorer derfor chatten. Og hvorfor ikke afslutte denne diskussion her og nu - det er jo trods alt Mortens flotte opdagelse af Klippeværlingen, der må være hovedpunktet under indlæggets overskrift.