Ny art for Danmark - Østlig Kalanderlærke på Ølsemagle

Tusinde tak til Connie, det var super godt gået. Det beviser at aktivitet betaler sig, også på sjælland, Connie og manden er meget aktive, og blev her belønnet for deres ihærdighed. Endnu en ny art for landet fundet på/fra Staningsø, under et halvt år efter Plettet mudderklire samme sted!

Vi var nogle stykker der fik en øl på den lokale efter obsen, og fik talt sammen at der var 18 mand og en kvinde der så fuglen.

Mvh Rasmus Strack

Undertegnede befandt sig d. 2/1-2006 kl. ca. 1430 på Statsradiofoniens højborg i Gyngemosen, da telefonen ringede.
”Du skal til Stauningsø! Der er en eller anden dame, som siger hun har set en Østlig Kalanderlærke!”, lød det fra Rasmus Strack i telefonen.
Vi udvekslede et par temmelig hånlige bemærkninger om det komplet utænkelige i det scenarie.
En kvinde kunne da ikke finde en ny art for landet!? Og da slet ikke noget så svært bestemmeligt som en Østlig Kalanderlærke!!
Jeg tog dog snart af sted mod Køge Bugt og fik undervejs talt med flere, som også havde fundet det besværet værd at tjekke om den nu alligevel skulle være god nok.
Undervejs fik jeg at vide at fuglen skulle være blevet set af Conni Grubbe Jensen. Hun havde opdaget fuglen allerede den 1/1-2006, men havde ikke været sikker på fuglens identitet. Bevæbnet med den rette lekture havde hun dog på andendagen overbevist sig selv om sit fantastiske fund.
Rygtet blev imidlertid spredt ganske langsomt (ingen havde åbenbart mod nok til at sende ”rygtet” ud på birdcall?) og kl. 1500 nåede jeg Ølsemagle Revle. Jeg havde fået at vide at Morten Kofoed Hansen mfl. havde indfundet sig ved Stauningsø uden at dette havde givet resultat. Jeg besluttede derfor at jeg ville gå op af Ølsemagle revle for om muligt at genfinde den på nordspidsen (hvor CGJ efter sigende også havde set den i selskab med nogle af de mange rastende Snespurve).
Kl. ca. 1520 ringede telefonen. ”Den er på Stauningsø!” råbte en begejstret stemme på klingende københavnsk. Det var Jimmy Skat, som havde indfundet sig på sydspidsen af Stauningsø og nu stod og kiggede på den sammen med ca. 5 andre ornitologer. Jeg løb straks af sted mod nordspidsen (som vel at mærke kun ligger ca. 40 meter fra Stauningsøs sydspids!).
Ca. 1535 når jeg nordspidsen, hvor en anden birder febrilsk forsøger at få øje på den lærke, som twitcherne på den anden side af de 40 meters vand står og kigger på!
Pludselig flyver lærken op og flyver over på vores side af vandet, for at forsvinde ned i marehalmen sammen med en flok Snespurve.
I flugten ses en stor (større end Sanglærke!) korthalet lærke med trekantede vinger. Fuglen mangler tydeligvis hvid vingebagkant og har mørke (brunlige eller grålige?) undervinger. Det disede vejr gør det vanskeligt, at fastslå farverne på den flyvende fugl. I flugt har fuglen lærkevingeslag og hoppende lærkeflugt, men minder ellers ikke om noget man normalt ser i DK (det skulle måske lige være en hybrid mellem Stær og Toplærke tilsat et stænk Bomlærke!).
Det bliver til et par flugtobs mere inden den pludselig lander i opskyllet på Stauningsø og giver sig til at fouragere. I skop får jeg nu set fuglen under anstændige observationsforhold. Det voldsomt store næb og kontrastrige ansigt er mest iøjnefaldende. Næbbet er temmelig langt og mørkt bortset fra de inderste 2/3 af undernæbbet, som er bemærkelsesværdigt skrigende gult!
Ansigtet er præget af en meget kraftig hvid øjenbrynsstribe, mørk tøjle og mørk ”tårestribe”. Oversiden er ret spraglet i overvejende brunlige nuancer iblandet indslag af sort og hvidt. Vingespidsen er mørkere end resten af vingen og den korte hale er forsynet med lys spids, men har ikke noget hvidt på centrale del af yderste halefjer.
Undersiden er hvid/lys og forsynet med sorte brystpletter, som (i hvert fald mens jeg så fuglen) flød sammen og derved tenderede et decideret brystbånd. Pletningen er dog tydeligvis mest markant ved brystsiderne.
Den siddende fugl gav et ret voldsomt og bistert indtryk, hvilket utvivlsomt skyldtes næbbets størrelse og de prominente ansigtstegninger. Under fouragering gjorde den ind imellem holdt og ”rejste sig op” som en Storpiber, når den vagtsomt så sig om. Ved en enkelt lejlighed fløj fuglen så tæt på mig, at jeg kunne høre den ytre et dæmpet rullende ”Prrr”, som mindede en smule om et svagt kald fra Kalanderlærke.

Østlig Kalanderlærke er utvivlsomt en af de mest ventede nye arter for landet (nu hvor både Pletmudder og Frankomågen er taget!). Den er dog rent faktisk en meget sjælden gæst udenfor yngleområderne. Således er der under 20 vesteuropæiske fund!
Arten er dog truffet i de fleste af vore nabolande og er således set i både Norge, Finland,. Sverige og Storbritannien.

Fuglen vil formentlig kunne genfindes i morgen, hvor den nok igen vil fouragere i opskyllet på Stauningsø og Ølsemagle Revle. Undertiden flyver den rundt med Snespurvene, men holder sig ofte også alene.

Stor ros til Conni for et fund, der placerer Danmark på en foreløbig førsteplads, hvad angår sjældne fugle fundet i Europa i 2006 (og så må vi jo se hvor længe det varer…).

Kys fra SeK

-Og vi var fem, der dippede fælt ved at komme 5 sølle minutter for sent frem - øv, bøv! Fuglen var blevet flushet af andre og var fløjet sydpå ind på Ølse Revle for angiveligt at lande ved den høje busk på nordspidsen. Desværre vendte den ikke tilbage i det tiltagende mørke og overnatter formentlig på Revlens nordspids.
Meeen - mon ikke den er på plads igen i morgen tidlig - så lad nu venligst være med at gå for hårdt på den, så alle får en fair chance, ikke mindst de, der er arbejdsramte og først kan nå derned sidst på dagen!

TV2 Lorry havde her til aften et indslag om den Østlige Kalanderlærke. Klippet kan ses på:

http://www.lorry.dk/nettv/

Se under det 12. indslag der hedder "regionen rundt", her ses flere glade ornitter, samt en kort video af fuglen.

Dejligt at så mange fik glæde af fuglen i dag.

Stefan (der tog et par timer fri for at se fuglen her til morgen).

KANON!!!!!
Til lykke Conni- sådan!!

- og til Sek og RS: Tsk tsk tsk... det er godt med jer ;-)

SeK skriver:
..."Vi udvekslede et par temmelig hånlige bemærkninger om det komplet utænkelige i det scenarie.
En kvinde kunne da ikke finde en ny art for landet!? Og da slet ikke noget så svært bestemmeligt som en Østlig Kalanderlærke!! "

I ved nok - den der ler sidst ler bedst - så ka' I lære det, ka' I ;-)

Hilsen en af de der (gamle) kvindelige fuglekikkere (der oven i købet er jyde og holder med fodboldspillere i grønne VFF-trøjer ;-))
Stinne

Fin fugl.
Er det mon den første nye danske fugleart nogensinde der er opdaget af en kvinde? Hvis det er tilfældet så er det egentlig på tide - og meget passende i DOF's 100 års jubilæumsår.

Hej Knud.

Ikke for at ødelægge din jubilæums-begejstring, men sandheden må frem.
Det var da vist Maj-Britt (Thygesen), som fandt Isabellatornskaden på Anholt for ca.10 år siden.

Kh niels

Har set klippet!

Og nyder de knivskarpe kommentarer fra de "overhovedet-ikke-originaler" fugleinteresserede; apropopos en anden tråd hvori der netbattles om en stupid udsendelse, der skulle omhandle "Nørder og babes" eller noget i den skuddermudder.

VH/Michael

Hej!

Interessant om den Østlige Kalanderlærke sætter gang i en "Lærke-kaskade" i lighed med efterårets stenpikkere. I den henseende må både Sort- og Hvidvinget Lærke være blandt de mest oplagte kandidater - sammen med "almindelig" Kalanderlærke.

VH/Michael

Hej Alle.

Jeg husker ikke samtalen med SeK som han gør, men lad nu det ligge.

Rygtet vil vide at Grøn Biæder blev fudet af fru Lynx (pers med. ABK), og at lur mig om der ikke skulle være en eller flere nye arter for landet fundet af kvinder.

Mvh Rasmus Strack

Hr Rasmus Strack, det med den Grønne Biæder er rygter, og de må manes i jorden medevumps, og jeg må protestere i den hellige almindelige ligestillings navn.

Det var altså mig der først så den Grønne, det var det. Det var godt nok sammen med min daværende kæreste (som ikke var den samme som den nuværende fru Lynx), og det var godt nok hende der havde bestemt at vi skulle gå den vej vi gik, og vi havde nok ikke set den hvis vi var gået en anden vej, og derfor skal hun selvfølgelig have sin del af æren, men alligevel...

Så, hr. Rasmus Strack, pas De hellere Deres forvildede mudderklirer, og lad ABK passe sin Stub...

Lynx, hr.

Godt ord igen Hr. Lynx.

ABK var meget overbevisende i sin tro, men nok om det.

Det eneste man kan sige er så at De Hr. Lynx, så har lavet to nye for landet som De kan takke kvinder for....
Husker noget med en Ørkendompap, der blev fundet på vej til båden, for at hente kæresten...

Mvh Rasmus

Rolig nu, Lille Græshoppes - rolig nu. Vi kan vel ALLE Takke kvinder for - i det mindste - etellerandet. Eller hvad?

Mht. "Ørkendompappen" tror jeg ikke, at "DU husker"; jeg tror det forholder sig således at "du husker SNAK om......."

ps: Men helt i Deres ånd, kan en AND jo være en hybrid! -:)

Yeps - Al ære og respekt for kvinderne også de kikkertbærende. Det er Super.

Ikke desto mindre vil jeg fortælle om en episode, netop på nordspidsen af Ølsemagle, fra i sommers. Her mødte jeg et par - kvinde & mand. Mens jeg også stod og obsede i scopet ved siden af manden, vimsede vores kvindelige ledsagere rundt på engen for at kigge efter...PLANTER. Så sagde manden (IKKE mig): "Hold Kæft hvor får jeg ondt i benene, når jeg obser vadefugle her på Ølsen,... du ved - står i flere timer. Så er det sgu godt at man har medbragt damen - Så har man sgu noget at sidde på...."

VH/Michael

Der kan man bare se, men det kunne nu være sjov at få bekræftet om det var Arve Jensen (der er nævnt først) eller Maj-Britt Thygesen der fandt Isabellatornskaden på Anholt. Måske gemmer der sig også andre kvindefundne førstegangsfund blandt de 453 danske fuglearter.
I øvrigt er det tankevækkende at Munken endnu ikke har set 90% af de danske fuglearter i Danmark. Det må være næste mål: altså at have set 90% af alle danske fuglearter i Danmark...

Nu vi alligevel har gang i rygterne, var det så ikke også fru Edit Nielsen fra Haaning-klanen, der (i selskab med sin mand Jan) fandt Ørkensangeren ved Stængehus??

Ups...jeg havde i kampens hede lige glemt Langlifuglen, der jo var den første - men al respekt for Edit alligevel, hvis rygtet altså taler sandt...

Jamen, Hr. Rasmus Strack

det er fuldstændig korrekt. Men eneste fugl jeg har at takke for en kvinde er en troldand med meget blød mave og bedårende småandefødder en kold vinterdag ...

Hvad hr. ABK tror, det ... nå, lad nu DET ligge...

"deskåsting..."

lynx

Hej Lyngs

Nå,min hukommelse har måske spillet mig et puds. Jeg er imponeret over, at I allerede dengang fik fuglen rigtigt bestemt til Grøn Biæder; mange ville nok have forvekslet den med en Undulat.

Hej!

Flot og respekt Connie!

Flere har givet deres fortolknig om forløbet ex. SEK, som endnu engang har en hylende sjov historie....

Meeen, der skal nu lyde en opfordring til at du Conni- kommer med din finderberetning!

vh/ Benny

TEST

Det fortjener måske lige at blive forklaret i et par linier, hvorfor rygtet ikke blev meldt ud med det samme. Det har intet at gøre med, at vi ikke, som nævnt ovenfor "var modige nok". I givet fald kunne SeK selv have foretaget en udmelding, da han har siddet inde med samme intel som os.
Da Connie Jensen kontakter JaE er der blot tale om, at hun ønsker hjælp med fuglen. Det er først, da vi møder hende ved Staunings Ø, at den er positivt bestemt bestemt. Herefter er det svært at smse samtidigt med, at man løber med et skop over skulderen.
Hverken JaE eller jeg kendte i forvejen Connie Jensen, og (alt tvivl gjort til skamme) fuglen kunne i princippet have drejet sig om en lapværling. Personligt mener jeg ikke, at man skal melde ud for folk man ikke kender.
Som historien udartede sig BURDE vi selvfølgelig have meldt rygtet ud. Men hvis samtlige rygter om mulige hits man hører om her og der fra skulle ud på Dofcall, ville danske twitchere flå håret ud af hovedet over, hvornår det kan betale sig at rykke. Der er simpelthen for mange wild goose-chases. Vi ringede rundt pga at Ølsen/Staunings Ø er et stort område til en lille fugl, og vi skulle bruge flere øjne. Det var ikke for, at den skulle være lukket fest. Desuden gik der ikke 20 sek fra der blev råbt "ØSTKALANDER" til den var meldt ud på dofcall.
MVH Morten

Hej Morten
Spændende beretning Morten !!, og naturligvis er du sikker på at du har set den, blot mærkelig at du så ikke melder den ind på din artsliste på netfugl, men måske du stadigt væk ikke har fået vejret??
Fed smiley
MvH
Freddy

Well Morten
Jeg var bange og turde ikke melde den ud med det samme

KH Jakob

Fra min selvvalgte eksil i det oestlige udland ser jeg at Connie Jensen har beriget den danske fugleliste med en ny art!!! Det er herligt at se, at relativt ubeskrevne, men meget aktive og ikke helt unge fuglekiggere har slaaet til. Knapt saa behageligt er det dog at fornaemme den skepsis, der skinner lidt for tydeligt igennem i nogle af denne traads indlaeg. Alle indlaeg forfattet af relativt unge mandlige fuglekiggere.
Moralen er: antag altid at en observation er korrekt, og check altid enhver ukendt fugl. Historien vrimler med eksempler paa, at ogsaa andre end "inderkredsen" finder de virkelige highlight!
Og saa glaeder jeg mig til at se Connie og Ove tilbage paa det avancerede ornitologihold 20.2. Mon ikke vi skulle tage lidt fotos af de to arter Kalanderlaerker, saa i igen kan slaa til engang naeste sommer....

Vi skammer os sørme da osse...

ingen kys????

Hovsa!

Kys fra SeK

mnage tak - go' weekend til dig. M

Kære Connie.
Først af alt jeg var ikke nede at se lærken ! men nå det nu er sagt så syntes jeg i alt denne kønsdebat at det er utroligt flot at du finder en ny art fo r landet, og at det er en kvinde er ikke så bemærkelsåværdigt du har to øjne som alle mandlige fuglekiggere også er udstyret med, det jeg syntes er mere prisværdigt er at du skulle høre på alle KMO og mine bemærkninger specielt om de kvindelige genitialer-det er flot MVh Jan

Hej Claus. Nu ved jeg ikke, om jeg indgår i de "skeptiske unge mandlige ornitologer". I blandt dem er imidlertid flere, der smed hvad de havde i hænderne og rykkede til Køge på rygtet om Connies fund. Det er en besynderlig form for skepsis.
MVH Morten

Jeg vil da meget gerne tage mod opfordringen til at fortælle om, hvorledes den første dag i det nye år skulle ende med, at jeg der hverken er berømt eller berygtet i ornitologkredse, skulle opdage en ny art i DK

Nytårsdag var jeg som så ofte før, sammen med min mand, tidligt på færde. Vi besøgte forskellige lokaliteter - Mosede havn - Rådvad - Ishøj Strandpark.
Vejret var ikke optimalt, gråt, diset, fuglene ikke særlig aktive, men der var jo tidligere meldt en klyde på Ølsemagles nordspids, så vi satsede på, at den kunne spottes fra spidsen af Staunings Ø.

Klokken var omkring 14.45 da vi nåede parkeringspladsen, og mørket var allerede så småt begyndt at falde på. Vi blev derfor eniger om at teleskoper, fuglebøger ect. gad vi ikke tage med, vi skulle blot gå en tur i rask tempo. På vej ud mod spidsen så vi, bortset fra et par rødben, stort set ingen fugle.

Kort efter reservatgrænsen flyver en mindre fugl op fra opskyllet i strandkanten. Kikkerten bliver rettet mod den ...., og med det samme er det klart, at denne fugl har ingen af os set før. Det første bemærkelsesværdige er de kraftige, sorte halspletter, og et sort brystbånd, samt det kraftige næb. Inden forbavselsen lægger sig letter fuglen, og forsvinder rundt om pynten. Vi lige så stille efter - vi skulle jo også finde den klyde - men vi drøfter godt nok lige, hvad det mon var vi havde set. Hovsa.., der er den igen, oppe i sneen ved det lille træ står den, endnu en detalje, den kraftige, hvide øjenbrynsstribe, brun, men samtidig spraglet sort/hvid, og igen det markante, kraftige næb, det sorte brystbånd. Fuglen letter igen, nu flyver den lavt over vandet mod Ølsemagles nordspids. Dens flugt lidt flaksende, jeg observerer den lyse underside, den ultrakorte hale og de relativt langer vinger . På Ølsemagle får den nu selskab af 50 - 60 snespurve, og er tydeligt større end disse. Fuglen kommer tilbage til Staunings Ø, flyver tilbage mod stedet, hvor vi så den først, og vi følger efter, for om muligt, at spotte den igen. Vi får et kort kig, før den igen, på grund af hundeluftere, flyver over på Ølsemaglesiden. Det giver igen lejlighed til at iagttage denne fugl, med den bemærkelsesværdige korte hale, de lange vinger i den lave, flaksende flugt over vandet. Det er nu næsten helt mørkt, og da fuglen til sidst forsvinder ca. 100 m ind på Ølsemaglespidsen og lander her, og efter ca. 10 min. venten ikke viser sig går vi tilbage til bilen, mens vi prøver at memorere, hvad vi har set: En relativ stor (sammenlignet med snespurve) “lærkeagtig” fugl, med markant hvid øjenbrynsstribe, et særdeles kraftigt næb, sorte halspletter , sort brystbånd, brun overside men med tydeligt islæt af sort og hvidt, en lys underside, en ultrakort hale, lange vinger. Tilbage i bilen , frem med “biblen” - Fugle i felten - lærker..., lærker..., lærker..., Kalanderlærke - Østlig Kalanderlærke synes at være mulighederne - aldrig obs’et i Dk - hvor stor er sandsyneligheden for, at netop en sådan fugl skulle stå på Staunings Ø en mørk, råkold januardag oven i købet d. 1.1. 2006... yderligere sved på panden, og det uundgåelige spørgsmål melder sig: “ Fik jeg alligevel for meget champagne i går”?

Vel hjemme i Mosede kommer der gang i diverse bøger, computeren bliver tændt, en fugleinteresseret datter, som jeg ringer til, bidrager med diverse links, hvilket bl.a. bringer “Fugle i felten” Årg. 8 - Nr. 4 okt. 2002 frem af gemmerne. I dette nr. har Andreas Hagerman artiklen: Next Stop Danmark - Kalanderlærke - Østlig Kalanderlærke. Her nævnes det, at netop den Østlige kalanderlærke tilsyneladende er blevet mere almindelig, og at det ikke længere kan betragte som usandsyneligt, at netop denne lærke kunne blive den næste lærkeart i Danmark. Samtidig er der omtale af en svensk iagttagelse af Østlig Kalanderlærke i januar 1999 (Landsort, Sødermanland), der er også foto af denne fugl, i sne, interessant, ikke ulig “min” fugl. Pludselig forekommer iagttagelsen ikke mere helt usandsynelig. Af andre interessant oplysninger, er der i “Fugle i Europa, Nordafrika og Mellemøsten” nævnt vagtelform, det var jo netop det, denne korthalede fugl havde. Jeg er nu næsten sikker - Østlig kalanderlærke -, men ønsker noget mere sagkyndig bistand, forsøger via sms beskeder at få kontakt til andre ornitologer, men folk er forståeligt trætte her 1. januar, og ingen reagerer.
Jeg sammenligner igen de to lærker - Hvad så jeg? Det markante næb - kraftig hvid øjenbrynsstribe - de sorte halspletter, halskraven, den lyse underside, og så nok det der for mig afgørende, fuglens form i flugten, vagtelformen, den ultrakorte hale, de lange vinger, og jeg havde på intet tidspunkt bemærket hvid vingebagkant. Østlig
Kalanderlærke. Da jeg søgte hjælp, var det dels for at få bekræftet at mine observation, dels for at en til at eftersøge fuglen mandag, idet mit job krævede at jeg mødte kl 7 og efterfølgende tog på kursus fra 15 - 20.

Om jeg sov dårligt om natten - ja - om jeg skævede til min mobiltelefon 100 gange i løbet af formiddagen - ja - Mit håb var, at enten reagerede nogen på min sms besked eller en anden ornitolog fandt fuglen. Da intet af dette skete, lykkedes det mig kl. 12.30 at forlade min arbejdsplads, drøne hjem efter min kikkert, og så afsted til Staunings Ø, som jeg nåede lige før kl. 14. Så var det bare med at komme ud mod spidsen og om muligt genfinde fuglen. Efter reservatskiltet satte jeg tempoet ned, begyndte opmærksomt at undersøge opskyllet, og ..... det utrolige skete, lige foran mig fløj fuglen nu op med et lille prrr, nøjagtig der, hvor jeg første gang så den i går, og den landede 10 m væk fra mig. Bevæbnet med den viden jeg nu havde erhvervet mig, kunne jeg iagttage fuglen i ro og mag, igen se det markante næb, den kraftige hvidlige øjenbrynsstribe, oversidens farver, domineret af brun, men med tydeligt sort og hvid islæt, de sorte halspletter, den sorte halskrave, den kort, korte hale da den fløj. Jeg kan med “skrækblandet” fryd konstatere, at det er en Østlig Kalanderlærke.
Enhver ornitologs drømmescenarie (skrækscenarie) at stå alene med en ny DK art er tilsyneladende gået i opfyldelse. Men hvad nu ??? kan man melde en ny Dk art ud for herefter at løbe sin vej??? NEJ, mener jeg. Diverse opringer bringer mig kun i kontakt med telefonsvarere, jeg har efterhånden travlt, et kursus venter. Min løsning bliver en Dofcall fra JAE og MKH som står ved Køge Sydstrand. Jeg ringer dem op og sætter dem hurtigt ind i min iagttagelse, og mine problemer, fordi jeg må forlade stedet. jeg fornemmer en svag , forståelig skepsis, men de indvilger i at sætte kursen mod Staunings Ø, for at bekrægte min fugl og melde den ud. Mens jeg taler ser jeg fuglen flyve med snespurve på Ølsemagles nordspids, og tilbage mod Staunings Ø. Jeg er nu 200 % sikker. Nu ønsker jeg bare at dele min iagttagelse med andre. På vej mod P-pladsen ringer jeg lige til min mand (han er mærkelig nok ikke spor forundret over, at jeg er på Staunings Ø og ikke i Roskilde på kursus). Han fortæller mig senere at han fandt Jørgen Hulbæk-Christensens nr. på nettet og sendte ham til Staunings Ø. Oppe på P- pladsen møder Jeg jacob og Morten, vi veklser lige et par ord før vi haster i hver sin retning.
Resten af historien kender alle nu.

Jeg vil dog ikke undlade at fortælle, at jeg følte en enorm glæde, da jeg i en pause på mit kursus kl. 17.30 kunne tænde mobiltelefonen og konstatere, at fuglen var fundet - at min iagttagelse var godkendt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne fugl, fik endnu en flaske champagne til at springe i familien Jensens hjem, og at fornemmelsen, af at have indtaget sprudlende champagne holdt sig et par dage.
Tak til Morten og Jacob, vi kender ikke hinanden, tak fordi i reagerede på min opringning - tak til Morten for din finderberetning.

Dette er mit fjerde forsøg på at placere en finderberetning på Netfugl. Jeg var ikke klar over, at man blev logget af efter 4 minutter af sikkerhedshensyn, men en mail til netfugl, klarede problemet. Så bedre “sendt” end aldig.

Vi ses derude - Connie

Hej Conni, undskyld jeg ikke har stavet dit navn rigtigt. Og så kan man vel ikke klassificere min tråd som en "finderberetning", eftersom vi jo reelt blot twitchede DIN fugl. Din mand mente ikke, at du ville lancere en beretning lige med det første, så derfor bixede jeg en forløbig en af slagsen sammen, i håb om at du ville komme med en senere. MVH Morten

Hej Connie,

Tak for en helt igennem god beretning som på en fin måde skildrer det sus man som birder oplever, når tingene er sat i spil. SUPER!
VH/Michael

Hej Conni,

Tak for en grundig og levende beskrivelse i et godt sprog af en usædvanlig fugleoplevelse.

Du skulle have indsendt den til NYHEDER, så drukner den ikke så let i strømmen af småsnakkende chat.

Hilsen

A.O.